Medielovgivningen bør ændres

Den grønlandske befolkning, især den udelukkende grønlandsksprogede del af befolkningen, må formodes at være stærkt interesseret i de programmer, som produceres af lokalradio- og tv-foreninger. Men på grund af KNR’s meget centrale rolle kan man ikke distribuere disse programmer videre til de, der har behov for dem.

Tirsdag d. 16. oktober 2001
Frederik Olsen
Emnekreds: Aviser, radio og TV, Informationsteknologi, Politik.

Der er sket en del på medieområdet i 2001, hvor befolkningen gennem pressen har fremsat krav om bedre service på medieområdet.

Det er på tide, at Landstingets forordning nr. 3 af 17. maj 1990 om Radio- og fjernsynsvirksomhed ændres grundlæggende. I forordningen spiller Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) en central rolle. Eksempelvis står der følgende i første paragraf:

"Kalaallit Nunaata Radioa (KNR) har ret til spredning af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg".

Der vil naturligvis altid været et behov for en institution som KNR i Grønland, men sammenlignet med forholdene i 1990 er der sket en stor udvikling på radio-, tv- og internetområdet. Udviklingen på lokalradio og tv-området i byerne og bygderne er eksempelvis gået stærkt i løbet af 11 år. Kvaliteten af programproduktionen fra disse er ofte på niveau med KNR’s programmer.

Den grønlandske befolkning, især den udelukkende grønlandsksprogede del af befolkningen, må formodes at være stærkt interesseret i de programmer, som produceres af lokalradio- og tv-foreninger. Men på grund af KNR’s meget centrale rolle kan man ikke distribuere disse programmer videre til de, der har behov for dem.

KNR kan i øjeblikket ikke selv producere grønlandske programmer i tilstrækkeligt omfang! Eksempelvis begyndte nyhedsudsendelsen Qanorooq at sende igen i oktober 2001 efter en længere pause fra foråret - det kan et samfund i udvikling ikke være tilfreds med, og fra STTK’s side betragter vi dette forhold som værende forargeligt.

Jeg vil anmode Landstinget om at iværksætte en undersøgelse af, om der kan etableres særskilte radio- og tv-kanaler uden om KNR. Såfremt der skal være en fleksibel og billigere arbejdsform, bør disse kanaler være placeret uden for KNR.

Fra STTK ville vi sige velkommen en kanal 2, som kan sende radio- og tv udsendelser til hele landet. Vi venter blot på myndighederne.