Emne: Forskning


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 8. Kilder og litteratur

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 7. Konklusion

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021

Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold, især den umiskendelige grønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den i alvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur, hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab. Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 6. De berørtes oplevelser

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Søndag d. 24. januar 2021

Man føler sig ikke som andre. Og man tror, man er alene om det. Indtil man opdager, at andre ”juridisk faderløse” har det ligesom en selv. Det har været meget tabu at tale om det, og det gør det svært at håndtere. Også det håb, jeg i hvert fald som teenager havde, at han pludselig en dag ville dukke op og sige: ”Hej, jeg er din far”. Bare at få sat et billede på; min mor rev alle billederne i stykker en gang, da de havde været oppe at skændes. Jeg har bebrejdet hende; Hvorfor gjorde du det? Hvorfor gemte du ikke bare ét eneste billede til mig

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 5. Baggrunden for de grønlandske regler

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021

Spørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var, som det er fremgået, bestemt ikke et forhold, som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om de uægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader. Som bebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blev taget op, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 4. Grønlandsk-danske relationer

Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Lørdag d. 23. januar 2021

Forud for moderniseringen udgjordes de grønlandske retsbestemmelser af tre kilder: Sædvaneretten, lovgivningsmagtens og administrationens fastsatte regler og endelig almen menneskelig moralsk opfattelse af ret og uret. Det grønlandske samfund var altså ikke uden et retssystem, men det var først efter styrelsesloven af 1908, at der formelt fandtes en skreven grønlandsk ret. Den var dog fortsat meget begrænset, og sædvaneretten havde stor betydning på retsområdet indtil opbygningen af et grønlandsk lovkompleks i forbindelse med udviklingen efter Anden Verdenskrig

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 3. Sammenligning af reglerne i Grønland og Danmark

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 21. januar 2021

I 1782 udstedte den danske stat en instruks, hvis principper i vid udstrækning kom til at gælde indtil efter Anden Verdenskrig. Instruksen angav, hvorledes europæerne skulle opføre sig i Grønland, især overfor grønlænderne. I instruksens første post, § 4 anførtes, at ”Fædrene til uægte Børn have aarlig at betale 6 Rdlr. Til Barnets Underholdning, indtil det har opnaaet sit 12te Aar.” Instruksen angik udelukkende personer ansat i missionen eller i handlen, og vedrørte således ikke grønlandske fædre til børn født uden for ægteskab

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 2. Sammenfatning

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Tirsdag d. 19. januar 2021

Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København først af den Kongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der to forskellige retssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnte blev nedfældet i instrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt af sædvaneret

Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab - 1. Indledning

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021


Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974

Jens Heinrich, Ph.d. historiker
Linda Nielsen, Dr. jur., professor
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Mandag d. 18. januar 2021

Tilknyttede tekster:

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Kilder og litteratur

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - Konklusion

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I Danmark stod Red Barnet og Dansk Røde Kors med behovet for at finde nye virkefelter, da deres arbejde efter krigen begyndte at klinge af. Begge fik øje på det store behov for hjælp i Grønland, hvor en indsats tilmed ville stille dem i et positivt lys i befolkningen

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 9. Forsøgets betydning for børnene

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ikke mindst savner mange svar på, hvorfor deres familie indvilligede i at lade et barn blive sendt væk. Og hvorfor valget lige faldt på dem frem for deres søskende. ”Jeg tænker stadig på, hvorfor det blev mig og ikke en af de andre, der kom på det børnehjem. Ingen har fortalt mig det”, som en formulerede det til Bryld. En anden fortæller os, at det som barn førte til en gnavende jalousi på de to søskende: Hvorfor måtte de bo hjemme og hun ikke

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 8. Forsøgets konsekvenser for børnenes livsløb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

En måde at belyse konsekvenserne på er igennem de individuelle livsfortællinger. I bogen I den bedste mening fra 1998 fortæller Tine Bryld således hvert enkelt ’barns’ historie gennem interviews med de (da) levende børn, medlemmer af deres biologiske familier og plejefamilier, deres efterkommere og andre, som har kendt til dem. De individuelle fortællinger er ligeledes bærende i en række erindringsudgivelser, dokumentarudsendelser og artikler, der hidtil har behandlet denne historie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 7. Opvæksten på børnehjemmet i Godthåb

