Fokus på sikker sejlads omkring Grønland i ny informationspakke fra Søfartsstyrelsen

Med den nye informationspakke er der hjælp og gode råd at hente for skibe, der planlægger sejlads i farvandene omkring Grønland.

Tirsdag d. 10. maj 2011
Søfartsstyrelsen
Emnekreds: Sikkerhed til søs, Transport.

(an)

Med den nye informationspakke er der hjælp og gode råd at hente for skibe, der planlægger sejlads i farvandene omkring Grønland.

Informationspakken indeholder vigtig information til eksempelvis krydstogtskibe eller handelsskibe, der planlægger sejlads i de kolde egne mod nord. Informationspakken har i denne nye udgave fået tilføjet information om kystradiostationernes virke på Grønland og nem adgang til de vigtige meddelelser i tjenesten ’Efterretninger for søfarende’. Derudover er resten af materialet blevet opdateret.

I informationspakken vil du således kunne få viden om, at det siden 31. december 2010 ikke længere er tilladt, at åbne redningsbåde indgår i skibets redningskapacitet. Derudover kan du læse om skibes pligt til at rapportere deres position og regler om sejlads i farvande med isbjerge.

Gennem pakken har du også mulighed for at hente de vejledninger, som FN’s søfartsorganisation (IMO) har udarbejdet ,og som er vigtige at følge. Endelig kan du læse om, hvordan du kan hente de seneste oplysninger om vejr- og isforhold.

Informationspakken kan hentes her:
Sikker sejlads i grønlandske farvande