Fup eller fakta?

I Ilulissat foregår det på den måde, at hun bringer folk til Ilulissat, der aldrig har set større klumper is, end dem, der sejler rundt i en whiskysjus. Når de så står på dækket af en 30 fods kutter og må lægge nakken tilbage for at se op til toppen af en skosse, der er tyve minutter om at glide forbi, så har de virkeligt lært lektien: Isen smelter og jorden går snart under.

Torsdag d. 7. maj 2009
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Bosætning, Journalistik, Klima, Sådan set.

Indholdsfortegnelse:
"Betydelige konsekvenser for det grønlandske samfund"
Thule-befolkningen overlever på penge ude fra
Klimaændringer i Grønland
Fup eller fakta?


En formiddag i Nuuk for snart mange år steg vi ind i en taxa med alle vores pakkenelliker og bad om at blive kørt ned til Skibshavnen – for vi skulle med kystskib til Kangerlussuaq.

”Det er for sent”, sagde chaufføren, ”skibet er sejlet for to timer siden”.

Så kørte vi til billetkontoret i stedet for. Her kunne man fortælle hele den glade familie, at afgangstidspunktet var blevet ændret for flere dage siden, og det var også blevet nævnt i radioavisen. Så det var der ikke noget at gøre ved.

Det mente jeg nu nok der var, for på skranken lå en stak sejlplaner, og når man tog en og slog op i den, så afgik skibet først om en times tid.

”Ja, men den plan gælder ikke mere”.

”Hvorfor ligger den så i en stak her på skranken?”

”Den er så pæn!”

Mod den slags logik er al snak nyttesløs, så vi tog hjem igen, til et tomt køleskab og et nedpakket hus. Der gik en flyver på mandag.

Den oplevelse kom jeg til at tænke på, da det for et lille års tid siden kom frem, at den forøgede afsmeltning af Jakobshavn isbræ ikke skyldtes global opvarmning men en gren af en varm havstrøm, der havde lagt vejen om Diskobugten og en tur ind under bræen.

I den anledning blev Connie Hedegaard spurgt, om hun nu ikke vil holde op med at slæbe politikere og andre kendisser op til Ilulissat for at lade dem se isen smelte. Det ville hun fortsætte med, var svaret.

Da var det, at jeg kom til at tænke på kystskibet og den pæne fartplan.

Connie Hedegaard har nemlig en sag. Hun kæmper for den globale opvarmning. Det vil sige, hun mener nok selv, at hun kæmper mod den globale opvarmning, men uden opvarmningen har hun ikke nogen sag, så hun kæmper også for den globale opvarmning, forstået på den måde at alle kneb gælder, når folk skal presses ind i troen.

I Ilulissat foregår det på den måde, at hun bringer folk til Ilulissat, der aldrig har set større klumper is, end dem, der sejler rundt i en whiskysjus. Når de så står på dækket af en 30 fods kutter og må lægge nakken tilbage for at se op til toppen af en skosse, der er tyve minutter om at glide forbi, så har de virkeligt lært lektien: Isen smelter og jorden går snart under.

"Betydelige konsekvenser for det grønlandske samfund"
På isen neden for Qaanaaq
© an
Den globale opvarmning er naturligvis også en katastrofe for de indfødte. Det fortæller hun om her på Miljøministeriets hjemmeside:

”Klimaændringerne har allerede i dag betydelige konsekvenser for det grønlandske samfund. Vi ved f.eks. at fangere i Thule-distriktet i år ikke har kunnet jage på isen, og er så hårdt trængt økonomisk, at de er nødt til at aflive deres hunde. Det er bare et eksempel på, at klimaændringerne allerede har direkte indflydelse på levevilkårene i det grønlandske samfund. Det koster dyrt - både menneskeligt og økonomisk - ikke at handle", siger miljøminister Connie Hedegaard.
(Kilde: Indsats mod klimaforandringer i Arktis )

Det er ikke til at vide, om Connie Hedegaard er voldsomt uvidende om erhvervsbetingelserne i Thule-området eller om hun bare synes, at hendes beskrivelse af levevilkårene er ”så pæn”, at den kan underbygge hendes kamp for den globale opvarmning. Under alle omstændigheder tager den ikke afsæt i realiteterne for befolkningen i Thule-området.