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Fra de 16 børn forlod Danmark igen, var Red Barnets engagement i forsøget formelt afsluttet, og ansvaret overdraget til Dansk Røde Kors, på hvis børnehjem i Godthåb de nu skulle bo. Rolleskiftet blev markeret ved, at det var den nyansatte forstanderinde fra Dansk Røde Kors, Dorothea Bengtzen, der ledsagede børnene på sejlturen retur til Grønland

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 6. Adoptionerne

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Ideen med at nedsende børnene til Danmark var, at de på sigt også ville være til gavn for det grønlandske samfund som helhed. Med adoptionerne afskar man sig hos myndighederne fra dette formål i hvert fald for seks af børnenes vedkommende. Argumentet var de opståede bånd mellem plejeforældre og barn – og de i alles øjne bedre opvækstbetingelser, som barnet ville få hos en god dansk familie

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 5. Børnenes ophold i Danmark

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Børnenes ankomst til og ophold i Danmark medførte en del opmærksomhed hos pressen, hvor den generelle holdning var meget positiv. Man anså opholdet som en stor chance for børnene og for deres videre udvikling og uddannelse, og overordnet set var vurderingen, at det kunne skubbe udviklingen i Grønland i den rigtige retning og samtidig bidrage til at styrke det dansk-grønlandske forhold

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 4. Udvælgelsen af børnene og organiseringen af deres rejse

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Af de endeligt udvalgte børn – 14 drenge og ni piger – var et barn blot 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse. Den samme dag sendte skoledirektøren en bekræftelse på børnenes udtagelse til de relevante præstegæld. Samtidig med bekræftelsen instruerede skoledirektionen præsterne om, at børnene skulle forsynes tilstrækkelig med tøj, og hvis man havde vanskeligt ved at klare udgifterne hertil, kunne skolevæsenet hjælpe. Herefter skulle det gå hurtigt med forberedelse og organisering af rejser, da børnene meget snart skulle rejse

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 3. Forsøget tager form – Beslutningsprocessen

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Landsrådet takker Red Barnet for planerne for grønlandske børns ophold i Danmark og giver sin tilslutning til, at statsministeriet søger disse planer virkeliggjort, men gør dog samtidig opmærksom på nødvendigheden af, at der sikres, at børnene ved hjemkomsten til Grønland kommer under passende kår, således at nedgangen fra de gode kår ikke bliver til skade for børnene. Landsrådene vedtog forslaget med 19 stemmer for og 4 imod

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 2. Forsøgets historiske kontekst

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

Gang på gang blev der ikke mindst fra grønlandsk side argumenteret for indførelse af faget dansk i skolen og et større kendskab til dansk kultur som en forudsætning for – med datidens udtryk – indførelse af et moderne samfund. Der var variationer i holdningerne: For nogle var målet en egentlig integration af det grønlandske samfund i det danske og dermed en dominerende rolle for dansk sprog og dansk kultur, mens andre var mere moderate og mente, at man også skulle holde fast i det grønlandske sprog og den grønlandske kultur. Set under eet var der dog enighed om, at kundskaber i dansk og kendskab til og indføring i dansk kultur var nødvendige redskaber for den videre udvikling, og at en ligestilling med Danmark gik gennem et danskdomineret skole- og uddannelsessystem

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn - 1. Indledning

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Torsdag d. 14. januar 2021

I dag ville man nok kalde den sag eller begivenhed, som denne undersøgelse omhandler, for et projekt. I datiden anvendte man imidlertid begreber som ”forsøget”, ”eksperimentet” og ”initiativet”, og vi har valgt i denne undersøgelse at holde os til et af disse begreber, nemlig ”forsøget”, bl.a. fordi man i samtiden fra flere sider netop så nedsendelsen af de 22 børn til Danmark og deres videre ophold og skolegang som et forsøg

Historisk udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951

Daniel Thorleifsen, Historiker. Grønlands Landsmuseum
Einar Lund Jensen, Cand. mag., projektkoordinator
Sniff Andersen Nexø, Projektleder og forsker
Onsdag d. 13. januar 2021

I 1998 udkom Tine Brylds bog I den bedste mening om 22 grønlandske børn, der i 1951 blev sendt til Danmark. Hovedparten af børnene vendte efter knap halvandet år tilbage til Grønland og blev anbragt på det ny-opførte børnehjem i Godthåb, mens seks af børnene blev i Danmark og blev adopteret af danske familier. Bogen beretter om børnenes oplevelser, og hvordan deres liv senere formede sig
Tilknyttede tekster:

