Er retssikkerhed ikke sexet, så udgør det altså et af fundamenterne i vores samfund

Regeringen vil opprioritere løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne og Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Vi vil arbejde for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland, som svarer til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de færøske og grønlandske forhold.

Fredag d. 11. september 2015
Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Folketinget, Kriminalloven for Grønland, Samfundsforhold.

Indholdsfortegnelse:
Tid til at gøre status over det grønlandske justitsområde
Et Landsforsvarerembede skal understøtte vores allesammens retssikkerhed
En retskreds sikrer bedre service for borgerne
Tidssvarende anstalter, som fungerer efter hensigten
Hvad skal der til for at løfte justitsområdet?


(an)

Tid til at gøre status over det grønlandske justitsområde
En ny Folketingsperiode er begyndt og det er tid til at gøre status over det grønlandske justitsområde. Justitsområdet virker for en del umiddelbart ikke relevant i hverdagen og derfor fænger overskrifterne ikke. Men justitsområdet er er del af grundlaget for ethvert sundt samfund og del af den tredelte magt. Et måske ikke så sexet ord, som retssikkerhed, udgør trygheden og fundamentet i vores samfund.

Men hvor skal der gribes ind? Hvor halter det? Hvad er vigtigst at prioritere? Kort sagt kan justitsområdets vigtigste områder karakteriseres ved Politi, Kriminalforsorg og Retsvæsen.

Allerførst det positive: Den danske regering har anerkendt behovet for et bredt løft af justitsområdet.

I regeringsgrundlaget står der f.eks.: ”Regeringen vil opprioritere løbende at opdatere lovgivningen for Færøerne og Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Vi vil arbejde for en standard på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland, som svarer til standarden i Danmark, med de særlige fravigelser, der kan begrundes i de færøske og grønlandske forhold”
Det er gode takter, og jeg ser frem til et tungt stykke arbejde, men også et nødvendigt arbejde, meget gerne sammen med blandt andre landsstyret.

Et Landsforsvarerembede skal understøtte vores allesammens retssikkerhed
Formålet med et Landsforsvareembede er, at der bliver et centralt embede, der blandt andet sikrer, at forsvarerne er klædt uddannelsesmæssigt på til at kunne forsvare kriminelle over anklageren, som typisk repræsenteres ved politimesterembedet, og som har flere jurister ansat. Forsvarerne i dag har deres egen forening og gør hvad de kan for at forsvare deres klienter, men for mange forsvarere er jobbet et bijob, som man ikke er uddannet til, men har fået en række kurser for at kunne forsvare sin klient bedst muligt.

Med et løft af forsvarerne sikrer vi et mere balanceret og retfærdigt retssystem.

Generelt er det grønlandske retsvæsen betydeligt anderledes end f.eks. det danske, hvilket bl.a. ses i et retsvæsen, hvor kredsdommere, domsmænd og forsvareresfunktioner og uddannelsesmæssige baggrund tager udgangspunkt i vores samfund i dag. Det er positivt, at der gøres tiltag til at styrke kredsdommer uddannelsen, ligesom man nu etablerer et Landsforsvarerembede. Det styrker vores retsvæsen.

En retskreds sikrer bedre service for borgerne
Grønland er i dag opdelt i 4 retskredse, som svarer til de kommunegrænser vi kender. Kredsretterne kæmper en brav kamp for at behandle de mange sager, som kommer ind. Mange steder har kredsdommere ikke enlængere uddannelsesvarende til det ansvar de bærer, men har fået en række kurser. Det er blevet styrket med kredsdommeruddannelsen, men det er svært at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt antal kredsdommerstuderende.

I efteråret 2013 blev der afsat 20 mio.kr. til den såkaldte bunkebekæmpelse. Det var tiltrængt indsprøjtning som IA var med til at forhandle i allersidste øjeblik i forbindelse med tætte finanslovsforhandlinger. Sagerne havde hobet sig op og krævede en særlig indsats. Nu ser det ud til man er ved at nå til bunds i sagerne og dette endda før tid, men sporene skræmmer ogman arbejder på at skabe stabilitet, så en lignende situation ikke kan ske igen.

