Vi uddannelsessøgende, ja, vi har det godt ...(?)

Uanset om vi har verdens højeste uddannelsesstøtte, skal man tænke på, at vi har nogle af de højeste udgifter i vores dagligdag. Siden omkring 1990 har man ikke forhøjet uddannelsesstøtten. Det til trods for, at priserne på forbrugsvarer med mere, siden hen er steget konstant, senest med de sidste prisstigninger indenfor transportvirksomheden.

Tirsdag d. 6. april 1999
Kristian Kleemann
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse: Verdens højeste uddannelsesstøtte Også høje udgifter i dagligdagen Hvem tjener på hvem? Også lavere priser til os, tak Mit sure opstød Der har været en del polemik omkring os uddannelsessøgende op til landstingsvalget. Jeg føler, at jeg er nødt til at sige min mening omkring snakken om uddannelsessøgende samt deres økonomi, da jeg er træt af, at mange fremkommer med til dels begrundelsesløse udtalelser alene for at deltage i debatten. Dette indlæg kan være én af dem ...! Verdens højeste uddannelsesstøtte Når snakken falder på os uddannelsessøgende siger man, at vi har de bedste uddannelsesbetingelser i verden. Vi har den højeste uddannelsesstøtte i verden, for i andre lande må man selv betale og endda tage lån for at uddanne sig. Vi har desuden frit rejse til og fra uddannelsesstederne samt at vi, så at sige, bor næsten gratis. Nå, men det er altså landets politiske beslutning. Den beslutning, der skal gøre sit til at tillokke flere unge at tage en uddannelse, det være sig grundlæggende eller videregående. Gør den nu også det, eller er det i virkeligheden kun nødvendigheden af at være uddannet, der lokker os? For mit vedkommende er jeg jo gået ned over det halve i "løn", da jeg begyndte på min nuværende uddannelse. Også høje udgifter i dagligdagen Men, for ikke at glemme vores dagligdag vil jeg gerne sige følgende: Uanset om vi har verdens højeste uddannelsesstøtte, skal man tænke på, at vi har nogle af de højeste udgifter i vores dagligdag. Siden omkring 1990 har man ikke forhøjet uddannelsesstøtten. Det til trods for, at priserne på forbrugsvarer med mere, siden hen er steget konstant, senest med de sidste prisstigninger indenfor transportvirksomheden. Det vil sige, at vores købekraft er faldet konstant gennem disse år. Det betyder, at vi kan købe færre for de penge vi har til rådighed. Vi har høje udgifter til børneinstitutionerne, for mit vedkommende 72,5 % af selve uddannelsesstøtten (før tilskud - hvad ellers - fra min hjemkommune). Og tøj, jamen, de koster mere end man kan klare ud af et mikrobudget på ca. kr. 1.000-1.500 pr. måned efter udgifter til logi og kost, hvis man altså er så heldig at være fælles om bespisningen. Dette gør det svært at møje sig igennem dagligdagen, især i en familie som min, hvor jeg, efter en masse kludren udenfor mit ansvarsområde, skal forsørge min familie på i alt 5 medlemmer med kr. 998 pr. måned før leveomkostninger ...! Hvordan skal man så kunne klare de øvrige, daglige udgifter, må man spørge de respektive og indsigtsfulde folk, der blander sig i debatten? Hvem tjener på hvem? Jeg skal ej forglemme, at vi, udover alt dette, skal selv betale for transporten for vores samlevere, hvis vi skal holde ferie om sommeren. For ligesom at lokke flere til at tage en uddannelse, har man jo afskaffet betaling af samlever / kone i sommerferierne ...! Men, hvem betaler mon for transportudgifterne? Se, det er da et godt spørgsmål. Nej, for det gør Hjemmestyret da. Jeg selv er nødt til at tage studielån fra Hjemmestyret til at betale for sommer- ferierejsen for min samlever, - og det med renter efter endt uddannelse. Hvem tjener egentlig på hvem ...? Vi uddannelsessøgende, ja, vi har det godt ...! Også lavere priser til os, tak I februar har der været en del snak om fald i priserne for grønlandske provianter ved brædtsalg til pensionisterne i Nuuk. Man har ligeledes inddraget de studerende i snakken. Hvorfor inddrager man ikke bare studerende i prisfaldet her og nu? At vi, på samme måde som pensionisterne, ligefrem ikke øser os af med penge ved alle og enhver med en smule fornuft. Der er jo også flere af os studerende, der er opvokset med grønlandsk mad i gryden, omend ikke hverdag, så dog mindst én gang om ugen. Med de priser idag er det klart, at vi ikke har råd til at spise grønlandsk. I øvrigt vil det have en positiv effekt på fangsten, hvis man lader markedspriserne regere, det vil sige lade udbud og efterspørgsel bestemme priserne og ikke den kunstige pris. Der vil blive efterspurgt mere grønlandsk mad, og det vil i sig selv medvirke til, at det bliver mere interessant i mere end én forstand at være fanger. Man vil dermed kunne sige: "Spis grønlandsk" med et virkeligt grundlag. Fangst er jo trods alt vores kulturelle baggrund. Mit sure opstød Og et surt opstød til sidst: Jeg vil gerne sige til alle de kloge folk, der gerne vil udtale noget om procenttal i medierne, eksempelvis via Qanorooq, at en stigning fra 50% til 75% i fuldførte uddannelser indenfor de næste to år, hvilket jeg i øvrigt finder er ren utopi, at den slet ikke er 25%. Prøv at regne efter ...! Med håb om en god debat i fremtiden, hvad angår vores - de uddannelsessøgendes - forhold.