Helligkøer skal slagtes

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt

Fredag d. 16. august 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Bygder, Infrastruktur, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Bygderne i politik
Handelens tarv
Enten eller


 

Selvstyrekommissionen har sin egen hjemmeside: www.selvstyre.gl<> eller
www.namminersorneq.gl< hjemmesiden kan du læse alt om kommissionens arbejde, kommissorium, arbejdsgruppernes underkommissorier, pressemeddelelser, mødeplaner og debatoplæg.

Du kan også bruge hjemmesiden til at skrive til kommissionen. Derudover har du mulighed for at give dit bidrag til debatten ved at klikke dig
ind i Debatforum.

   
Selvstyrekommissionens principbetænkning er nu offentlig tilgængelig. Ikke overraskende henstiller kommissionen nedlæggelse af de mest udgiftstunge bygder som en genvej til økonomisk selvhjulpenhed. I et økonomisk uafhængigt Grønland bliver det uoverkommeligt at opretholde dagens mange bygder. Det har landet slet ikke råd til.

Hvis man skal gøre sig håb om uafhængighed af bloktilskuddet og dermed selvstændighed, så er der ikke andet at gøre end at ændre det nuværende bosætningsmønster radikalt.

Kan man kan lide det eller ej, så kan man ikke uden om de store og driftige byer - de såkaldte kraftcentre, der betinger økonomisk selvstændighed.

Men bygder er et kontroversielt spørgsmål, og man skal ikke forvente, at henstillingen fra selvstyrekommissionen får genklang hos politikerne. Bygderne er nemlig en helligko for vore politikere. Det er intet mindre end helligbrøde at røre ved det kildne spørgsmål.

Og nu er reaktionen allerede kommet både fra bygder og fra Siumut-formanden Hans Enoksen, som mener, at bygderne bør udbygges i stedet.

Bygderne i politik
Siden hjemmestyrets indførelse og indtil Grønland er blevet én valgkreds for få år siden, har bygderne spillet en vigtig rolle i den grønlandske politik. Siumut kan således takke bygderne for, at partiet har kunnet beholde regeringsmagten i de sidste 23 år.

Men nu da Grønland er én valgkreds, så har bygderne og yderdistrikterne mistet deres afgørende rolle for landstingets sammensætning og dermed også for regeringsdannelsen.

I dag har de folkerige byer overtaget bygdernes tidligere betydning som en vigtig faktor ved valgene til landstinget.

Handelens tarv
Vi kan takke de såkaldte koloniherrer for anlæggelsen af de nuværende byer og bygder. Det skete på et tidspunkt, hvor grønlænderne var et nomadefolk. Datidens KNI, Den kongelige grønlandske Handel havde dengang brug for mange og spredte bebyggelser af hensyn til Handelens tarv. Jo flere og spredte bosteder, des bedre muligheder for indhandling af spæk og skind.

Så sent som i midten af 1930'erne boede en fjerdedel af Grønlands befolkning i de så kaldte bopladser, små pladser uden butik. Men de forsvandt af sig selv, da en ny tid med fiskeriet som hovederhverv begyndte.

I fiskeindustriens tidsalder har bygder ikke samme betydning som førhen. Det er uhyre kostbart at opretholde dem, og de kan kun holdes gående, takket være bloktilskuddet.

Men piben får en anden lyd, når vi skal til at undvære det årlige tilskud på tre milliarder kroner og stå på egne ben. Der bliver simpelthen ikke råd til dagens omkring 60 bygder.
  Selvstyrekommissionens Principbetænkning -
6. Økonomi og erhvervsudvikling:


Selv om naturalieøkonomien kan accepteres som et væsentligt bidrag til indtægt for befolkningen i især yderdistrikterne, så er der nu så lidt økonomi i de traditionelle erhverv, at disse befolkningsgrupper lever under kummerlige økonomiske vilkår og derfor ikke væsentligt bidrager til landets økonomi.
   


Enten eller
Med selvstyrekommissionens principbetænkning er bygdeproblematikken draget ind i den aktuelle politiske debat. Det bliver uden tvivl en af de varme emner ved den forestående valgkamp til landstinget.

Valgkampen bliver nok følelsesladet, for vi heroppe er lokalpatrioter om en hals. Mange af os får nostalgi i øjnene, når talen falder på det små steder.

Men det er et spørgsmål, om der er plads til følelser og nostalgi, når man er opsat på at klare sig selv økonomisk.

Det er helligkøer kontra selvstændighed. Enten eller.