Thule-befolkningen overlever på penge ude fra
Det er mange år siden, at Thule-befolkningens krav og forventninger til tilværelsen begyndte at overstige de mulige indtægter ved traditionel fangst og lejlighedsvist fiskeri.

Selv om Thule-befolkningens levestandard er beskeden målt med en europæisk målestok, så er den alligevel kun mulig i kraft af store økonomiske tilskud ude fra.

Befolkningens problemer har intet at gøre med global opvarmning. Der har altid været udsving i islægget, og der er for eksempel omkommet mange slædehunde af hundesyge på grund af undladte vaccinationer (som er gratis).

Derimod har jeg aldrig hørt om hunde, der er blevet aflivet af ejerne som følge af misfangst, sådan som Connie Hedegaard beskriver det. Men uden for Grønland går den slags historier glat ind.

Er befolkningen i Arktis da ikke truet af en mulig global opvarmning? – Nej, faktisk tværtimod. Læs denne vurdering fra Dansk Meteorologisk Institut:

Klimaændringer i Grønland
Modelberegningerne viser temperaturstigninger på et par grader i Sydgrønland og op til 6-8°C om vinteren i det nordlige Grønland og tidligere afsmeltning af sneen om foråret mod syd.

Beregningerne viser også nedbørsstigninger på 20-30%, i det nordlige Grønland dog lokalt op til 250% om vinteren. Sammen med stigende temperaturer og en tilbagetrækning af iskanten - ca. 300 - 400 km både langs øst- og vestkysten - betyder det væsentligt ændrede betingelser for flora og fauna.

Klimaændringerne kan give bedre muligheder for at dyrke jorden i Sydgrønland og i øvrigt føre til øget plantevækst samt flere rensdyr og moskusokser i nogen områder. Samtidig betyder øget nedbør nordpå, at det kan blive vanskeligt for moskusokser og rensdyr at finde føde der.

Stigende temperaturer mindsker behovet for energi til opvarmning. Øget afsmeltning af isen om sommeren kan give problemer for vandforsyningen, men samtidig levere mere vand til vandkraft.

Reduktion i områder med permafrost kan give problemer for infrastruktur som huse, veje, landingsbaner og ledningsnet i områder, hvor sådanne anlæg ligger på permafrost. De fleste huse er bygget på grundfjeldet, men man ser begyndende problemer andre steder.

I de høj-arktiske områder, som i dag er næsten uden vegetation, kan det forventes, at planter og dyr breder sig fra syd, så flora og fauna vil komme til at ligne den, vi kender i dag i de lav-arktiske områder.

Afsmeltning af gletschere kan virke negativt på turismen, men det kan opvejes af en længere sommersæson.

Stigende temperaturer, mindre havis og mindre is i fjordene har betydning for dyreliv og fiskeri.Torsken forsvandt næsten fra de syd- og vestgrønlandske farvande i en kuldeperiode og i dag fanges i stedet for kuldetilpassede rejer, krabber og hellefisk.

Med stigende temperatur kan torsken vende tilbage, men det vil så betyde tilbagegang i rejebestanden, som er en del af torskens fødegrundlag.

Fup eller fakta?
Connie Hedegaard er mest fup. DMI er mest fakta.

Den eneste fejl jeg kan få øje på i DMI’s vurdering, er instituttets forventning om en tilbagegang i rejebestanden. Rejebestanden vil ikke gå tilbage, den vil flytte nordpå efter det kolde vand.

Thule-befolkningen vil få rejekvoten placeret lige uden for, på de isfri dybder. Og hundeslæder vil blive afløst af rejetrawlere.

For Thule-befolkningen især, kan en global opvarmning ikke komme hurtigt nok
© an