Strukturproblemer i Grønlands Sundhedsvæsen

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor

Fredag d. 2. august 2002
Hans Martin Johnsen
Emnekreds: Bygder, Infrastruktur, Kultur og samfund, Politik, Sundhedsvæsenet.

Jeg vil uopfordret, måske også uønsket, kommentere situationen som jeg umiddelbart ser den udefra, efter trods alt at have været i Grønlands Sundhedsvæsen i 22 år.

Jeg havde ellers tænkt mig, at ville holde min kæft, men jeg kan simpelthen ikke lade være.

For mig at se er ubalancen mellem den service befolkningen i Nuuk får sammenlignet med i særdeleshed yderdistrikterne for stor. Det er vistnok ikke mere end 15 år siden, at der på DIH var normeret 2 kirurgiske overlægestilllinger til at dække det hele.

Faktisk var der kun 1, idet den ene af de kirurgiske overlæger var mere teoretiker end kirurg. Nu er de pludselig blevet 9, i alle fald normeret. Det kniber, så vidt jeg kan forstå, med at besætte ortopædstillingerne. De bliver delvist dækket af forskellige vikarer med en meget forskellig indgangsvinkel til Grønland, det er tit bureaulæger og de er meget dyre. Er det blevet bedre? måske, men det er i alle fald blevet dyrere. Samtidig er der sket en opnormering fra 0 narkoselæger til 3, desuden er der en meget stor og dyr intensivafdeling. Er det blevet bedre? måske, men det er i alle fald blevet meget dyrere. Lægeklinikken i Nuuk er besat med 10 faste læger. Det er mange til 13.000 mennesker, da de jo ikke skal behandle større sager, disse bliver jo indlagt på Sana.

Det er dog heldigvis således, at der nogle steder på kysten sidder faste folk, som kan yde en god primær og sekundær service til befolkningen, men der er steder, hvor det hinker gevaldigt efter. Jeg véd ikke om det stadig gælder, men det har jo tidligere været et mål, at patienterne skulle kunne behandles for deres forskellige sygdomme, af hvilken art det måtte være, i lokalområdet, helst på det lokale sygehus. Jeg tror, man er ved at slippe den målsætning, i flere og flere distrikter ordnes problemerne nu med fly/helikoptere og udrykningshold. Tendensen til dyre evakueringer vil formentlige øge i de kommende år, dels pga. pres for befolkningen og dels pga. pres fra personalet, det i hvert fald visse steder har en tynd besætning. Det er dyrt, er det blevet bedre? måske, men det er i alle fald blevet rigtig meget dyrere.

Som jeg tidligere har skrevet, er selve visitationen, altså vurderingen om det er en patient, der skal evakueres eller sendes videre, i sig selv meget svær. Det kræver hår på brystet og selvfølgelig stor erfaring og viden. Som det er nu, bliver der visiteret en del unødigt og hvad værre er en del bliver ikke visiteret, selvom de skulle have været. Det er en tendens i udviklingen, som de ledende i Nuuk selvfølgelig godt er klar over. Hvad har man gjort for at ændre den?

Umiddelbart vil jeg mene, man har gjort for lidt. Man søger at afhjælpe problemerne med vikarer, det gælder selvfølgelig også for andre såkaldte nøglepersoner som sygeplejersker narkosesygeplejerske, jordemødre - de to sidste grupper mangler nemlig også i rigelig mål på kysten. Disse mennesker kommer op på træk og er selvfølgelig af forskellige kvaliteter og erfaring speciel med grønlandske forhold. Det er stærkt belastende for et tilbageværende personale uanset af hvad karakter det måtte være. Det er ikke godt for sygehusenes drift, det der mangler kontinuitet. Det koster som sagt unødige og dyre evakueringer. Der er ikke noget at sige til, at nogen af de ansvarlige tilbageværende engang imellem går hjem og græder over situationen.

Hvad kunne der gøres? Det er selvfølgelig svært, men der er ingen tvivl om, at ansættelsesvilkårene for de mennesker, der skal du i yderdistrikterne, skal gøres bedre. Jeg tænker her på attraktive boliger til en rimeligere husleje. Man har konkret i alle fald 2 steder gjort det modsatte - gamle tjenesteboliger til chefdistriktslæger er nu gået over til INI´s forvaltning med en to/tredobling af huslejen. Er det et rekrutteringstiltag? Det har konkret kostet 1 chefdistriktslæge og vil formentlig koste 1 til. Det er både dumt og dyrt og i alle fald ikke godt for den stakkels tilbageværende befolkning.

Det havde været bedre, hvis man havde ladet Nuuk-lægerne, som der jo er rigtig mange af, betale en markedsrelateret husleje, de skulle såmænd nok blive alligevel. Situationen er ikke holdbar og den kræver både et ledelsesmæssigt og et folkeligt og politisk engagement. Som udviklingen er nu, bliver det snart uforsvarligt mange steder f.eks. at føde, det vil på længere sigt betyde yderligere sammenstimlen i de store byer, hvor der er en rimelig service - er det det man vil?