Læringsmiljø i canadiske skoler

Først og fremmest var det fraværet af hærværk og grafitti. Det er tvivlsomt om, canadiske skolebørn udgør en særlig race af menneskeheden, alligevel så vi ikke en eneste smadret rude, ikke en eneste lille indskrift på bare et toilet (vi checkede det rent faktisk); alle skoler, uanset hvor gamle, bar præg af kontinuerlig vedligeholdelse, omgående reparation af skader og ordentlig rengøring (inkl. rene toiletter med wc-papir).

Fredag d. 6. august 1999
Lone Hindby
Louise Richter
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Det fysiske miljø Det psykiske miljø Lærerne Ledelse Det fysiske miljø Rejsens deltagere besøgte i alt 11 forskellige skoler i to skoledistrikter, Surrey og Alberni, i British Columbia. Vi så både store og små skoler, nye og gamle. Kendetegnende for de nyere skoler var fraværet af de lange gange med klasseværelser; i stedet var de bygget med en større central plads, der brugtes til forsamlinger, frikvartersophold eller kantine, og her omkring lå så de forskellige lokaler. Lokalerne var lidt større end de fleste klasselokaler, vi kender, så de var velegnede til undervisning præget af værkstedsaktiviteter og gruppearbejde. Rundt omkring på velegnede steder var der et bord eller to med stole, hvor elever kunne sætte sig og arbejde eller snakke i dagens løb. Til alle lokaler var der vinduer ud til gangen, idet man delvis havde opgivet tanken om åben skole uden lokaler, der gav lidt for megen uro, men ønskede at bibeholde afskaffelsen af det lukkede rum, hvortil læreren kan trække sig tilbage alene med klassen. Som noget selvfølgeligt var der kørestolsadgang over alt og særlige handicaptoiletter. Ved bygning af nye skoler i Grønland bør man absolut se på disse skolers arkitektur. Selvfølgelig var der også mange aldre skoler, ikke ulig dem vi kender med lange gange med klasselokaler - og alligevel gjorde disse skoler et andet indtryk end de fleste grønlandske skoler, hvilket skyldes flere forhold. Først og fremmest var det fraværet af hærværk og grafitti. Det er tvivlsomt om, canadiske skolebørn udgør en særlig race af menneskeheden, alligevel så vi ikke en eneste smadret rude, ikke en eneste lille indskrift på bare et toilet (vi checkede det rent faktisk); alle skoler, uanset hvor gamle, bar præg af kontinuerlig vedligeholdelse, omgående reparation af skader og ordentlig rengøring (inkl. rene toiletter med wc-papir). De fleste skoler har ved indgangen et kontor for henvendelser, hvor elever, personale og besøgende kan få informationer. Her er der som regel også ophængt informationer om personale, skolens målsætninger og prioriteringer samt om elever, der har udmærket sig. Deciderede lærerværelser er der som regel ikke, behovet er måske heller ikke så stort, da de fleste skoler kun har en kort pause om formiddagen samt en frokostpause, der bliver tilbragt i kantine eller frokoststue, og da der samtidig er indrettet deciderede arbejdspladser til lærerne enten i særskilte rum eller i lærernes lokaler. Et fælles træk er nemlig, at der ikke er klasselokaler, men lærerlokaler. D.v.s. en klasse kan godt tilbringe hovedparten af sin tid i et bestemt lokale; men så er det fordi, de har en bestemt lærer en stor del af tiden. At lokalet er lærerens betyder, at lokalet og dets indhold er lærerens ansvar, der kommer ikke andre lærere, derfor kan f.eks. bøger og konkrete materialer til matematik og andre fag stå fremme klar til brug uden at være låst inde og skulle hentes frem og lægges tilbage ustandselig. Det medfører også, at lokalerne ikke er ensartede, men bærer præg af den enkelte lærer og det man har beskæftiget/ beskæftiger sig med. Et fællestræk er dog, at der overalt er ting at se på, som regel med et pædagogisk formål - ingen rock- eller fodboldstjerner; at der bliver passet på tingene, da een person alene har ansvaret. Der er indrettet arbejdspladser til gruppe- og værkstedsarbejde, samtalehjørner etc., hvilket pladsmæssigt kan lade sig gøre, da der ikke er opstillet bord/stoleplads til samtlige elever på een gang (dette umuliggør en lærercentreret klasseundervisning). Til fælles instruktion samles man omkring læreren, enten med en skammel eller på gulvet. I det hele taget bruges gulvet meget, når eleverne læser, arbejder konkret eller lignende. F.eks. så vi i flere klasser den daglige undervisning i matematik foregå på gulvet med konkrete materialer. Dette kan lade sig gøre, da der er tæpper på gulvene, hvilket i øvrigt medvirker til at dæmpe