Jonathan lover mere end han kan holde

Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede

Fredag d. 4. januar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

"Udviklingen kræver, at vi gennem gode uddannelser i bredeste forstand overtager alle samfundets funktioner, til glæde for os selv og vore omgivelser", sagde landsstyreformanden i sin nytårstale.

Jonathan Motzfeldts nytårstale var et skønmaleri over ungdom og uddannelse, som desværre ikke lever op til den virkelighed vi står i.

Uddannelse er alt afgørende ikke alene for landets fremtid, men også for de unges fremtidsmuligheder.

De politiske udmeldinger er rigtige, men de er ikke fulgt op af den nødvendige handling. Der afsættes ikke de nødvendige ressourcer til uddannelsessystemet, og der følges ikke ordentligt op på kvaliteten af det system, der er.

Det mest konkrete eksempel er manglen på kollegieværelser, der nu får den konsekvens, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan optage de studerende, der ellers er plads til, at uddannelser lukker, eller at de unge må sendes på uddannelse i Danmark.

Tolkeuddannelsen på Sprogskolen i Sisimiut trues af lukning, selv om det så vidt vides, er det eneste sted. man kan blive uddannet til tolk. Hvis det ikke er tolkeuddannelsen, der rammes, bliver det en anden uddannelse.

HTX-studerende på Sanaartornermi Ilinniarfik i Sisimiut må tilbydes en gymnasial uddannelse, hvor de ikke kan få de tekniske fag, de ønsker, eller de må tage deres uddannelse i Danmark. Det er selvfølgelig også en billigere løsning.

Men her er det, at politikken går i stå og magtesløsheden viser sig i al sin elendighed. For samtidig med, at landsstyreformanden taler om uddannelsessystemets betydning for selvstændighed, viser det sig, at man ikke magter opgaven. Man kan ikke uddanne sine egne borgere eller rettere, man vil ikke afsætte de nødvendige ressourcer til denne vigtige opgave.

Universitetsparken, som Jonathan Motzfeldt også kom ind på i sin tale, kan rammes af den samme udvikling. Han lover at bygge den for at give ungdommen flere uddannelser her i landet. Vi bygger den med tilskud udefra, og med den nuværende holdning til uddannelser, vil der hverken være råd til kollegieværelser eller de nødvendige driftsudgifter, som flere uddannelser vil koste.

På uddannelsesområdet viser det sig, at i stedet for at gøre noget ordentligt, gør vi det kun halvt, fordi politikerne vil mere, end vi har råd til. Og ingen tør fortælle befolkningen, at vi ikke har råd til de uddannelser, vi har sat igang.

Politikerne bør vedtage en klar målrettet uddannelsespolitik, hvor man prioriterer og fortæller, hvilke uddannelser, man vil afsætte penge til. Resten må tages i Danmark eller udlandet.

Det værste er, at uddannelsespolitikerne ikke engang sørger for, at folkeskolen har ordentlige forhold. Skolerne forfalder og bygningerne lever ikke op til den skolereform, som besluttes til foråret. Der mangler de nødvendige undervisningsmidler til at sikre eleverne en uddannelse på grønlandsk og dansk. Eleverne forberedes ikke på, at de efter folkeskolen skal fortsætte i et uddannelsessystem, som foregår på dansk.

Vi klandrer ikke lærerne, som gør hvad de kan, og som endda forsøger at indføre Atuarfitsialak, før der er lovgivet om reformen, men vi klandrer politikerne og skolemyndigheder, som ikke lever op deres løfter om en ordentlig skole.

Skolerne lever ikke op til de læseplaner, som loves både skatteborgere og elever. Der er konkret eksempel på, at elever i en afgangsklasse på nuværende tidspunkt mangler 60 procent af matematiktimerne, fordi læreren ikke har været til stede.

Masser af forældre undrer sig dagligt over, at deres søn eller datter igen har fået for tidlig fri fra skole og fiser rundet i byen uden at lave noget fornuftigt.

Vi klandrer ikke lærerne, der sandsynligvis har legitime grunde til ikke at passe undervisningen - det kan være møder, kurser, lejrskole, sygdom og lignende. Men det er politikerne, som ikke undersøger forholdene, og det er skolemyndighederne, som ikke fortæller politikerne sandheden, vi klandrer.

Og vi vil påstå, at folkeskolen skal have tilført mange flere ressourcer for at leve op til sin egen formålsparagraf og for at sikre eleverne de nødvendige undervisningstimer. Men vi undrer os over, at man ikke begynder at vurdere om den undervisning, vi betaler for, er god nok. Det kunne være interessant at måle, hvor mange vikartimer hver enkelt klasse har hver måned, og det kunne være interessant at få at vide, hvor mange undervisningstimer eleverne har fået i de enkelte fag, når skoleåret slutter, set i forhold til hvor mange de skulle have haft.

"Gennem den nye skole kan vi lægge fundamentet for en positiv udvikling for de kommende generationer. Her er tale om en langtidsinvestering, der er meget omkostningskrævende, men ikke desto mindre nødvendig", lovede landsstyreformanden i sin nytårstale.

Vi håber han lever op til det løfte.