Kuupik Kleist´s tale ved klimatopmødet i Bella Centeret

Men som jeg også nævnte tidligere vil Grønland indføre ny industri. Vi har store forekomster af olie på både øst- og vestkysten, vi har store forekomster af mineraler.

Mandag d. 14. december 2009
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Internationale spørgsmål, Klima, Råstoffer.

Ærede ministre, deltagere i debatten om klimaændringer, klimaforskere, mine damer og herrer Det er en stor glæde for mig at være her og repræsentere Grønland ved dette event, der fokuserer generelt på klimaændringer og konsekvenser af klimaændringerne i Arktis og specifikt på Grønlands indlandsis. Greenland Ice Sheet in a Changing Climate (eller GrIS) rapporten er vigtig på flere måder. Først og fremmest er GrIS det første omfattende projekt, der fokuserer på klimaændringer på Grønlands indlandsis. Jeg vil gerne takke professor Dahl-Jensen og hendes team af forskere for at tage udfordringen op med at dokumentere ændringer i indlandsisen i præhistorisk tid og derefter bruge disse data til at forstå de ændringer, der observeres i dag. Dernæst er rapporten et værdifuldt bidrag til Arktisk Råds SWIPA-projekt – Klimaændringer og kryosfæren: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis. Jeg vil gerne takke medlemmerne af Arktisk Råd for at investere i undersøgelser af indlandsisen. Jeg håber, at rapporten vil hjælpe beslutningstagere til at forstå nødvendigheden af at nå til en ambitiøs aftale for post-Kyoto perioden. Til sidst vil jeg gerne takke Norge og Danmarks regeringer for at tage initiativ til dette betydningsfulde event. Forskning i klimaændringer er altid nødvendig. Vi må tage kloge beslutninger for fremtiden, og disse beslutninger må baseres på reel viden, når vi skal planlægge både reduktions- og tilpasningsstrategier som følge af klimaændringerne. Den viden, som præsenteres her i dag, vil hjælpe os i den arktiske region til at forberede fremtiden. Derfor er jeg meget glad for at være til stede ved dette event og modtage denne vigtge viden sammen med den danske udenrigsminister. Ændringerne i indlandsisen kan få indflydelse på det globale klima og havstrømme, og følgerne kan få effekt på både miljøet, naturen og folkesamfund i Arktis og rundt på hele kloden. Pålidelige modeller anslår en alvorlig trussel – et vendepunkt, hvor vi kan opleve total afsmeltning af indlandsisen med varige forhøjede vandstande som følge. Bare tanken om, at vi kan blive den generation, der ændrede balancen, minder os om vigtigheden af at nå til en aftale her i København. Forskning i klimaændringer og effekten af disse ændringer på vores samfund er meget afgørende. For bare tre uger siden deltog jeg i åbningen af det nye Klimaforskningscenter i Nuuk, Grønland. Klimaforskningscentret er bygget på traditionel forskning i både natur- og samfundsvidenskab, og jeg er sikker på, at centret vil bidrage til værdifuld forskning i miljø og natur i Arktis, arktiske samfund og deres kultur i et foranderligt klima. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at invitere forskere, der undersøger klimaændringer og effekten heraf på samfundet, til at komme og dele deres viden med os. Jeg vil nu benytte lejligheden til at fortælle om de udfordringer og muligheder, som Grønland står overfor. I Grønland er den økonomiske overlevelse for fangerne truet, og klimaændringerne berører de levende ressourcer, som både vores fangere og fiskere er afhængige af. Dramatiske ændringer i havisen og gletcherne har betydning for Arktis økosystem, som opretholder livet for både hav- og landpattedyr og fisk. Grønland er et ungt demokrati – Selvstyre blev indført i sommer. Vores samfund er baseret på en stærk kultur og et folk, der har levet i og af naturen i generationer. Men Grønland er også et moderne samfund, som skal investere i fremtiden – for at blive i stand til at klare os selv må vi investere i uddannelse af vore unge, i vores sundhedssektor, i forbedrede boliger og i udvikling af erhvervslivet. For at få råd til at investere i disse dele af vores samfund er vi nødt til at styrke vores økonomi og skabe ny industri. Det er den komplekse virkelighed. Som andre lande, der står foran en industriel udvikling, er Grønland kommet til København for at udarbejde en aftale, der globalt reducerer udledningen, men samtidig tager højde for princippet om fælles, men differentieret, ansvar. Grønland vil helhjertet investere i udviklingen af vedvarende energi, især indenfor vandkraft. I de sidste 20 år har vi investeret 1 procent af BNP årligt på vedvarende energi, og vandkraft leverer 43 procent af vores elektricitetsforbrug. Vores mål er at øge denne del af vedvarende energi i vores samfund til 60 procent i 2020. Desuden vil vi fokusere kommende udledningsstrategier på vigtige sektorer som fiskeriet, hvor der er et stort potentiale for at reducere CO2 udledningen. Og vi vil indføre nye økonomiske incitamenter for at få hele befolkningen til at reducere udledningen fra vores samfund. Men som jeg også nævnte tidligere vil Grønland indføre ny industri. Vi har store forekomster af olie på både øst- og vestkysten, vi har store forekomster af mineraler. En anden forekomst er den enorme mængde smeltevand fra indlandsisen. Grønland vil byde de energi-intensive industrier velkommen, som kan baseres på vedvarende energi og derved bidrage til reduktion af den globale udledning af CO2. Vi står i dag overfor en stor udfordring med reduktion af den globale udledning af CO2 og efterlade en grøn og sund klode til gavn for fremtidige generationer. Men samtidig med at vi imødeser udfordringen, må vi også finde plads til at imødekomme nye landes behov og drømme om et opnå et velfærdssamfund på lige fod med de industrialiserede lande. Vi har et fælles, men differentieret, ansvar, og det er nødvendigt, at en kommende global klimaaftale reflekterer dette.