Støvet viden

GEUS
Torsdag d. 7. januar 2021

Læren om pollen, sporer og andre mikroskopiske, organiske organismer kaldes palynologi, hvilket på græsk skulle betyde noget hen ad 'læren om støv'. Måske ikke noget synderligt blæret navn, men alligevel meget rammende, når man tænker på det ofte gule eller orange støv-agtige materiale, der sidder på støvdragerne i en lilje. Eller de imponerende skyer af gult støv, man kan sende ud i verden ved at ryste udvalgte grantræers grene
Tilknyttede tekster:

Sitting on Gold – en politikerskabt katastrofe

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 3. juli 2016

Der er nu udgivet endnu en rapport – på engelsk, hverken på grønlandsk eller dansk – med den pompøse titel "Sitting on Gold”. I rapporten beskrives den voksende gruppe i Grønland af folk uden nogen form for uddannelse som en uudnyttet guldgrube. En nærlæsning af rapporten afslører, at der er tale om narreguld – også kendt som svovlkis. Rapporten kunne mere passende være navngivet ”Sitting on Fool's Gold
Tilknyttede tekster:

Fremtiden kommer af sig selv, men det gør fremskridtene ikke

Brian Buus Petersen, Direktør, Grønlands Erhverv
Fredag d. 7. marts 2014

Initiativgruppen til projekt ”Fremtidsscenarier for Grønland” består af mennesker, der repræsenterer alle sider af det grønlandske samfundsliv.

§ 37: Hjemtagelse af GEUS?

Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Onsdag d. 26. februar 2014

I den forbindelse har GEUS oplyst til medierne, at der i dag bliver anvendt omkring 100 millioner kroner på de grønlandske aktiviteter, men det fremgår ikke af strategien, hvordan landsstyret har tænkt sig at finansiere en hjemtagelse.

Polarforskerdag

Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Onsdag d. 16. november 2011

I Grønland har vi lært, at klimaforandringerne kræver tilpasninger. Kan vi stoppe klimaforandringerne her og nu eller i den nære fremtid? Det politisk ukorrekte svar er nej. Det gælder derfor om at kunne tilpasse sig klimaforandringerne og se på de muligheder og udfordringer, som der følger med.

Grønlands Naturinstituts årsberetning for 2010

Grønlands Naturinstitut
Tirsdag d. 7. juni 2011

Beretningen indeholder en kort omtale af udvalgte begivenheder i årets løb, en kort beskrivelse af instituttets faglige og formidlingsmæssige arbejde, generelle oplysninger om fysiske rammer, økonomi og personale samt en liste over aktiviteter i 2010 møder, feltarbejde, foredrag, videnskabelig produktion, udgivelser m.m.
Tilknyttede tekster:

Kviksølv i Arktis

Udenrigsministeriet
Onsdag d. 26. januar 2011

En speciel bekymring er relateret til et stadigt stigende kviksølvindhold i arktiske dyrearter som isbjørne, tandhvaler og fuglearter på trods af et fald i de menneskeskabte emissioner fra Europa og Nordamerika
Tilknyttede tekster:

NunaMed konferencen 2010

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Onsdag d. 8. september 2010

I 1990’erne fandt børnelæge Inge Merete Nielsen under besøg på Østkysten flere børn med dårlig trivsel, gulsot, hudkløe og som havde besvær med at omsætte visse fødemidler. Børnene blev allerede syge i 1. levemåned og alle var døde, inden de nåede voksenalderen.

Råolie i Arktis skal vel sejles væk ?

Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 15. maj 2010

Hvor har de det dog egentligt nemt, havmiljøberedskabet under disse varme himmelstrøg, thi de skal ikke bekæmpe en olieforurening i isfyldt og meget ofte også tågefyldt og stormende farvande som de arktiske farvande !
Tilknyttede tekster:

Debatten om uran nul-tolerance politikken skal fortsætte

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Fredag d. 16. april 2010

Som tidligere udmeldt vil landsstyret i 2010 lytte til de mange synspunkter fra såvel borgere, interessegrupper og uvildige eksperter. Landsstyret vil efter sommerferien komme med mere konkrete udmeldinger om det videre proces inden Landstinget til efterårssamlingen skal anden behandle forslaget om indførelse af en maksimumsgrænse for uran i forbindelse med minedrift.

