Telemedicin, Teknologirådets rapport, Afsnit 3. Handlingsplan

Vi skal fremhæve, at påstanden om, at telemedicin ikke er relevant i Danmark i større omfang, fordi Danmark er et land med begrænsede geografiske afstande, ikke holder for en nærmere overvejelse. Telemedicin vil under alle omstændigheder vinde indpas i Danmark.

Mandag d. 8. december 1997
Teknologirådet
Emnekreds: Telemedicin.

Arbejdsgruppens udgangspunkt er som nævnt i kap. 1 spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør satse på en generel udnyttelse af telemedicin.

Spørgsmålet kan umiddelbart angribes fra to vinkler.

For det første kan man vurdere telemedicin fra en økonomi og ressource vinkel. Det er velkendt, at sundhedssektoren i Danmark - på linje med det øvrige Europa - er i "klemme" mellem på den ene side de nye teknologiske muligheder, den lægefaglige udvikling og befolkningens forventninger til behandling og pleje, og på den anden side de begrænsede økonomiske muligheder.

For det andet kan man vurdere telemedicin i forhold til den kvalitet, som sundhedssektoren leverer, og den service og tilfredshed, som patienterne oplever.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at de største perspektiver ved telemedicin ligger i den sidste vinkel. Det er vores vurdering, at der givet er store udviklingsmuligheder. Udgangspunktet for at indføre telemedicin bør være bedst mulig behandling af patienten. Telemedicin giver bl.a. nye muligheder for:
  • at stille den relevante viden til rådighed tæt ved patientens bopæl,
  • at give bedre udnyttelse af ekspertressourcer idet ekspertise kan koncentreres og gøres bredt tilgængelig,
  • at tilrettelægge arbejdet bedre i sundhedsvæsenet,
  • at øge sundhedspersonalets kompetence.
Men der kan antageligt også opnås resultater af betydning for den nævnte "klemme" for sundhedssektoren. Økonomiske forbedringer vil dog væsentligst være en indirekte konsekvens af telemedicin via de organisatoriske ændringer m.v., som vil blive gennemført sammen med udbredelsen af telemedicin.

Endeligt skal vi gøre opmærksom på vigtigheden af, at vi som nation gør os industrielt og sundhedsfagligt kompetente på det telemedicinske område. Som nordmændene udtrykker det i handlingsplanen "Mer helse for hver bIT": "..en nasjonal satsning med sikte på næringsutvikling og verdiskapning i samfunnet med helsesektoren som marked."

Overordnet politik
Det er således arbejdsgruppens overordnede anbefaling, at telemedicin udvikles til et centralt middel i den danske sundhedssektor.

Telemedicin skal indgå på alle niveauer:
  • i hjemmeplejen,
  • hos alment praktiserende læger og speciallæger,
  • ved sygehuse med forskellig størrelser og kompetencer,
  • på kryds og tværs mellem kommuner, amter, stat, EU og globalt.
Vi skal fremhæve, at påstanden om, at telemedicin ikke er relevant i Danmark i større omfang, fordi Danmark er et land med begrænsede geografiske afstande, ikke holder for en nærmere overvejelse. Telemedicin vil under alle omstændigheder vinde indpas i Danmark. Det skyldes, at der allerede findes såvel et udbud (tilbud) og et marked (behov).

Markedet er der, fordi
  • specialedækningen er geografisk ulige fordelt, såvel på sygehuse og blandt praktiserende speciallæger,
  • lægedækningen og specialedækningen er utilstrækkelig i visse egne i landet. Uden for dagarbejdstid er dette forhold yderligere markant,
  • kommunikationen mellem sygehusene indbyrdes og mellem sygehuse og praktiserende speciallæger/almen medicinere/andet sundhedspersonale kan forbedres til gavn for patienten, hvis telemedicin anvendes til hurtig og kompetent diagnostisk, behandlingsmæssig og opfølgende indsats,
  • den praktiske uddannelse for alle typer sundhedspersonale kan gøres uafhængig af arbejdsstedet,
  • kommunikation til mobile enheder, såsom ambulancer og til katastrofesteder kan forbedres med anvendelse af ny teknologi, f.eks. interaktiv video,
  • patienter vil benytte muligheder for at få information og måske indhente "second opion" uden for det offentlige sundhedsvæsen
Og dertil kommer, at Danmark har et sundhedsfagligt ansvar også udenfor landets grænser. I disse tilfælde er telemedicinens anvendelse oplagt. Disse tilfælde er f.eks.:
  • når dansk militær udstationeres i udlandet,
  • hvor dansk sundhedsvæsen har forpligtelser overfor Grønland og Færøerne,
  • i forpligtelserne overfor Danmarks fiske- og handelsflåde.
Udbuddet findes allerede i udlandet. Telemedicin udvikles i disse år i stor hast såvel inden for EU som internationalt. Det er en uønsket situation, at Danmark ikke er en aktiv deltager i denne udvikling. Derved afstår vi fra at tilegne os national kompetence både på udvikler-niveau og på bruger-niveau. Konsekvenserne vil være, at vi overlader et marked til udlandet og i en vis udstrækning overgiver os til udlandets udbud og på udlandets betingelser. Omvendt vil vi antageligt kunne gøre os gældende ved at kombinere dansk uddannelses-, social- og sundhedspolitik med en aktiv teknologipolitik.

