Det grønlandske selvstyreteater

Der er nok kun én gruppe i Danmark, der vil begræde et fuldt gennemført selvstyre i Grønland og en udtræden af Rigsfællesskabet. Det er flertallet af de mange grønlændere, der bor i Danmark, og alle os med familie i Grønland.

Tirsdag d. 12. februar 2013
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Nyhedsbreve, Selvstyre.

Læs først denne kommentar i Berlingske, skrevet af Dan V. Herron: Klik på Det arktiske puslespil Grønland bliver højst sandsynligt aldrig selvstændigt i ordets egentlige forstand. Det er en vigtig erkendelse, der mangler i den danske debat om vores forhold til Grønland og rolle i Arktis. Manglende realitetssans og misforstået idealisme skader både Grønlands og Danmarks muligheder for at forfølge et gensidigt fordelagtigt forhold inden for Rigsfællesskabets rammer, rammer der er blevet slået skæve af den ældre generation af danske politikeres dårlige samvittighed og dermed mangelfulde håndtering og vision for Danmarks grønlandspolitik. Danmark burde være et land på vej ind i Arktis og ikke på vej væk.

(an)

Kamikpostens kommentar Dan V. Herron skriver: ”Grønland har i hvert fald historisk grund til at påpege svigt og manglende interesse fra Danmarks side”. Det har Grønland i samme omfang som et forkælet barn, hvor forældrene aldrig har sagt imod og forsøgt at sætte grænser. Steen Marr nævner en undersøgelse, der viste at 70 % af den danske befolkning intet vidste om Grønland. Der er masser af ting som 70 % af den danske – og den grønlandske - befolkning ikke ved noget om, og en stor del af disse ting omfatter lande og befolkninger, der er både meget større og meget mere folkerige end Grønland. Prøv med de mennesker, der synes, at det er mærkeligt og forargeligt, at kendskabet til Grønland er så beskedent - prøv at give dem et ark papir med et tegnet omrids af for eksempel Afrika eller Sydamerika og få dem til at tegne staterne ind i omridset, eller et omrids af Danmark for at se, hvor mange byer de kan nævne og placere i omridset, og hvor mange øer de kan navngive. Det vil sende ukendskabet til Grønland ned bagerst i køen. Kommentaren jeg her kommenterer, har overskriften ”Det arktiske puslespil”. En mere rammende overskrift kunne være ”Det grønlandske selvstyreteater”. I den igangværende debat forud for landstingsvalget i Grønland er valgets olympiske fakkel blevet en afstandtagen til det danske sprog. Det er det sprog, der åbner for gratis adgang til videregående uddannelser i Danmark. Den sidste rest af egenbetaling for denne adgang forsvandt her ved årsskiftet, da Selvstyret afskaffede den landskassefinansierede støtte til grønlandske uddannelsessøgende i Danmark. Nu henvises de uddannelsessøgende til først at melde flytning til Danmark og derefter søge dansk SU. Det påfører statskassen en uaftalt ekstraudgift på mellem 20 og 40 millioner kroner om året. Da to unge mennesker fra Grønland for nylig deltog i et ”ungdomsparlament” i Folketinget, var deres lovforslag, at unge mennesker, der flytter til Danmark fra Grønland, skulle have ret til undervisning i dansk. Tanken om selv at betale et aftenskolekursus, når de nu ikke havde lært dansk hjemme i Grønland, var ikke faldet dem ind. Meget af Sara Olsvigs tid i Folketinget er gået med at sikre ”de udsatte grønlændere i Danmark” penge fra satspuljemidlerne. Det er midler til mennesker med problemer, der ikke kan løses i den almindelige sociallovgivning. ”De udsatte grønlændere” har som danske statsborgere adgang til hjælp fra den almindelige sociallovgivning, men mere vil have mere. Den lille gruppe af herboende grønlændere, det her drejer sig om, er flygtet fra langt større problemer hjemme i Grønland. De skulle være hjulpet hjemme i Grønland. Med flugten er deres problemer blevet mindre, men ikke løst, og en grønlandsk socialudgift er blevet omadresseret til Danmark. I Danmark har denne gruppe grønlændere ikke problemer, der gør, at de som gruppe skal støttes med satspuljemidler. Det bør de kun kunne blive, hvis de som enkeltpersoner opfylder de trangskriterier, der giver adgang til satspuljemidlerne. Når man har arbejdet tilstrækkeligt længe med Grønland, så bliver det klart, at den hetz mod Danmark, der blev indledt i slutningen af 1960-erne er blevet til en stadigt voksende, væskende byld i forholdet mellem Grønland og Danmark. Og der kommer nye aktører til, når de gamle falder fra. Og hvor falder de hen, når de falder fra? – De fleste flytter til Danmark, hvor mange af dem fortsætter hetzen med foredragsvirksomhed rundt i landet i ældre- og andre foreninger, hvor de - i konkurrence med Kim Leine – kan fortælle om al en ondskab, danskerne har udsat grønlænderne for. Dan V. Herron mener, at ”Grønland gør Danmark til en geopolitisk spiller og gør os interessante for vores vigtigste allierede, USA, selv uden at skulle udsende soldater til fjerne konflikter. Vores tilknytning til Grønland er f.eks. interessant i forhold til USAs missilforsvar”. Det har den almindelige dansker ikke nogen interesse i. Det er kun politikere og tilknyttede embedsmænd, der tillægger den slags betydning. Et Danmark uden Grønland, vil ikke være anderledes stillet end vore nabolande med tilsvarende befolkningsstørrelser. Vi ville slippe for nogle store udgifter, og vi ville slippe for det politiske plat, der udspiller sig op til det kommende landstingsvalg, og generelt af grønlandske politikere i forhold til Danmark. Der er nok kun én gruppe i Danmark, der vil begræde et fuldt gennemført selvstyre i Grønland og en udtræden af Rigsfællesskabet. Det er flertallet af de mange grønlændere, der bor i Danmark, og alle os med familie i Grønland.