Med grundlov skal vi land bygge

Disse års pressede økonomi stiller os i en situation, hvor vores evne til at prioritere og tage ansvarlige valg sættes på prøve. Det er nu vi skal vise, at vores evne til at sikre at der er mad på bordet, også når frosten sætter ind og jagtbyttet udebliver

Fredag d. 20. marts 2015
Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig, medlem af landsstyret og formand for Inuit Ataqatigiit    
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre, Selvstyre.

Indholdsfortegnelse: Et fundament mod selvstændighed Vi fortsætter utrætteligt Hvor er værdierne? Alle hænder skal i brug Vi har det i os Grundlov gennem forsoning?

Qaanaaq juni 2000 (an)

For Inuit Ataqatigiit er det et erklæret mål, at Grønland arbejder mod økonomisk og politisk selvstændighed. En selvstændighed som skal bygges op nede fra og inde fra i samfundet. Det kræver, at vi er fælles om at løfte landet ud af den økonomiske krise vi i dag befinder os i, og at vi i fællesskab tør finde nye løsninger og forlade status quo. Et fundament mod selvstændighed Det kræver ikke mindst, at vi som samfund åbent drøfter, hvilke værdier vi vil bygge vores land på. Et arbejde et flertal af partierne i Landstinget flere gange har været enige om skal starte i form af en grundlovskommission. Under finanslovsdebatten i sidste uge efterlyste vi svar fra landsstyret om, hvad status på dette arbejde er. Et grundlovsforberedende arbejde vil efter vores mening være et tiltrængt defineret fundament for Grønlands vej mod selvstændighed. Jeg vil slå fast, at opgaven for mig ikke handler om at sætte en dato på den dag vi erklærer selvstændighed, men om, at vi gennem en grundig proces får taget stilling til de nødvendigheder der følger med det ansvar, selvstændighed ledsages af. Vi fortsætter utrætteligt I den forbindelse er vi dybt bekymrede over, at befolkningstallet i vores land er faldende. Vi er nødt til at italesætte dette problem, som vi mener, hænger sammen med både sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske forhold. Vi mener der er et værdipolitisk aspekt forbundet med det stigende antal fraflyttere. En stigende fraflytning vi er nødt til at gøre noget ved. Det er helt centralt, at vi som samfund er nogenlunde enige om, hvilke værdigrundlag vi opererer med. Gang på gang hører vi om, at folk af forskellige grunde ikke føler sig velkomne eller veltilpasse i eget land. Både i den gennemgribende kamp vi desværre ser gang på gang i by og bygd retorikken, i retorikken om hvad der er rigtigt og urigtigt grønlandsk, og i den evigt tilbagevendende sprogdebat. Hvor er værdierne? For at bygge et samfund op som kan stå på egne ben er det nødvendigt at skabe et stærkt samfund. Et samfund, hvor der plads til alle, uanset sprog og baggrund. Et samfund hvor flere borgere har en uddannelse. Ikke kun høje uddannelser, men uddannelser i det hele taget. Vi har brug for tømrere, elektrikere, serviceøkonomer, pædagoger, sygeplejersker – ja vi har i det hele taget brug for flere uddannede indenfor alle faggrupper. Jeg savner klare værdipolitiske udmeldinger fra det nye landsstyret. Vi ved, at vi sidder i en svær situation, hvor alle skal bidrage for at vi kommer videre. Ikke bare for at komme igennem den økonomiske krise, men også for at komme videre som et mere samlet folk. Det er ikke nok at pege på fisk og afgifter. Der skal grundlæggende holdningsændringer til. Generelt i forhold til, hvad vi som individer skal forvente af vores samfund, i særdeleshed i forhold til, hvad vi som enkeltindivider kan bidrage med til samfundet. Alle hænder skal i brug Det er nu vi skal gøre op med splittelsen, og stå sammen for Grønland fremtid. Det er netop disse ting vi blandt andet kan tage et opgør med gennem en grundlovsproces. Vi skal udnytte hele vores arbejdsstyrke og sammen skabe mulighederne for, at alle i Grønland har kvalifikationerne til at tage de jobs der er. Og vi skal sætte ekstraordinært ind for at skabe en iværksætterkultur og en trang til at skabe arbejdspladserne selv og øjne de muligheder der er. Disse års pressede økonomi stiller os i en situation, hvor vores evne til at prioritere og tage ansvarlige valg sættes på prøve. Det er nu vi skal vise, at vores evne til at sikre at der er mad på bordet, også når frosten sætter ind og jagtbyttet udebliver. Det er nu vi skal vise, at vi har lært af vores forfædres evner til at tilpasse os, handle rettidigt, give viden videre til næste generation så vores børn og unge også lærer at skabe sig de mest basale redskaber, lave forråd, og ikke overforbruge, men forbruge det der er nødvendigt. Vi har det i os Jeg tror på, at disse evner ligger i vores grønlandske mentalitet. Vi har det i os, og vi ved inderst inde godt, at det kun er os selv der kan få landets økonomi på rette spor igen. Og det er også det gåpåmod vores forfædre gennem årtusinder har vist gennem en utrættelig kamp for overlevelse i det barske Arktis. Det gåpåmod skal vi finde frem og bruge i arbejdet for selvstændighed. Gåpåmod kan også bruges til at rykke sig som menneske, og blive et mere tolerant individ. Grundlov gennem forsoning? Det tidligere landsstyret startede et forsoningsarbejde som i alt koster 9,6 mio.kr. Vi har endnu ikke fået fuldt indblik i, hvad dette arbejde præcis skal indebære. Et af Inuit Ataqatigiits krav er at der skal ligge en klar plan for inddragelse af befolkningen i dette arbejde. Vi opfordrer til at forsoningsarbejdet skal pege fremad. Vi har en stor opgave foran os som handler om, at dette land bliver mere selvstændigt, og udover at arbejde for, at vi bliver økonomisk selvbårne må vi også igangsætte en mere grundlæggende proces. Landstinget har taget beslutning om, at vi skal arbejde på en grundlov. Vi ønsker at spørge landsstyret direkte, hvor dette arbejde er nået til og om det vil blive indlejret som en del af forsoningsarbejdet? Forsoning er vigtigt, men det skal følges af fælles handling mod noget nyt. Forsoningsarbejdet må ikke blive en sump hvori vi sidder fast og kun kan se tilbage. En grundlovsproces er netop en fremadrettet proces, hvor vi som folk og samfund aktivt tager stilling til, hvilke værdigrundlag vi vil udvikle vores land på. En proces som skal være bred og åben og grundig.