Debatten om STI er mangelfuld

I dag synes der at være for mange forældre, som hverken følger med i eller interesserer sig for deres børns skolegang i folkeskolen. Bare se på skolebestyrelsesmøderne!

Tirsdag d. 21. marts 2000
Sten Egede Hegelund
Emnekreds: Uddannelse.

For nuværende er der debat omkring ændring af uddannelsesstøtten til de grønlandske studerende, hvilket også kun kan hetragtes som nødvendigt for udviklingen. I debatten bliver man ved med at komme ind på, at der er alt for mange, der holder op med deres uddannelse inden for de grønlandske STI-skoler. Uddannelsesstøttens størrelse bliver brugt som nogle af begrundelserne for, at de unge stopper uddannelsen. En anden væsentlig grund til uddannelsesstop er at skolekundskaberne er for dårlige. De manglende skolekundskaber, som folkeskolen efter 11 års skolegang skulle have givet eleverne, bliver aldrig berørt, selv om netop de skulle være grundlaget for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. I dag er der mange unge, som starter på en STI-uddannelse, har faglige mangler som i regning, dansk, grønlandsk, samfundsfag, så de ikke er i stand til at gennemføre erhvervsfaglige uddannelser. Det er netop en af grundene til, at mange holder op med deres uddannelser inden for STI. Et par måneder efter starten af STI-skolen forstår den studerende først på hvilket niveau, vedkommende har skolekundskabsproblemer, og derfor er eleven måske henvist til at indstille sin uddannelse. Dette har ikke baggrund i dårligt arbejdende lærere i folkeskolen men har baggrund i lærermanglen i folkeskolen. Dette kan kun rettes op gennem politiske initiativer. En anden begrundelse for uddannelsesstop er forældre, forældre og atter forældre. I dag synes der at være for mange forældre, som hverken følger med i eller interesserer sig for deres børns skolegang i folkeskolen. Bare se på skolebestyrelsesmøderne! De unge i dag har problemer med det danske sprog som følge af 1970-ernes 80-ernes grønlandiseringsproces. I takt med Grønlands stigende kontakt med omverdenen kan brug af fremmedsprog ikke undværes. Hvis brug af det danske sprog ikke er nødvendigt, så må mindst et andet fremmedsprog være krav. Man kan give mulighed for en forberedelsesskole til uddannelse i STI-skolen. Det vil være dyrere for samfundet, hvis man holder op med uddannelserne på STI-skolen for i stedet sende de studerende til brancheskolerne. Efter et par måneders start på en skole kommer ærgrelsen tit til den studerende. Nogle gange hjemve eller faglige problemer. "I skal spare der, hvor I kan spare", bliver vi bedt om. Har de byer, hvor der er etableret brancheskoler, boliger til alle de elever, der kommer for at studere de steder, hvor man kæmper med den generelle boligmangel? Skal kommunerne eller Grønlands Hjemmestyre selv have ansvaret for de studerende? Lad STI-skoleordningen blive forbedret, så eleverne kan koncentrere sig om deres uddannelse. STI-skolen er ellers en udmærket god idé, men kræver tilpasning lige som alt andet. Uddannelsesstøtten bør ordnes i enighed mellem de politisk ansvarlige og KIK. De folkevalgte og almindelige mennesker kender for lidt til STI-skolen. Uddannelsen er lige som alle andre i udvikling og skal derfor tilpasses. Hvis vi skal koncentrere os om uddannelse af folk til at virke alene her i Grønland, så er det nødvendigt med en tilpasningsuddannelse til de lærere, der skal være lærere på STI-skolerne. Forsøg på at have så få udgifter til samfundet kan i længden være den dyreste løsning for samfundet.