Johan Lund Olsens tale om juridiske faderløse

For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab frataget retten til en juridisk fader.

Torsdag d. 24. oktober 2013
Johan Lund Olsen
Emnekreds: Grønlands historie, Juridisk faderløse, Plattenslageri, Rigsfællesskabet.

Idag den 24. oktober, blev lovforslaget om ændring af lov for Grønland om børns retstilling og arvelov for Grønland 1.behandlet i Folketinget. Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om børns retstilling og arvelov for Grønland. (Fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab før ikrafttræden af lov for Grønland om børns retsstilling m.v.) Jeg vil starte med at sige at denne ordførertale stort set er identisk med den tale som mine partikammerater forleden holdt i Landstinget – som også første behandlede dette spørgsmål. For indtil cirka halvtreds år siden blev børn født i Grønland og uden for ægteskab frataget retten til en juridisk fader. I 1963 kom så en ændring af denne situation, men ændringen tog ikke højde for børn født uden for ægteskab før året 1963 i Vestgrønland og 1974 i Østgrønland. Det har ramt en stor gruppe personer, som gennem deres barndom har oplevet diskrimination. De har været udsatte for mobning og i det hele taget været genstand for en gennemgående forskelsbehandling i forhold til deres jævnaldrende, som tilfældigvis var født inden for ægteskab eller af forældre, hvor begge havde hjemsted i Grønland. Ikke mindst har disse personer været krænket alvorligt i forhold til deres rettigheder som børn. Retten til juridiske forældre er en helt grundlæggende ret i FN’s børnekonvention, og det er en ret som alle børn, også de som nu er voksne, skal have. Spørgsmålet som vi nu behandler, har været under politisk bevågenhed i efterhånden mange år. Første gang den blev bragt på bane var i begyndelsen af 00-lerne af vores daværende medlem i Folketinget Kuupik Kleist – som også på Rigsmødet i 2010 – da som formand for landsstyret med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen aftalte, at der skulle gennemføres en historisk udredning af de juridisk faderløses retsstilling. Redegørelsen giver et overblik over de rationaler datidens politikere og beslutningstagere gjorde sig. Måske troede staten og det daværende grønlandske landsråd at de gjorde det rigtige. Måske var det i bedste mening at de af alle mulige årsager, som besvær med at indhente blodprøver, ikke rettede på den dybt forældede krænkende retsstilling for børn født uden for ægteskab. I dag kan ingen dog være i tvivl om, at den daværende lov fratog de ramte børn den grundlæggende ret til at have både en juridisk fader og en moder, og svækkede børnenes retsstilling. For mange af de ramte resulterede det i en kulturel, social og identitetsmæssig diskrimination, som har fulgt disse børn gennem hele deres liv, til den dag i dag. Selvom staten gennem en lang årrække nu har været klar over denne alvorlige krænkelse af en stor gruppe borgere i Grønland, har en konkret handling ladet vente på sig og det er nu på høje tid, at disse personers grundlæggende menneskerettigheder anerkendes. Derfor er det en stor glæde for Inuit Ataqatigiit, at vi er nået hertil i dag. Lovudkastet anerkender i sig selv, at gruppen af personer som kaldes ”juridisk faderløse” har været krænket menneskeretligt. Lovudkastet retter desuden op på en lang række implikationer denne manglende retsstilling har medført. Ud over manglende juridiske fædre tager lovudkastet højde for den mindre omtalte gruppe af personer uden en juridisk moder. Desuden sikrer lovudkastet, at faderskabssager kan genoptages, at den ramte person kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig i fri proces, og at personer som får identificeret deres juridiske forældre, opnår arveret efter denne. Der er dog en stor, ny forskelsbehandling som ligger og gemmer sig i lovændringsforslaget. Det gælder de juridisk forældreløse personer, hvis juridiske forælder er afgået ved døden og dødsboet opgjort. I de tilfælde vil systemet igen spille fallit, hvis ikke vi får rettet op på denne forskelsbehandling, inden denne lovs færdiggørelse. Fra Inuit Ataqatigiit har vi arbejdet med netop denne problemstilling gennem Folketinget, hvor vi har stillet en række spørgsmål om sagen, ligesom vi løbende har været i dialog med den danske socialminister, under hvis ressortområde sagen nu ligger. Senest har den danske socialminister i et svar på udvalgsspørgsmål fra Inuit Ataqatigiit vedkendt sig, at der opstår en ny forskelsbehandling i retsstillingen for de juridisk forældreløse, hvis forælder er afgået ved døden og dødsboet opgjort. Fra Inuit Ataqatigiit er vi derfor ikke i tvivl om, at der må gøres en indsats for at rette op på denne nye forskelsbehandling. Der er gået alt for mange år for disse personer til, at vi kun skal færdiggøre arbejdet halvt. Derfor handler det også om at vi skal vi gøre dette arbejde grundigt færdigt og sikre, at hele gruppen af juridisk forældreløse sikres anerkendelse af deres manglende retsstilling. Endelig vil vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores utilfredshed over, at foreningen de ”Juridisk Faderløse i Grønland” ikke i tilstrækkelig grad har været en del af høringen om udformningen af denne lovændring. Foreningen Ataata og personerne bag har gjort et enormt stykke arbejde for at belyse emnet og få alle os andres øjne op for den forskelsbehandling de ramte personer lever under. Vi håber, at alle partier vil være med til, at finde en løsning på denne nye forskelsbehandling således, at vi kan sende lovændringsforslaget tilbage til Regeringen med et forslag til, hvordan vi skal rette op på forholdet for de, hvis forælder er død og dødsboet opgjort. Som bekendt er dette lovforslag også genstand for en debat i Landstinget, dette efterår. Den har været under 1. behandling i Grønland og er endnu under udvalgsbehandling i Lovudvalget i Grønland. Jeg vil derfor også gerne gøre Folketinget opmærksom på, at der i Lovudvalget nu synes at være enighed om, at Lovudvalget i Grønland udarbejder et ændringsforslag til dette lovforslag. De forskellige partier i Grønland siger samstemmende, at den nye forskelsbehandling ikke er acceptabel og at der skal rettes op på dette. Lad os koncentrere os om det hér i Folketinget og også når sagen overdrages til viderebehandling i Grønlandsudvalget forinden 2. behandlingen af denne meget meget vigtige lovændring - som ikke mindst vil være til glæde for de juridisk faderløse i Grønland. De fortjener en ordentlig og værdig behandling – også fra Danmark!