Atagu lukker - en sorgens dag

Derimod må Grønland roses for at have en fri presse, hvor mange udmærkede debattører og skribenter får ordet. Det hele er blevet bragt i Atagu, hvor der endog findes et arkiv, hvor man kan læse, hvem der har sagt hvad og hvornår ... Ros fortjener også de landsdækkende grønlandske avisers kontante og velskrevne redaktionelle kommentarer. Budskaberne er efterfølgende viderebefordret i Atagu

Tirsdag d. 26. november 2002
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Informationsteknologi, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Atagu ude i den store verden
Sproget
Kritik
Aviser
KNR
Politiker Anders Nilsson
Webmaster Anders Nilsson


Den 3. December 2002 er der valg til Grønlands Landsting. Det burde give anledning til lidt optimisme.

Samme dag, den 3. december lukker Atagu. Det giver absolut ingen anledning til optimisme. På en mørk novemberdag kom denne sørgelig meddelelse fra webmaster Anders Nilsson. For mig vil det blive et stort savn. Jeg begynder allerede at mærke abstinenserne. For andre vil det måske blive en lettelse. Hos samfundets magthavere er kritik sjældent velkommen, hverken i Grønland eller i andre lande. Men kritik er demokratiets salt. Berettiget kritik af samfundsforhold er i rigt mål formidlet via de grønlandske aviser til Atagu. Undertiden direkte til Atagu.

Atagu ude i den store verden
Af geografiske årsager er avisdrift vanskelig i Grønland. Her er Atagu kommet ind som en uovertruffen budbringer. Det bedste læsestof fra de grønlandske aviser og andre grønlandsrelevante publikationer er formidlet ud til de fjerneste afkroge af det store land. Informationer og debat er også blevet bragt direkte i Atagu uden om aviserne.

Min karriere som læge har i en årrække haft et centrifugalt præg. Takket være lægemangel har min kurs været rettet mod grønlandske og skandinaviske yderdistrikter. Alligevel har jeg via Atagu kunnet læse friske nyheder og debatstof, måske ofte før manden på gaden i Nuuk.

Sproget
Sproget er det største problem for samfundsdebatten i Grønland og har været det for Atagu. Det har været et kritikpunkt mod Atagu, at den har været enkeltsproget dansk. I Grønland er der et enormt krav om dobbeltsprogethed i alle hjørner af samfundslivet. Også for stort et krav efter min mening. Det er et luksuskrav, som Grønland ikke har råd til.

Kritik
De nuværende grønlandske politikere kan ikke roses for åbenhed eller lyst til at svare på kritik, i hvert fald ikke når den er kommet til udtryk i aviser eller i Atagu. For mig er det kun lykkedes en enkelt gang at opnå en reaktion fra en grønlandsk politiker, og han var pensioneret.

Måske læser politikerne slet ikke artikler skrevet på dansk, som har været sproget i Atagu.

Årsagen til politikernes tavshed kan sommetider - men langtfra altid - være, at de ikke kan formulere sig på skriftligt dansk. Det er måske også meget forlangt. Meget få danskere kan formulere sig på grønlandsk. Mange danskere kan heller ikke på dansk. Men mange grønlændere er godt dansksprogede, selvom de måske helst ikke må være det.

Man får det indtryk, at aktive grønlandske politikere bevidst vælgere at ignorere kritik.

Grønlandske politikere mener - måske med rette - at flertallet af de grønlandske vælgere ikke interesserer sig for den debat, der foregår på dansk Måske derfor svarer politikerne ikke. Men duften af magtens arrogance mærkes i Grønland.

Aviser
De mange skribenter i de grønlandske aviser og Atagu har oftere kritiseret end rost Grønlands magthavere. Det første er nemmere end det sidste. Skydeskiven har ofte været grønlandske politikere. Jeg hører til dem, som har haft svært ved at rose politikerne. Jeg mener, at alt hvad der kunne gå galt for Hjemmestyret i dets 23-årige levetid, det er gået galt.

Derimod må Grønland roses for at have en fri presse, hvor mange udmærkede debattører og skribenter får ordet. Det hele er blevet bragt i Atagu, hvor der endog findes et arkiv, hvor man kan læse, hvem der har sagt hvad og hvornår.

Ros fortjener også de landsdækkende grønlandske avisers kontante og velskrevne redaktionelle kommentarer. Budskaberne er efterfølgende viderebefordret i Atagu.

KNR
KNR kan derimod ikke roses for evne eller vilje til at befordre debat, i hvert fald ikke på dansk.

Dog husker jeg een god udsendelse, nemlig Mariiannguaq Absalonsens ca. en halv time lange interview med Anders Nilsson i KNR 10 januar 2001. Nilsson gjorde status over udviklingen i det hjemmestyrede Grønland og sine egne år 6 år som landstingspolitiker. Han forklarede, hvorfor han nedlagde sit mandat midt i en valgperiode.

Politiker Anders Nilsson
Det var gået nogenlunde i hans første valgperiode som landstingsmedlem. I den næste, dvs. nuværende, valgperiode havde alt virket meget håbløst. Specielt den sidste efterårssamling havde været frygtelig på grund af grønlandske politikerkollegers ukvalificerede tilgang til problemløsninger.

Indenrigspolitisk var der store sagsområder som sundhed og boliger, hvor ingen hverken i landsstyre eller landsting havde indsigt. Der var efterslæb i størrelsesordenen 4-5 milliarder kr. med henblik på vedligeholdelse og renovation, blandt andet af skoler, boliger, elværker og vandværker. Men politikerne tog det ikke alvorligt.

Udenrigspolitikken var præget af grønlandsk virkelighedsflugt og forfængelighed til skade for løsningen af hjemlige problemer.

Inden for sin egen tidshorisont i grønlandsk politik så Nilsson ingen muligheder for, at det skulle blive bedre. Den nødvendige omlægning af Hjemmestyrets politik lå meget langt ude i fremtiden.

Udsendelsen førte desværre ikke til nogen nævneværdig debat i den grønlandske offentlighed eller selvransagelse hos de berørte landstingspolitikere. Jeg vil anbefale, at samtalen bliver genudsendt her op til landstingsvalget. Helst skulle den oversættes til grønlandsk. Så vælgerne kunne overveje, om det ville være en god idé at vælge nogle andre politikere end de nuværende.

Webmaster Anders Nilsson
Til slut vil jeg gentage min tak til igangsætter, redaktør og webmaster for Atagu, Anders Nilsson. Allerede for halvandet år siden, da Anders forlod Grønland takkede jeg ham for arbejdet, og det vil jeg hermed gøre igen. Redigeringen har været meget professionel og sikkert yderst arbejdskrævende. Hvis han ikke personligt har modtaget så mange tilkendegivelser med tak for indsatsen, så vidner i hvert fald det store besøgstal hos Atagu om imponerende og vedvarende interesse.

Qujanarssuaq.