Forudsætninger for atlantbeflyvning

Jeg kan i øvrigt heller ikke erindre ... at man ønsker at dreje nøglen om i Sydgrønland, hvilket ville være følgen af en nedlæggelse af atlantbeflyvningen

Fredag d. 31. maj 2002
Hans Mortensen
Emnekreds: Infrastruktur.

Svar til marketingchef Peter Holm, som i Sermitsiaq nr. 20 fastslår, at Grønlandsfly kan selv Hans Mortensen Qaqortoq Lad mig først understrege, at den lille forsinkelse på 24 timer ikke kan ophidse mig, og at den service, som Grønlandsfly leverede i forbindelse med ombookning, var første klasses. Emnet for mit indlæg i Sermitsiaq nr. 18 var Grønlandsflys muligheder for at klare lignende situationer fremover, især i tilfælde af, at Grønlandsfly bliver eneoperatør på atlantruten (ruterne). Det bekymrer mig derfor, at Peter Holm kalder fremtidig beflyvning af Narsarsuaq ved andre flyselskaber for "et rent luftkastel". Både Maersk Airs og Grønlandsflys piloter har naturligvis modtaget efteruddannelse for at kunne lande på Narsarsuaq. Det er vel klart for enhver, at alle kvalificerede piloter vil kunne få en tilsvarende efteruddannelse, uanset hvilket luftfartsselskab de tilhører. Der er jo også den mulighed, at Narsarsuaq opgraderes fra dens nuværende status som klasse "C"-lufthavn. Såfremt dette er praktisk gennemførligt, forekommer det mig at være en bedre idé end nedlæggelse; jeg kan i øvrigt heller ikke erindre at have hørt politiske indikationer af, at man ønsker at dreje nøglen om i Sydgrønland, hvilket ville være følgen af en nedlæggelse af atlantbeflyvningen. Forøvrigt underbygger Peter Holms videre svar mit synspunkt: Når SAS, med adskillige fly til rådighed, må opgive en flyvning til Kangerlussuaq den 8. maj på grund af mangel på ledige fly, hvordan skal det så gå Grønlandsfly med blot ét fly til rådighed? Så altså: At Grønlandsfly "kan selv" er jeg ikke i tvivl om; spørgsmålet er: - Hvor længe kan de blive ved med at kunne selv?