Handlingsforslag
Vi fremlægger ikke en plan for at indføre telemedicin i Danmark. Det er ikke muligt, da der er tale om et omfattende og kompliceret område, som indeholder udvikling og anvendelser, der ikke kendes i dag. Arbejdsgruppen har derfor søgt at fremkomme med et forslag til, hvordan en udvikling, hvor telemedicin er et almindelig element i sundhedssektoren, kan komme i gang og styres på en god måde.

Problemet er for det første: Danmark har brug for en kick-off start. Udlandet har været aktive længe. Danmark har brug for at få indsamlet dansk og udenlandsk viden på området, så vi hurtigt kommer i besiddelse af egen telemedicinsk ekspertise, både på det tekniske, det organisatoriske, det sundhedsfaglige og det erhvervsmæssige niveau.

Dernæst: Hvem skal igangsætte og styre en udvikling af telemedicin? Erhvervsministeriet? Forskningsministeriet? Sundhedsministeriet? Der findes ikke en central instans, der alene er karakteriseret ved at administrere politikken på de forskellige delområder, som er involveret i telemedicin. Mange vil hævde, at det vigtigste er forskningen, andre vil fremhæve de erhvervsmæssige interesser, atter andre hævder, at telemedicin primært drejer sig om organisation af sundhedsområdet. Der er således mange forskellige interessenter.

Dernæst er problemet, at udvikling af telemedicin vil kræve en indsats både fra "bunden" og fra "toppen". Der er behov for udviklingsprojekter, som er forankret i lokale behov, og som har en aktiv deltagelse af de involverede personalegrupper. Samtidig er der behov for, at de lokale projekter passes ind i en overordnet national strategi, så der ikke blot bliver tale om lokale udviklingsprojekter. Erfaringer skal kunne opsamles og bringes i anvendelse bredt. Endelig vil udvikling af telemedicin kræve samarbejde mellem den offentlige ekspertise fra f.eks. undervisning, sundhedssektoren og forskningen og det private erhvervsliv. Udviklingen af telemedicinen kunne derfor naturligt finansieres fra flere kilder, herunder private som indgår i projekter.

TelemedicinCenter
Ud fra disse betragtninger vil arbejdsgruppen foreslå, at der oprettes et TelemedicinCenter.
  • TelemedicinCenteret har følgende opgaver:
  • støtte med rådgivning og praktisk hjælp for myndigheder, organisationer og virksomheder, som vil igangsætte telemedicin projekter, og medvirke til MTV af disse projekter,
  • koordinere telemedicinske aktiviteter i sundhedssektoren,
  • være telemedicinsk videnscenter, herunder publicere dokumentation samt afholde konferencer og kursusvirksomhed,
  • sikre kontakt til EU og international udvikling af telemedicin, herunder medvirke til dansk deltagelse i EU-projekter,
  • definere systemkrav og standarder for telemedicin,
  • udvikle anvendelser, som kan afprøves i pilotprojekter,
  • gennemføre analyser af særlige fælles problemområder ved anvendelse af telemedicin.
I lighed med det norske center i Tromsø bør TelemedicinCenteret udgøre en lille fast stab på ca. 10 personer, fagligt bredt sammensat, som ikke står for telemedicinen, men, ud over egen forskning og dokumentation, støtter og igangsætter projekter samt koordinerer telemedicin initiativer i henhold til politikken på området.

Ud over den faste stab tilknyttes yderligere 5 - 10 danske og udenlandske ad hoc konsulenter med ekspertise fra telemedicin.

I tilknytning til TelemedicinCenteret etableres en erhvervsdrivende fond med midler til at medfinansiere telemedicinske udviklingsprojekter. Fonden har mulighed for indtægter fra sådanne projekter og fra andre af centerets aktiviteter.

Rammerne for TelemedicinCenterets og fondens virke udstikkes af en bestyrelse, hvor aktører fra ministerier, erhvervslivet og fra sundhedssektoren er repræsenteret.

Der etableres et rådgivende udvalg, som bistår centerets stab i spørgsmål vedr. forsknings- og udviklingsstrategier. Udvalget sammensættes af personer med ekspertise i telemedicin.

TelemedicinCenterets oprettelse og drift dækkes af statslige midler, og centeret placeres administrativt f.eks. under forskningsministeriet.

Fonden etableres med et grundbeløb fra staten. Grundbeløbet suppleres med midler fra en bred kreds af bidragydere, amter og private, samt ved indtægter fra centerets ydelser, herunder rådgivning, dokumentationsopgaver, egen forskning og udvikling.

Med denne model lægger vi op til, at TelemedicinCenteret skal være en drivende kraft i at udvikle og etablere et bredt samarbejde om udvikling af telemedicin i Danmark.
Forrige afsnit:
Afsnit 2. Hvad er telemedicin		 Indholdsoversigt Næste afsnit:
Afsnit 4. Scenarier