Et fælles ansvar for en fælles fremtid

I den anden del spiller vi fallit. Uenighed om CO2-målene koblet med den globale finanskrise får kørt kloden af sporet. Isen omkring Nordpolen forsvinder i 2037 og øer i Stillehavet evakueres på grund af stigende vandstande. Det bliver usmageligt at spise kød og det bliver endda usmageligt at få børn, da Jordens befolkning har rundet hele 10 milliarder i 2050. Vi får en atomkatastrofe i Finland, og det sner ikke længere i december. Derudover har København problemer med 32 kenyanske klimaflygtninges tilflugt i moskéen på Amager.

Torsdag d. 8. oktober 2009
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Klima, Selvstyre, Økonomi.

Ordførertale af Juliane Henningsen (IA). Folketingets åbningsdebat, oktober 2009. Dagbladet Information udkom i tirsdags i en ret sjov og tankevækkende udgave. De havde foretaget en rejse frem i tiden og gav deres bud på, hvordan Danmark, Grønland og resten af verden ser ud om præcis 50 år. Avisen var delt op i to dele – en med et mørkt fremtidsscenarie og en med et lyst fremtidsscenarie. Ved at trække tråde tilbage til de beslutninger, vi står for at skulle træffe på klimatopmødet i København, belyste Information konsekvenserne af selvsamme beslutninger for vores fremtidige generationer. I avisens positive version lykkes det os at komme til enighed om målene for reduktion af staternes CO2-udledning. Vores byer er grønnere og renere, og vi måler landene på deres bruttonationallykke. I den anden del spiller vi fallit. Uenighed om CO2-målene koblet med den globale finanskrise får kørt kloden af sporet. Isen omkring Nordpolen forsvinder i 2037 og øer i Stillehavet evakueres på grund af stigende vandstande. Det bliver usmageligt at spise kød og det bliver endda usmageligt at få børn, da Jordens befolkning har rundet hele 10 milliarder i 2050. Vi får en atomkatastrofe i Finland, og det sner ikke længere i december. Derudover har København problemer med 32 kenyanske klimaflygtninges tilflugt i moskéen på Amager. Avisens scenarier er ret interessante, fordi vi i en slags bagklogskabens lys får set et bud på konsekvenserne af vores politiske valg. Vi har selv ansvaret for en mørk fremtid, men vi har også ansvaret og mulighed for at skabe en lys og bedre fremtid. Det virker banalt, men det er anderledes kompliceret i virkelighedens nutidige verden. God vilje til at vælge den lyse fremtid er jo som bekendt ikke altid nok. Statsministeren var i tirsdags inde på noget af det samme, da han sagde, at det er afgørende, at vi viser mere end gode viljer. Vi skal også vise konkret handling. Det gælder for mig at se især på det afgørende klimatopmøde. Der er det vigtigt, at Grønland og Danmark står sammen i de svære forhandlinger. I Grønland har vi de samme ønsker som alle andre om, at vi får en grøn og bæredygtig udvikling og at vi får økonomisk rigdom og velfærd i fremtiden. Det er ingen hemmelighed, at det grønlandske behov for at udlede mere CO2 fremfor mindre er et svært budskab at sælge i december. Men det skal ses i den rette sammenhæng. Grønland har aldrig haft større muligheder for nå op på den erhvervsudvikling og vækst, som Danmark og landene omkring os har. Omvendt har vi et stort ønske til fælles med Danmark om at videreudvikle grønne teknologier og værne om vores miljø. Hvis den danske regering tager afsæt i både Danmarks og Grønlands vidt forskellige behov, er jeg sikker på, vi får en god aftale i hus med resten af verden. I den lyse del af Informations 2059-udgave fejrer Grønland 50-året for et vellykket Selvstyre. Vi opnår en bæredygtig balance mellem råstofudvinding, økonomisk fremgang, økoturisme og bevarelse af den grønlandske kultur. De ting synes jeg også, vi arbejder for i praksis i Grønland i dag. Vi stræber efter at Selvstyret bliver en succes også om 50 år - altså hvis vi da ikke lige har opnået fuld selvstændighed og styrke til at løsrive os fra Danmark til den tid. Vores nye koalition står med et klart flertal bag sig og giver os mod på både mulighederne og forpligtelserne i det arbejde. I indledningen til vores nye koalitionsaftale står der blandt andet: (Jeg citerer:) ” Vores vision og fælles mål er at skabe et samfund, hvor der er brug for alle, og der er plads til alle. Med vilje og håb vil vi bygge et samfund, hvor vi gensidigt styrker hinanden som individer og folk. I dialog og samspil med befolkningen skal vi skabe grundlaget for er værdigt liv, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse. Sammen