Sydgrønland agterudsejles

Lad mig tage et eksempel: Hvert år tager 9.000 passagerer fra Qaqortoq til Narsarsuaq for at rejse videre derfra, og lige så mange tager fra Narsarsuaq til Qaqortoq. For det er deres destination. Derudover er der 2.300 transitpassagerer, der rejser gennem Qaqortoq. Og da Qaqortoq - Narsarsuaq tur/retur koster 1.600 kroner, så kunne disse 30 millioner kroner bruges til at rette op på problemerne i trafikken i Sydgrønland

Torsdag d. 4. oktober 2001
Henrik Lund
Emnekreds: Infrastruktur, Politik.



Onsdag den 26. september debatterede Landstinget, hvad man skulle gøre med den kommende lufthavn i Paamiut og fadæsen i Qaanaaq, og kom også ind på, at lufthavnene skulle forlænges.

Som boende i det sydligste Grønland er det mærkeligt at høre, at man vil finde løsninger kun for dele af Grønland, og man nævnte ikke Sydgrønland med et eneste ord.

Selv om jeg ikke har noget imod, at man bygger en lufthavn i Paamiut, kan denne lufthavn ikke rette op på de trafikale problemer og den dyre rejseform i Sydgrønland. Nu må man til at tale om forholdene vedrørende lufttrafik i Sydgrønland mere indgående, for enhver kan se, at Sydgrønland trafikmæssigt er ved at blive agterudsejlet i forhold til andre steder. Man kan ikke længere gå ud fra, at Narsarsuaq, der blev anlagt under krigen, hele tiden skal være udgangspunkt. Den ligger langt væk og er dyr at komme til. Det trafikale knudepunkt skal være dér, hvor folk bor. I stedet for at satse på en "by", der ikke kan blive til en by.

Lad mig tage et eksempel: Hvert år tager 9.000 passagerer fra Qaqortoq til Narsarsuaq for at rejse videre derfra, og lige så mange tager fra Narsarsuaq til Qaqortoq. For det er deres destination. Derudover er der 2.300 transitpassagerer, der rejser gennem Qaqortoq. Og da Qaqortoq - Narsarsuaq tur/retur koster 1.600 kroner, så kunne disse 30 millioner kroner bruges til at rette op på problemerne i trafikken i Sydgrønland. For derved kan man se, at beboerne i Qaqortoq tager på rejse seks gange om året.

Det undrer én, at landspolitikerne ikke kan se dette.

Det er urealistisk, når landspolitikerne taler om at arbejde realistisk og økonomisk bæredygtigt. De taler om at forlænge lufthavnene, og som Steenholdt sagde, så kunne man lige så godt bygge en forlænget lufthavn i Paamiut. Så er det jeg spørger, hvor stor er passagergrundlaget? Landstingsmedlem Sørensen sagde, at der vil komme flere passagerer, når lufthavnen kom. Men hvorfor overser man alle de passagerer, der vil ud og flyve i dag, især fra Qaqortoq og Sydgrønland?

Vi savner de bekendte, vi har her fra Qaqortoq, især borgmesteren, som også sidder i Landstinget, som ikke kom med et eneste indlæg i debatten. Det er som om I ikke kender jeres besøgelsestid! I en stilling, der har så stor betydning, skal man måske til at tænke på, om man skal være borgmester eller landstingsmedlem.

Jeg synes, at landstingsmedlemmerne skal tænke på, at de er landstingspolikere, for det er ligesom om de opfører sig som kommunerådsmedlemmer, hvor de først og fremmest tænker på, hvor de kommer fra.

Og kommunalpolitikerne skal til at tænke på, at de skal være med til at samarbejde mere kommunerne imellem eller om de skal arbejde for, at det går bedre for deres kommune.

Hvis man mener det alvorligt med en nystrukturering, skal der nytænkning til.