Kære Jess og Moses

Jeg er også sikker på, at de fleste dansksprogede i Grønland ville tale flydende grønlandsk, hvis de igennem 7-9 år havde modtaget op til 5 timers grønlandskundervisning ugentligt

Tirsdag d. 2. november 1999
Thomas Krogh Petersen
Emnekreds: Sprog.

Jess G. Berthelsen: Du har nu i længere tid drevet klapjagt på danskere, som "ikke gider lære at tale grønlandsk". Hvis problemstillingen var så enkel som du fremstiller den, ville jeg forstå din forargelse. Dit seneste bidrag er et krav om, at der skal tales grønlandsk fra Landstingets talerstol, hvilket alle da også gør, undtagen Hr. Nilsson, som hævder sin ret som "medlem" af en sproglig/etnisk minoritetsgruppe i Grønland. Med henvisning til FN’s menneskerettighedserklæring fortsætter han med at adressere Landstinget på dansk. Dette kan naturligvis ikke sammenlignes med de grønlandske folketingspolitikeres situation på Christiansborg. Hvis grønlandsk derimod var første fremmedsprog i Danmark, og der var en ikke- dansktalende grønlandsk minoritetsgruppe i Danmark, som udgjorde 5-10 procent af befolkningen, hvorfra et "medlem" blev valgt i Folketinget af en valgkreds i Danmark, er jeg ganske sikker på, at man ville acceptere, at dette ikke-dansktalende folketingsmedlem betjente sig af sit modersmål fra talerstolen. Samtidig er jeg også ganske sikker på, at en meget stor del af Folketingets debatter - hvis dette var situationen - ville blive bragt på grønlandsk i Danmarks Radio, ligesom det tilsvarende er tilfældet i Grønland. Men virkeligheden er jo en anden i Danmark - i modsætning til i Grønland. Moses Olsen: Du citeres i Qanorooq den 26. oktober 1999 for at mene, at det ikke kan være sværere for dansksprogede at lære grønlandsk, end det er for grønlandsksprogede at lære dansk. Du argumenterer med, at mange grønlandsksprogede taler flydende dansk, og du har da fuldstændig ret. Men jeg er også sikker på, at de fleste dansksprogede i Grønland ville tale flydende grønlandsk, hvis de igennem 7-9 år havde modtaget op til 5 timers grønlandskundervisning ugentligt, og iøvrigt var blevet undervist af en del rent grønlandsksprogede lærere. Dette - naturligvis med omvendte fortegn - er nemlig, i al sin rørende enkelthed, baggrunden for at så mange grønlandsksprogede taler perfekt dansk. Og denne baggrund kan altså ikke overføres til de "danskere, der ønsker at arbejde i Grønland", som du vist udtrykker det. For det første er der vist ikke kommet mange danskfødte mennesker til Grønland i de seneste 20 år, som ikke er kommet her med Hjemmestyrets velsignelse, endsige på Hjemmestyrets klare opfordring. "Vi" har alle søgt en opslået stilling og fået den. For mit eget vedkommende søgte jeg i 1997 en lærerstilling og fik den, blandt andet i kraft af at Ilulissat led af mangel på musiklærere. De første 40 uger af min ansættelse fik jeg 2 ugentlige grønlandsktimer, som var obligatoriske. Det gav da en del, men kun til det minimale husbehov. Andre danskfødte som arbejder i andre brancher her i landet får intet tilbud om grønlandskundervisning, selv om de altså er hentet her til landet i kraft af nogle specifikke kvalifikationer, som Hjemmestyret skønner er nødvendige for landets drift. Man kan spørge sig selv: Hvis det er et must at tale grønlandsk for allernådigst at få lov at komme hertil og gøre et stykke arbejde, som Grønland selv har hyret en til, var det så ikke meget rimeligt, at Grønland tilbød en at lære grønlandsk? Eller tror man bare, at vi ved at lytte til et par flygtige samtaler på grønlandsk et par gange om dagen, kan afkode sproget på et par uger? Hvad pokker havde I tænkt jer, Jess og Moses? Jeg gør i det daglige meget for at lære grønlandsk. Jeg ville gerne bruge mange timer om ugen på at lære det. Men dels er tilbuddet der ikke, og dels har døgnet altså kun de 24 timer, som jeg har solgt til Hjemmestyret for at gøre mit job ordentligt. Og bare det at passe mit job tager vitterligt al min vågne tid ugen igennem. Skulle jeg forsømme visse områder af mit arbejde med Grønlands fremtid, børnene, for at lære grønlandsk, så et par fagforeningsping’er kunne sidde nede i Nuuk og klappe i deres hænder? Jeg vil meget gerne lære grønlandsk, Jess og Moses, men hvordan? Hvornår? Af hvem? Og hvad skulle jeg forsømme for at få tiden til det? Svar udbedes, tak. Jeg har lært noget grønlandsk. Mest af mine elever, som er meget søde til at hjælpe mig på vej, men også af min søn på 10 år som har fremragende grønlandsklærere i skolen (han taler og forstår i dag væsentligt mere grønlandsk end jeg). Jeg lærer også noget ved at se på underteksterne .i Qanorooq, mens jeg lytter til ordene (fik du den, Jess?). Og endelig driver jeg rovdrift på mine dobbeltsprogede kolleger, når jeg ser mit snit til det. De er meget hjælpsomme og tålmodige, selv om det ind imellem må være irriterende at jeg hele tiden kommer rendende med nye sproglige problemer. Det går fremad, stille og roligt, men kun på grund af min egen vilje og mine omgivelsers velvilje. Jeg kan hverken takke Hjemmestyret, Otto Steenholdt, Jess eller Moses for det. Næste gang I fremsætter postulater om, at danskere i Grønland generelt er for arrogante til at lære grønlandsk, beder jeg jer sende en tanke til en lille musikskoleleder i Ilulissat, som - ligesom mange andre dansksprogede i Grønland - gør hvad han kan, både for at 1ære sproget og for at passe det job, han er ansat til. Og jeg beder jer også om fremover at komme med konstruktive, fremadrettede, og ikke mindst positive løsningsforslag, i modsætning til jeres hidtidige debatform. På forhånd mange tak.