med befolkningen vil vi med et solidt lederskab skabe rammerne for et sundt samfund i forandring.” (citat slut) Der mangler således ikke vilje til at få en bid af Informations lyse fremtidsscenarie. At få Grønland sikkert gennem finanskrisen er prioritet nummer ét hos os lige nu. Underskuddet i Landskassen er det største siden 1987, så vi skal til at have en mere fornuftig og kontrolleret styring af vores økonomi. Vi hjemtager ansvarsområdet om råstoffer som bliver et af de bærende elementer i Grønlands fremtidige økonomi. Apropos råstoffer er den en aktuel urandebat i Grønland, hvor vi i IA fastholder vores standpunkt om at opretholde nul tolerance for uranudvinding. Vi har sat gang i en kommunal- og regional reform, der skal sikre mindre bureaukrati og bedre sociale og sundhedsmæssige tilbud for vores borgere. Vi nedsætter en skatte- og velfærdskommission, så vi kan få rettet op på den skæve fordeling af goderne i samfundet og få bugt med uligheden. Og vi forsøger at gøre op med boligmanglen i Grønlands større byer og regioner. Vi får også snart den retsvæsensreform og det lukkede fængsel, vi har ventet på så længe. I den proces er det vigtigt, at Grønland og Danmark fortsat samarbejder og viser fælles ansvar. Det samme gælder på forskningsområdet. Jeg er enig med Statsministeren i, at viden og uddannelse er det bedste værn mod den arbejdsløshed og personlige afmagt, krisen skaber. I Grønland prioriterer vi forskning og uddannelse højt. Det afspejler sig også i EUregi, hvor vi er det OLT-samarbejdsland, der afsætter flest midler til området. Vi har et godt samarbejde med EU, når det kommer til uddannelse, kultur og fiskeri. Hvordan det bliver med vores indflydelse på udenrigspolitikken, når Lissabon-traktaten træder i kraft, er et anderledes svært spørgsmål. I andre sager halter vores EU-samarbejde allerede i dag. EU's nye importforbud mod sælskindsprodukter, vil ramme os hårdt. Der er det ingen tvivl om. Ligesom kød bliver anset for usmageligt at indtage i Informations verden anno 2059, så ser vi allerede nu, hvordan hvalfangst og hvalkød ligger i det usmageliges kategori i nutidens vestlige verden. Vi skal til at gøre vores stilling op i den Internationale Hvalfangstkommission, så vi ved, om vi fortsat får lov til at drive en bæredygtig udnyttelse af hvalbestandene i regi af IWC. En bæredygtig forvaltning af vores ressourcer i det hele taget må være vores mål, hvis vi skal undgå at havne i Informations mørke håbløse fremtidssektion, hvor dyr, menneskehed og natur er på vej til at blive en saga blot. Stormagternes tilstedeværelse er mærkbar i det arktiske område, hvor der kæmpes om ejendomsretten over området. Vi ved, at 21 procent af verdens olieressourcer vurderes at ligge i det arktiske område. Derfor er afgørende, at vi sammen presser på for overholdelsen af Ilulissat-erklæringen og det internationale regelsæt, der hersker i området. Internationale regelsæt skal vi i det hele taget sætte en større ære i at overholde i vores tre lande i fremtiden. Grønland og Færøerne blev gennem Danmark en del af krigen mod Irak i 2003. Det blev vi imod vores vilje og imod FNs vilje. Eftersom Danmark fører udenrigs-, udlændinge- og asylpolitik på vores vegne, bliver vi desværre også indirekte medansvarlige i sagen om de tvangsudviste irakiske flygtninge. Statsministeren kaldte i tirsdags regeringens integrationspolitik for et positivt resultat af samarbejdet med Dansk Folkeparti. Og dermed slog han en streg over det faktum, at vi faldt udenfor al international ret og anstændighed, da regeringen valgte at udvise flygtningene i Brorsons Kirke. For Grønlands og Færøernes vedkommende er det beklageligt, at Danmark fører en internationalt kritiseret udlændinge- og asylpolitik på vores vegne. Vi glæder os, til vi en dag kan føre vores egen politik på de områder. Spørgsmålet om vi får tacklet de udfordringer, vi i øvrigt står overfor i dag ordentligt, vil nok bedst kunne besvares af fremtidige generationer og begivenheder. Det er præcis den fremtidsøvelse, Information har lavet med sin avis anno 2059. Det er en øvelse, vi bør foretage herinde hver dag. Vi bør træffe fælles beslutninger i nutiden, som har rod i det ansvar, vi har for vores fælles fremtid. Vi har den indsigt, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger og skabe det lyse scenarie. Om vi så har viljen og visionerne til det, er en anden sag. Det vil blandt andet vise sig under denne nye folketingssamling. Tak.