Fælles forståelse for klimamål

Grønland har i de senere år oplevet en markant stigning i såvel mineral- som kulbrinteaktiviteter såsom aluminiumsaktiviteter baseret på vandkraft. Udviklingen indebærer dels, at en række nye værker og miner planlægges åbnet i de kommende år, og dels at olieindustrien vil gennemføre et antal olieefterforskningsboringer i havet udfor Grønland.

Mandag d. 21. december 2009
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Klima, Råstoffer.

Forhandlingerne i København om en ny global klimaaftale er ikke mundet ud i en så omfattende aftale som Grønland og hele verden håbede på.Grønland og Danmark fik i torsdags færdigforhandlet en fodnote-tekst, som omhandler Grønlands klimamål. I lyset i udviklingen af de internationale klimaforhandlinger blev det ikke muligt at få en grønlandsk tekst med i det videre forløb. Dog lykkedes det for Grønland, at opnå en forståelse for Grønlands klima-mål. Danmark har accepteret, at Grønland som ikke-medlem af EU ikke kan indgå samme klima-forpligtelser som Danmark. Samtidig accepterer Danmark, at Grønland har sine egne klima-mål.

- Jeg er fuldt ud tilfreds med, at Danmark nu accepterer vores klima-politik. Netop det område har en altafgørende betydning for Grønlands fremtidige udvikling. Jeg er virkelig glad for, at Danmark har forstået ånden i Selvstyre-loven, nemlig Grønlands vej mod større selvbærende økonomi. Der er nu opnået forståelse for, at der skal være balance mellem Grønlands klima-politik og muligheden for økonomisk udvikling. Jeg er også glad for, at Danmark anerkender budskabet af FN´s rammekonvention for klima – at vi alle har et fælles, men differentieret ansvar for klodens klima, udtalte Kuupik Kleist.

Grønlands klima-politik er opdelt i del-mål for henholdsvis det civile samfund, for udbygning af vedvarende energi, for råstofsektoren og til sidst for nye energikrævende virksomheder.

I det civile samfund skal Grønlands reducere sin udledning af drivhusgasser med 5 % frem mod 2020 i forhold til det som blev udledt i 2007. Det skal opnås ved forbedring af boligstandarden, ved effektivisering af fiskerierhvervet, ved bedre anvendelse af restvarme fra eksempelvis forbrændingsanlæg og andre tiltag til fremme for mere klimavenlig adfærd hos befolkningen generelt.

Grønland vil også forpligte sig til at investere målrettet i udvikling og etablering af vedvarende energi i perioden 2013-2020. Her vil Grønland udbygge sit vandkraft-potentiale, så mindst 60 % af elektricitetforsyningen i det civile samfund dækkes fra vandkraft i 2020.

Grønland har i de senere år oplevet en markant stigning i såvel mineral- som kulbrinteaktiviteter såsom aluminiumsaktiviteter baseret på vandkraft. Udviklingen indebærer dels, at en række nye værker og miner planlægges åbnet i de kommende år, og dels at olieindustrien vil gennemføre et antal olieefterforskningsboringer i havet udfor Grønland.

Grønland forpligtiger sig til at udvikle disse aktiviteter i overensstemmelse med bedste internationale standarder og principper, herunder Best Available Techniques (BAT) og Best Environmental Practices (BEP).