Flagskib eller dødssejler

Det, der kunne blive Grønlands Flagskib, vil meget let kunne risikere i stedet at ende med at blive en dødssejler. Et flot skib, som på grund af en uduelig ledelse på samme måde som Titanic ender med at gå ned

Torsdag d. 23. november 2000
Claus Jochimsen
Emnekreds: Løn og overenskomster, Uddannelse.

I disse dage er vi ved at lægge sidste hånd på tegningen til det, der kan vise sig at blive Grønlands flagskib ind i det 21. århundrede: Atuarfitsialak. En tegning til et af verdens bedste skibe. Sådan en tegning er lavet før, og sådan et skib er blevet bygget før. Jeg tænker her selvfølgelig på Titanic. Og jeg vil godt minde om, at Titanic som bekendt endte med at forlise. Det er værd at huske på, når vi gør planerne for Atuarfitsialak færdige. Atuarfitsialak kommer kun til at "sejle", hvis det får kvalificerede søfolk ombord, uddannede lærere. Det er en forudsætning. Men det er også en forudsætning, at skibet er bygget af de bedste materialer, at indretningen passer til formålet med skibet, at medarbejderne ombord får en arbejdstidsaftale, der hænger sammen med de opgaver, de skal løse, og at de får de søkort, de materialer, de skal bruge for at føre skibet sikkert frem mod de mål, der er sat for dets færd. Skibet, Atuarfitsialak, vil møde mange skær og isfjelde på dets vej. Skal der styres sikkert uden om disse forhindringer, kræver det uddannede søfolk, uddannede lærere. Kvalificerede medarbejdere får man ved at gøre de stillinger, man vil besætte, attraktive. I øjeblikket kan vi næsten dagligt høre om grupper, der indgår overenskomster med landsstyret inden for rammer på mellem fem og otte procent. Lærerne - Atuarfitsialaks søfolk - tilbyder man 1 ½ procent. På den måde skaffer man ingen kvalificerede søfolk. Det, der kunne blive Grønlands Flagskib, vil meget let kunne risikere i stedet at ende med at blive en dødssejler. Et flot skib, som på grund af en uduelig ledelse på samme måde som Titanic ender med at gå ned. Atuarfitsialak er et flot projekt - på papiret. Som tingene står lige nu, ser det imidlertid ikke ud til at få chancen i virkelighedens verden. Det er realiteterne, og det skal de ansvarlige politikere være klar over.