Red Arctic Umiaq Line A/S ud af den lukningstruende situation

Såfremt Air Greenland A/S fortsat vil afhænde sit medejerskab af selskabet, skal vi opfordre landsstyret til at tilbagekøbe aktierne og arbejde for at overlade selskabets drift til Royal Arctic Line A/S.

Torsdag d. 18. marts 2010
Finn Karlsen, Medlem af Landstinget for Atassut
Gerhardt Petersen, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Emnekreds: Bosætning, Transport.

Åbent brev til landsstyret

Det er en fejltagelse at man på politisk plan har satset på en enstreget passagertrafikstruktur, vort land er omgivet af det store hav, derfor er det meget vigtigt at sikre den grønlandske befolkning mulighed for at kunne blive transporteret til søs, også selvom samfundet skal være med til at betale dette.

Da arbejdet for at privatisere AUL A/S pågik, kæmpede vi fra ATASSUT forgæves for at Landsstyret skulle modstemme planerne om privatisering, idet vi vidste at sådan en form for privatisering ville få alvorlige konsekvenser for rederiet. Der er i dag adskillige beviser for at vores ængstelse var berettiget.

Da privatiseringen ikke lykkedes arbejdede Royal Arctic Line A/S og Air Greenland A/S sammen for at redde stumperne af den forfejlede privatisering, men at denne heller ikke lykkedes bevises klart, idet AUL i dag er kommet i en situation hvor rederiet kan blive tvunget til at lukke helt.

På denne baggrund skal vi hermed fra Atassut rette en henvendelse til landsstyret for at anmode om ekstraordinær tiltag for at sikre at den vidt spredte grønlandske befolkning fortsat kan have mulighed for at kunne sejle med passagerskib.

Vi skal fra Atassut foreslå at der bliver iværksat følgende:

For det første: Idet midlerne der er afsat for 2010 ikke er tilstrækkelige skal vi opfordre landsstyret til at søge om tillægsbevilling til Finansudvalget, således det sikres at AUL kan fortsætte.

For det andet: Såfremt Air Greenland A/S fortsat vil afhænde sit medejerskab af selskabet, skal vi opfordre landsstyret til at tilbagekøbe aktierne og arbejde for at overlade selskabets drift til Royal Arctic Line A/S.

Vi er i vidende om at landsstyret gerne vil vente på transportkommissionens anbefalinger, men en løsning for AUL kan ikke vente til midten af året og eftersom det er en ekstraordinær situation AUL er udsat for skal vi indtrængende bede landsstyret om hurtig og effektiv handling, vi selv er parat til at godkende en ansøgning om tillægsbevilling.