Åh-nej, åh-nej

Vi lader ungerne undervise i brusekabiner og depotrum og i faldefærdige skoler rundt om i landet i et skolesystem, der ressourcemæssigt og resultatmæssigt slet, slet ikke kan følge med.

Fredag d. 5. april 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Uddannelse.

PÅ FORSIDEN bringer vi en artikel om uddannelsessituationen. Den bygger på tal fra Grønlands Statistik. Ifølge dem er det grønlandske uddannelsesvæsen kørt fuldstændigt i grøften - i en tid, hvor alle samfundseksperter advarer imod følgerne af en slap indsats på området. Det gælder økonomer, sociologer, sundhedseksperter, alle. Først og fremmest er det nødvendigt med en generel og meget stor indsats på uddannelsesområdet. Den starter uundgåeligt med den grundlæggende skolegang, som både skal tilbyde en væsentlig forbedring af kvaliteten for alle - også de socialt svage elever - og samtidig give mulighed for at fremme særlige talenter individuelt. Det er ikke det, vi gør. Vi lader ungerne undervise i brusekabiner og depotrum og i faldefærdige skoler rundt om i landet i et skolesystem, der ressourcemæssigt og resultatmæssigt slet, slet ikke kan følge med. Resultatet er, at vi i dag kun uddanner godt halvt så mange som for ti år siden, og at en større og større procentdel afbryder uddannelsen. I 2001 var det 41 procent af de påbegyndte uddannelser for samme år. Den velmenende skole- og uddannelsespolitik er ubrugelig. Der skal nytænkning til, nye prioriteringer og ny handling. Af helt andre dimensioner, end vi hidtil har set.