støjniveauet. Fraværet af larm på skolerne var noget af det mest påfaldende; overalt hørtes blot en aktiv summen. Vi formoder, dette skyldes dels den konsekvente opdragen til koncentration og hensyntagen, dels den afvekslende velplanlagte undervisning, der ikke giver ventetid for eleverne, dels de støjdæmpende tæpper samt de åbne døre til lokalerne, der ikke blot giver alle indsigt i, hvad der foregår i lokalerne, men også nødvendiggør, at lærerne arbejder på at holde støjen på et lavt niveau. Alt i alt er der tale om et stimulerende læringsmiljø. I lokaler sås ofte ophængt fagets eller klassens pensum for indeværende skoleår, deres ugeskema samt lærerens planlægningsskema for dagen. Her er alt medtaget, også ting som de 10 minutter sidst på dagen afsat til oprydning, det daglige 20 minutters fransk-input, den ugentlige halve time i personlig planlægning eller træning i færdigheder i matematik osv. Hos de ældre elever var ophængt bedømmelseskriterier for de enkelte arbejder. Eleverne ved således helt klart hvad, hvorfor, hvordan, hvornår de skal lære noget samt succeskriterierne. I Canada så vi således i praksis, hvad der senere på seminaret i Bellingham viste sig at være de amerikanske forskeres anbefalinger vedrørende effektiv skolepraksis. Disse anbefalinger er baseret på ny videnskabelig research og erfaringer og bl.a. udtrykt i en rapport fra Northwest Regional Educational Laboratory: "Effective Schooling Practices - a research Synthesis" (sept. 98). I afsnittet om skole står der: "Administratorer og lærere sørger for et behageligt fysisk miljø for undervisning og læring". Administratorer og lærere: sørger for de fysiske faciliteter bliver holdt rene og tilstrækkeligt attraktive; ødelæggelser bliver repareret øjeblikkeligt. opretholder en ikke-tolerance politik over for grafitti og andet hærværk på skolefaciliteter og omgivelser. sørger for at gange og klasselokaler er muntert dekorerede med elevarbejder, ny kunst og plakater, der afbilder positive værdier og skoleånd etc. sørger for klasselokaler, møde- og opbevaringsplads passende til undervisning og læring, konferenær, kursusaktiviteter etc. sikrer løbende medarbejder-og elevinput om facilitetsbehov - reparationer, udskiftninger, ommøblering, lys, temperatur, renligholdelse etc. underinddeler store faciliteter i mindre sektioner for at fremme kommunikation og reduære isolation.º' Det psykiske miljø Som allerede omtalt bar undervisningssituationen præg af aktivitetssummen og ikke larm, og det var tydeligt, lærere og elever var helt klare over, hvad der skulle laves og hvorfor, blandt andet grundet de ophængte års- og dagplaner samt evalueringskrav. Eleverne var tydeligvis også klare over, hvordan tingene skulle foregå, d. v. s.. der var indarbejdet nogle rutiner, så der var et minimum af spildtid og forvirring, hvor man nok må tilstå, at eleverne her i landet ofte er henvist til at gætte sig frem til, hvad der egentlig kræves af dem. Vi bemærkede også, at eleverne samledes tæt om læreren, der havde deres fulde opmærksomhed, når der skulle gives en kollektiv besked, og at selv de yngste elever kunne modtage en sådan. Undervisningen de fleste steder var præget af vekslende aktiviteter og læringsmåder samt længerevarende perioder med samme lærer, så man undgik den uro og stress, der ofte følger med skift hver 45. minut. Eleverne så ikke ud til at savne pauser, nok fordi undervisningen netop var afvekslende, og de bevægede sig meget omkring i lokalet mellem de forskellige aktiviteter. Det må have en betydning, at eleverne hele tiden får respons og anerkendelse for deres arbejde; tingene fremlægges til umiddelbar respons fra lærer og klassekammerater og hænges op i lokalet eller andet sted på skolen (gælder også skriftlige arbejder), ligesom der ofte finder præmiering af elever sted. Dette er måske noget af et tabu i Grønland, men som praktiseret på nogle af de canadiske skoler er der ikke tale om en sortering af elever, da ikke kun boglige og sportslige præstationer præmieres, men også ting som at vise hensyn, omtanke osv.. Ofte brugtes endvidere konkurrence som motiverende faktor i anerkendelse af børns lyst til at konkurrere; her var tale om mange slags konkurrencer både individuelt, gruppevis og med sig selv. Samtidig har man som udgangspunkt, at elever lærer forskelligt, og at der derfor skal undervises i den samme ting på mange forskellige måder, ligesom man søgte at indføre det princip, at hvis enkelte elever ikke havde fået lært en ting, så tog man det