Ved at samle de 4 retskredse til 1 retskreds, f.eks. som 1 samlet Landsret for hele Grønland, kan vi sikre større fleksibilitet ved overbelastning i et område i en periode ved at kanalisere de rette ressourcer.

Tidssvarende anstalter, som fungerer efter hensigten
Anstalterne udvikler sig igennem årene og gradvist er vi ved at gå fra den grundlæggende tanke om resocialisering, som ligger bag vores retssystem. Flere og flere døre låses og færre kommer ud i samfundet og arbejder. Det er begrænset hvad vi har af tilbud for aktivering bag tremmerne, hvilket til dels er forståeligt nok med de relativt små størrelser anstalterne udgør, men det betydersamtidigt, at vi har behov for at tænke i andre baner.

For nylig udgav sociolog og dr. Jur. Flemming Balvig en spørgeundersøgelse om borgernes opfattelse af vores retssystem. Den viste at et stort flertal bakker fortsat op om tanken om resocialisering. Jegforstår udmærket godt den forælder, som er harm og vred over, at se sit barns overgrebsperson iPisiffik.Det ville jeg selv være. Vi giver ikke ofrene for forbrydelser rettigheder nok til rådgivning, erstatning eller mulighed for bisidder. Det ville være på sin plads og noget jeg gerne vil være med til at arbejde for.

Opbakningen til resocialiseringstanken er tydelig og bred. Derfor er vi også nødt til at tage opgaven alvorlig og sikre tidssvarende, optimale rammer for at kunne få dømte ud af kriminalitetog ud i samfundetigen.

I dag har vi få pladser til tilbageholdte, som endnu ikke er dømt. Det ville være oplagt, at udvide de nuværende anstalter med arresthuse, så der ikke skal bruge dyrebare ressourcer på at ledsage og fragte tilbageholdte frem og tilbage når deres sag skal afgøres i deres retskreds.

Hvad skal der til for at løfte justitsområdet?
Fordi vores retsvæsen er en afspejling af vores samfund, bør udviklingen i samfundet også afspejles i måden vi strikker vores retssystem sammen. Nye metoder såsom konfliktmægling, vredeshåndteringskurserog det tidligere nævnte bisiddere for ofre, er oplagte områder, hvor vi kan styrke vores retssamfund.

Kommunefogedernes vigtige opgave, som Politiets øjne og øre skal måske udfordresog nytænkes?.Er det tidssvarende, at alle bygder skæres over en kam eller er der måske større bygder, som kræver særlig indsats overfor hashbekæmpelse, vold, voldtægter og seksuelle overgreb af børn?

En ny anstalt er på vej, som rummer både en åben og en lukket del. Det giver nye muligheder og planerne for aktiviteter i den nye anstalt er mange. En rundspørge blandt de grønlandske indsatte på Herstedvester viser dog, at omkring 30 % ønsker at forblive i Danmark. Det understreger behovet for et forberende arbejde og for en dialog med dømte, som skal tilbage til Grønland og afsone.

I virkeligheden er det i det forebyggende arbejde vi bør lægge flere kræfter igennem en hurtig og resocialiserende indsats overfor unge kriminelle.

Der er udfordringer, men de kan løses. En del udfordringer kræver måske blot tættere samarbejde. Kommunefogedernes udfordringer med detentioner løses ikke nødvendigvis bedst ved bygge halvdårlige detentioner, som bruges engang halvårligt, men ved at finde alternative løsninger og gøre brug af eksisterende bygninger, f.eks. i tæt samarbejde med kommunen.

Andre udfordringer kræver nye tiltag, som kunne sammentænkes med nye tiltag, f.eks. ved at bisiddere til børn og til ofre for vold samles eller ved at etablere et konfliktmæglingsrejsehold.

Mulighederne er der,hvis vi kan nedbryde nogle af faggrænserne og sammentænke specialiserede områder, som er med til at løfte vores (rets)samfund. Ja, der er rigeligt med opgaver at tage fat på, og IA har lagt et vist arbejde på området tidligere, men lad os også huske at tænke nyt, og lad os blande os og bidrage aktivt, så vi er med til at sikre de næste generationer et stærkt retssamfund.