§37 spørgsmål vedrørende Selvstyrets aftale med Air Iceland

Aftalen med Air Iceland vil resultere i at udviklingen mod et selvbærende økonomi sættes i stå med stigende leveomkostninger for de lokale virksomheder og befolkningen samt ledighed som følge. Vores egne virksomheder og arbejdstagere skal anvendes til at gøre vort land mere økonomisk selvbærende på vores egne præmisser og forudsætninger.

Mandag d. 28. februar 2011
Kristian Jeremiassen, medlem af Landstinget for Siumut
Emnekreds: Bosætning, Infrastruktur, Transport, Økonomi.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremlægger jeg hermed følgende spørgsmål til landsstyret.
Spørgsmål til landsstyret:
  1. Hvor meget koster aftalen med Air Iceland for Landskassen?
  2. Hvor længe vil aftalen virke?
  3. Vil aftalen også gælde for almindelige ikke embedsmænd?
  4. Vil der være afskedigelser i Air Greenland som konsekvens af aftalen og efterfølgende reduceret opgave for Air Greenland?
  5. Hvor stor en størrelse kommer Air Greenland til at miste i indtægter?
  6. Vil flybilletpriserne stige for flyrejser internet Grønland?
  7. Er der planer for at reducere priserne for flyrejser ud af Grønland for ikke embedsmænd også?
  8. Finder landsstyret det ikke bekymrende, at den kapital der siver ud af landet vil blive øget i kraft af aftalens indgåelse?

Begrundelse:
Mine spørgsmål går ud på at finde ud af hvilke konsekvenser aftalens indgåelse vil have for samfundet og dens indbyggere.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv mener, at der kan være rationale i at finde besparelser og at dette er nødvendigt.

Besparelser skal blot ikke opnås ved at forfalde til hurtige og letkøbte løsninger, der på længere sigt medfører ringere indtægtsgrundlag for de grønlandske virksomheder og arbejdstagere. besparelser kan ej heller opnås ved at gøre sig afhængig af andres velvilje – og som forværrer den samlede samfundsøkonomi.

Det er min holdning, at den ensidige fokus fra politisk side på Landskassens økonomi, skal ændres til fokus på den samlede samfundsøkonomi.

Et Grønland med Selvstyre og på vej mod selvbærende økonomi må i langt højere grad end nu fokusere på mulighederne for at forbedre betalingsbalancen og dermed de økonomiske bevægelser ind og ud af landet.

Aftalen med Air Iceland vil resultere i at udviklingen mod et selvbærende økonomi sættes i stå med stigende leveomkostninger for de lokale virksomheder og befolkningen samt ledighed som følge. Vores egne virksomheder og arbejdstagere skal anvendes til at gøre vort land mere økonomisk selvbærende på vores egne præmisser og forudsætninger.

Air Greenland har beregnet et økonomisk tab på mindst 50 mio. kr. Air Greenland har derfor bebudet, at aftalen med Air Iceland vil medføre højere billetpriser for befolkningen i bygder-og yderdistrikter. Det vil skabe og forstærke den sociale ulighed med det resultat, at demokraternes ønske om ændring af bosætningsmønstret i Grønland realiseres.

For Siumut er det en dårlig løsning at man løser ét problem ved at skabe et nyt. Derfor er der i realiteten blot tale om en byrdeomfordeling, en fordeling der forfordeler de svage i samfundet og favoriserer de stærke, dette sker ved at påstå, at landsstyret er nødt til at gennemføre besparelser for at kunne rette op på økonomien, dette sker på bekostning af landets virksomheder og befolkning.