igen på en anden måde og nok engang, hvis det var nødvendigt, så eleverne ikke går videre med huller i deres færdigheder. F.eks. så vi store og små elever fra to klasser arbejde to og to sammen omkring måling i matematik. På en del primary skoler så vi forældre, bedsteforældre og pensionerede lærere, der kom og gav en hånd med i undervisningen, og i mange klasser var der en undervisningsassistent. D .v .s. en ikke-læreruddannet person, der havde en to-årig uddannelse i at hjælpe elever med særlige behov, så specialundervisning og anden hjælp hovedsagelig kunne gives som støtte i klassen; havde assistentens elev ikke lige brug for ekstra hjælp, hjalp assistenten andre elever, der nu og her havde brug for det. Igen så vi en overensstemmelse mellem canadisk praksis og de anbefalinger, forskerne kom med i Bellingham, hvor der om interaktionen i klasserummet blandt andet anbefales:at gennemgå timens aktiviteter, give klar skriftlig og mundtlig anvisning at være opmærksom på elevernes forskellige læringsstil at give eleverne omgående feedback og ros at repetere vigtigt undervisningsindhold til eleverne viser, de har lært det at sætte høje standarder for læring og lade eleverne forstå, de forventes at kunne opfylde dem at holde elever ansvarlige for aflevering af opgaver og deltagelse i diskussioner at understrege at forskellige elever er gode til forskellige ting og understøtte dette ved at lade dem se hinandens produkter og fremførelser at sørge for opmuntring og belønning svarende til elevernes udviklingstrin at udvise varme og omsorg for hinanden i elevers nærvær for at give dem en rollemodel Lærerne Selvom vi så lærere, hvis undervisning ikke var noget særligt, var langt størsteparten af lærerne virkelig professionelle; velforberedte, velargumenterende, fagligt dygtige, engagerede og virkede stolte af deres arbejde. Mange gav udtryk for og praktiserede, at de ville have succes, d.v.s. at deres elever nåede de fastsatte mål, hvorfor det ikke er noget særsyn, at lærere hjælper elever efter egentlig arbejdstids ophør uden at få noget for det. Dette hænger måske sammen med, at man aflønnes med en fast månedsløn, der ikke er afhængig af antal undervisningstimer. På de fleste primary skoler er undervisningstiden, for såvel lærere som elever, 8.30 - 14.30; lærerne har pligt til at møde mindst et kvarter før og blive mindst et kvarter efter eleverne; men de fleste lærere bliver på skolen og forbereder sig, hjælper elever o. lign. til efter kl. 16. Endvidere har lærerne et incitament til hele tiden at blive bedre, da man aflønnes efter kvalifikationer, d. v. s. gennemførte kurser medfører højere løn. Der er en høj grad af samarbejde mellem lrererne; undervisningsforløb planlægges ofte i frrllesskab, selvom man underviser hver sin klasse, og i klasserne bruges flere selvfremstillede materialer end egentlige grundbøger, da man de fleste steder arbejder ud fra princippet om at tage udgangspunkt i eleverne og deres interesser. F.eks. var der i mange klasser selvfremstillede materialer til matematik som supplement til det anvendte undervisningssystem. Dette er igen i overensstemmelse med, hvad de nyeste forskningsresultater anbefaler lærerne:at bruge tematiske enheder som organiserende undervisningsprincip indenfor vedtagne områder at medtage elev-input ved valg af temaer, som undervisningen skal organiseres omkring at bruge andre ressourcer, inkl. konkrete materialer, som supplement til lærebøger at organisere sig i teams til planl(egning og gennemførelse af undervisning Ledelse De ledere, vi talte med, virkede professionelle og engagerede og havde en klar opfattelse af sig selv som ledere. Deres hovedopgaver var pædagogisk ledelse og personaleledelse, selvom nogle klagede over at have for lidt tid hertil. Nogle af hovedopgaverne var at v(ere med til at stille mål for skolen, skabe fælles holdninger og have høje krav til både lærere og elever samt stå for forældrekontakten, så dette ikke var overladt til enkelte lærere. Som en selvfølge superviserer inspektøren skolens lærere, og samtlige lærere bliver observeret mindst en gang årligt i forbindelse med en personalesamtale og fremlæggelse af lærerens årsplan. I Surrey skoledistrikt havde man endvidere den praksis med jævne mellemrum at flytte skolelederne for at sikre friske kræfter til skolerne og modvirke, at lederen gik i stå i et rutinemæssigt arbejde. Igen praktiseres ting, der er i overensstemmelse med den fremlagte forskning i Bellingham, hvor det hedder, at ledere