Grønland slækker ikke på sikkerhedskrav ved olieboringer

Til sidst skal det erindres, at der faktisk er foretaget dybtvandsboringer siden ulykken i Golf of Mexico. I sommeren 2010 blev der således foretaget dybtvandsboringer i havet udfor Østcanada, Norskehavet og udfor Færøerne. Så landsstyrets godkendelser af efterforskningsboringer er helt på linje med hvad vores naboer sikkerhedskravene er helt i top.

Mandag d. 23. maj 2011
Departementet for erhverv og råstoffer
Emnekreds: Olieefterforskning.

Visse medierne har på det seneste påstået, at Grønland skulle have slækket på sikkerheden i forbindelse med olieefterforskningsboringer i grønlandsk farvand. Til disse påstande skal følgende understreges - Grønland stiller en lang række meget vidtgående sikkerhedskrav til offshore operationer, herunder: At der skal opereres indenfor de bedste internationale standarter, herunder og primært de norske NORSOK standarder, andre Nordsø standarder, og arktiske standarder og regler. Disse regler er blandt de skrappeste i verden Krav om tilstedeværelse af to boreenheder i grønlandsk farvand, således at der kan igangsættes en aflastningsbrønd med det samme såfremt der mod forventning skulle være behov herfor De skrappeste krav til boreenhedernes barriere- og Blow Out Preventere (BOP) systemer Beredskabsplaner til håndtering af bl.a. olie spild, boring af aflastnings brønd, is og isbjerg håndtering, samt for store ulykker Hver boreenhed og alle støtteskibe har i tillæg til selskabets beredskaber også udarbejdet egne beredskabsplaner som er direkte tilknyttet selskabets planer Det er herudover et krav at boreenhederne skal have en godkendt Acknowledgement of Compliance (AoC) fra det norske Petroleumstilsyn eller en Safety Case fra de britiske myndigheder Health and Safety Executive. Dette er det krav som også kræves af henholdsvis de norske og de britiske petroleums myndigheder for boreenheder Grønlandske myndigheder fører en aktiv tilsyns- og inspektions politik for at sikre at aktiviteterne udføres i henhold til de krav og standarder der er krævet. Dette indbefatter et tilsyn på hver af boreenhederne mindst en gang per måned, i tillæg til hver gang en brønd skal påbegyndes og ved alle nedlukninger af brøndene. Den grønlandske tilsynshyppighed er således langt højere end det som det ses de fleste andre steder De olieborerigge der bruges i grønlandsk farvand for i år, er specialdesignet til at foretage boringer i væsentlig dybere havdybder end det som skal bore i Grønland. De kan således bore ned til henholdsvis ca. 2.200 m og 3.000 m. Tilsammen har boreselskabet Ocean Rig boret 79 dybvandsboringer Grønland går forrest i kravene til sikre operationer, når der bores efter olie og gas ud for Grønland. Det er således ukorrekt, når visse medier påstår, at Grønland slækker på sikkerhedskravene ved olieboringer i grønlandsk farvand, siger landsstyremedlem for Erhverv og Råstoffer Ove Karl Berthelsen. Endvidere følger de grønlandske myndigheder nøje med på eventuelle fornyelser eller revideringer af internationale standarder, lover og regelsæt. Grønlandske myndigheder har også tæt kontakt og konsultationer med internationale specialistselskaber vedrørende beredskaber, generelle boreoperationer og dybvandsboringer. Til sidst skal det erindres, at der faktisk er foretaget dybtvandsboringer siden ulykken i Golf of Mexico. I sommeren 2010 blev der således foretaget dybtvandsboringer i havet udfor Østcanada, Norskehavet og udfor Færøerne. Så landsstyrets godkendelser af efterforskningsboringer er helt på linje med hvad vores naboer sikkerhedskravene er helt i top, slutter Ove Karl Berthelsen