Uddannelse frem i lyset

Derfor er det et lille skridt på vejen, når landsstyret nu på næste års finanslov foreslår, at der skal bruges yderligere 30 millioner kroner på uddannelsesområdet. Men det alene gør det desværre ikke

Torsdag d. 17. august 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

DET ER OPLØFTENDE læsning på side 3, hvor landsstyrets finanslovsforslag er omtalt. Opløftende, fordi det er første gang, landsstyret ikke alene med store bogstaver fremhæver uddannelse som et område, der virkelig skal satset på i fremtiden, men også har sat penge bag ordene.

Det er positivt, at flere års debat om den elendige skole langt om længe fører til en konkret politisk handling. Det har nemlig ikke været nok blot at ændre benævnelsen af folkeskolen til "Den gode skole", og tale om, hvor vigtigt området er. Her på denne plads har vi mange gang gjort opmærksom på, at den gode skole koster penge - mange penge.

Derfor er det et lille skridt på vejen, når landsstyret nu på næste års finanslov foreslår, at der skal bruges yderligere 30 millioner kroner på uddannelsesområdet. Men det alene gør det desværre ikke. Der skal satses massivt og med mange flere penge - specielt på folkeskoleområdet.

VI HAR I DAG en folkeskole, hvor der bruges færre penge pr. elev end tidligere. Vi har en folkeskole, hvor eleverne i 8. klasse læser for dårligt. Vi har en folkeskole, som kun fører én procent af de udelukkende grønlandsksprogede videre i uddannelsessystemet. Vi har en folkeskole, hvor nogle elever i bygderne aldrig har fået undervisning i blandt andre fagene dansk og engelsk. Vi har en folkeskole, som mangler 400 uddannede lærere. Vi har en folkeskole, hvor bygningerne nogle steder er ved at falde sammen.

Det er bestemt ikke opløftende læsning, og slet ikke noget at være stolt af. Og for at rette op på disse forhold, skal der bruges en del mere end de millioner, som landsstyret lægger op til på denne og de kommende finanslovsforslag.

En bedre folkeskole, som magter at sende eleverne videre i uddannelsessystemet, er løsningen på stort set alle vore problemer her i landet. Folkeskolen er ganske enkelt forudsætningen for et bedre liv for vore efterkommere. De penge, der investeres i folkeskolen, kommer tifold tilbage, og derfor skal man ikke være bange for at investere penge - rigtigt mange penge - i forbedring af folkeskolen og hele uddannelsesområdet.

FOLKESKOLEN er ganske enkelt det vigtigste investeringsobjekt, Grønland har. Det er nødvendigt at få uddannet så mange dygtige mennesker som muligt, og folkeskolen er udgangspunkt for al uddannelse. Det er derfor vigtigt, at vi satser højt og investerer meget i netop folkeskolen, som er fundamentet for det videre uddannelsesforløb.

Lad os, som Færøerne og Island, gøre større brug af de danske tilbud på de mellem- og videregående uddannelser. En uddannelsesinstitution for få elever er ganske enkelt for dyrt for os. Det kan virke paradoksalt, at vi for enhver pris opretholder for eksempel en journalistuddannelse her i landet med plads til et par håndfulde elever, som skolen ovenikøbet har svært ved at rekruttere. Midlerne fra disse mellemlange uddannelser skal naturligvis tilgå folkeskolen.

Det er flot af landsstyret nu at melde ud, at folkeskolen og de gymnasiale uddannelser skal styrkes for at give ungdommen et bedre grundlag for en videregående uddannelse. Og det er modigt af landsstyret at indrømme, at folkeskolen i øjeblikket halter så voldsomt, at det er nødvendigt at skyde flere penge ind i netop dette område.

Det er et rigtigt og vigtigt skridt landsstyret har taget i forbindelse med finanslovsforslaget. Der skal blot nogle flere penge på bordet.