Derfor landes der ikke i Pituffik

Før der blev indgået aftale med Air Greenland A/S, havde Hjemmestyret i en længere periode forsøgt at få svar på en række spørgsmål til de amerikanske myndigheder omkring benyttelsen af Pituffik efter færdiggørelsen af lufthavnen i Qaanaaq. Blandt andet om der kunne mellemlandes i Pituffik på vej til Qaanaaq. Hjemmestyret har aldrig fået nogle endelige svar på de stillede spørgsmål

Tirsdag d. 26. november 2002
Jacob Juhl Jensen
Emnekreds: Infrastruktur, Politik, Thule Air Base.

Hr. Nyboe Nielsen præsenterede den 14. november 2002 AG’s læsere for en beretning fra hverdagen i Pituffik og en vurdering af beflyvningen af det nordligste Grønland. I indlægget spørger hr., Nyboe Nielsen blandt andet, hvorfor Air Greenland ikke lander i Pituffik, men i stedet flyver hele vejen til Qaanaaq? Det er et spørgsmål som tidligere er blevet besvaret, blandt andet gennem en udsendt pressemeddelelse den 4. oktober 2001 og desuden i breve til hr. Nyboe Nielsen.

Da Mittarfik Qaanaaq blev indviet, blev den hidtidige beflyvning omlagt fra Pituffik til Qaanaaq. Det var i den forbindelse nødvendigt at indgå en servicekontrakt omkring beflyvningen, idet de kostægte billetpriser ellers ville blive betydeligt dyrere end de billetpriser, vi kender til i dag. Derfor var det også nødvendigt med en kontrakt om beflyvningen af Upernavik. Beflyvningen af Upernavik og Qaanaaq udføres i dag på kontrakt mellem Hjemmestyret og Air Greenland A/S for en betaling på 12-13 millioner kroner årligt.

Der er flere væsentlige årsager til, at Pituffik ikke indgår i beflyvningsmønstret i dag.

Før der blev indgået aftale med Air Greenland A/S, havde Hjemmestyret i en længere periode forsøgt at få svar på en række spørgsmål til de amerikanske myndigheder omkring benyttelsen af Pituffik efter færdiggørelsen af lufthavnen i Qaanaaq. Blandt andet om der kunne mellemlandes i Pituffik på vej til Qaanaaq. Hjemmestyret har aldrig fået nogle endelige svar på de stillede spørgsmål. Derfor var det nødvendigt at finde en løsning, der kunne sikre beflyvning af Qaanaaq uafhængig af hvordan de amerikanske myndigheder besvarede spørgsmålene.

De amerikanske myndigheder tilkendegav, at Pituffik kunne indgå i beflyvningsmønstret, hvis basen kunne udnytte forbindelsen til transport af personale. En forbindelse til Pituffik, der opfyldte de forventninger amerikanerne havde til billetpriser for transport af personale samt ruteføring, ville dog koste Hjemmestyret langt mere end de indtægter, der kunne opnås ved en sådan forbindelse. Hjemmestyret havde ikke tidligere givet direkte tilskud til transport af basepersonale, og der var heller ikke afsat midler hertil på finansloven.

Såfremt der under det nuværende beflyvningsmønster skulle mellemlandes i Pituffik, vil det kræve et ekstra hold piloter med på flyvningen, idet pilotens maksimale flyvetid ikke rækker til en mellemlanding. Derudover ville der også være behov for indsættelse af en ekstra ugentlig flyvning, idet efterspørgslen i givet fald ville kunne dækkes af de to nuværende ugentlige forbindelser.

Den nuværende aftale med Air Greenland A/S udløber den 30. september 2003, og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur er derfor i gang med at forberede et udbud af beflyvningen til Upernavik, Qaanaaq og Pituffik. I samarbejde med blandt andet luftfartsselskaber ønsker direktoratet at afdække alle muligheder for en kommende beflyvning af disse lokaliteter, således at der - indenfor rammerne af finansloven - politisk kan træffes beslutning om en tilfredsstillende beflyvning.