Fremadrettede udsagn - Nuna Minerals årsrapport 2009

Nuna Minerals AS
Torsdag d. 1. april 2010

Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals’ efterforsknings- og evalueringsprojekter, dets strategi og fremtidige planer og forventninger til fremtidig omsætning og indtjening i forbindelse hermed afspejler de nuværende forventninger hos NunaMinerals med hen syn til fremtidige begivenheder og er undergivet visse risici, usikkerheder og antagelser.
Tilknyttede tekster:

Polarbibliotekets overlevelse sikret

Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Torsdag d. 11. marts 2010

Polarbiblioteket består af samlinger fra både Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier samt Arktisk Institut, og dækker områderne humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Biblioteket indeholder ca. 35.000 titler, herunder bøger, småtryk og tidsskrifter.

NunaMinerals udvider Inglefield koncession fra 247 km2 til 1.342 km2

Nuna Minerals AS
Tirsdag d. 23. februar 2010

NunaMinerals har søgt myndighederne om en ny eneretslicens, som dækker de områder i Inglefield land, som er mest prospektive for jern og som indgår i den >80 km lange, magnetiske højderyg i Inglefield Land. Selskabets eneretslicenser for området dækker nu 1.342 km2 mod tidligere 247 km2.

Bedste internationale praksis for offshore aktivitet i Grønland?

Bjarne Rasmussen
Lørdag d. 6. februar 2010

Hvis Grønlands Kommando (GLK) er pålagt, at de først skal have materiel og mandskab fløjet op fra Danmark og derpå finde egnede skibe i området til at sejle det ud til katastrofe området - og hvis den canadiske kystvagt skal komme Grønland til undsætning ved en potentiel offshore havmiljøkatastrofe (eller et større udslip af svær bunkersolie fra et større skib) – så kan en større havmiljøkatastrofe vist nå at gøre megen skade i det sårbare arktiske miljø inden den bliver nedkæmpet – desværre !

Borgerne inddrages i olieboringerne

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Torsdag d. 28. januar 2010

I høringsperioden skal der gennemføres borgermøder, hvor både VVM-undersøgelsen og VSB-rapporten vil blive præsenteret og borgerne vil få mulighed for at stille spørgsmål og fremføre eventuelle bekymringer omkring projektet. Inden borgermøderne kan afholdes, vil borgerne have haft lejlighed til at læse rapporterne. Det forventes at møderne påbegyndes omkring den 15. marts 2010.

Mobilitet i Grønland

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 15. januar 2010

Det er første gang, at der på systematisk vis er blevet gennemført en så omfattende undersøgelse af befolkningens reelle flytninger og forventninger til fremtidige flytninger. Det er desuden første gang, at der blevet arbejdet med komplette oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau.
Tilknyttede tekster:

Første olieboring i Grønland i 10 år

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Mandag d. 21. december 2009

Cairn Energy planlægger under forudsætning af godkendelse hos landsstyret, at gennemføre en eller flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko-Nuussuaq i løbet af 2010.

Overvældende interesse for udbudsrunden i Baffin bugten i 2010

Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Tirsdag d. 6. oktober 2009

Estimatet er baseret på eksisterende geofysiske data og resultater fra et mindre antal boringer ud for både Vestgrønland og Canada. Middelskønnet (mean) for olie og gas i regionen er opgjort til i alt godt 18 milliarder tønder olieækvivalenter.

Universitetsparken skal ses i en større økonomisk sammenhæng

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 24. september 2002

Jeg ...kan ikke på samme måde som du, fremkomme med en helt ensidig og snæversynet betragtning på området, men må forholde mig til en masse andre overordnede områder i samfundsbilledet

Gode rammer for forskning og uddannelse

Ole Marquardt
Fredag d. 20. september 2002

Landsstyret fortjener stor ros for, at det sidste år skabte lovgrundlaget for, at unge fra Grønland - og for den sags skyld også den øvrige verden - kan få sig en forskeruddannelse i arktiske kultursprog- og samfundsforhold ved Ilisimatusarfik

Torskedumt, Hans

John Hansen
Fredag d. 13. september 2002

For din og Grønlands skyld - lad torskene få fred i nogle år endnu - og lyt til biologerne.

Universitet Parken .... Sikke en fantastisk idé!

Marianne Stenbæk
Fredag d. 6. september 2002

Økonomisk udvikling, prestige, selvtillid, national stolthed, en bedre uddannet ungdom, en rolle i det internationale samfund. Det at kunne... at lægge janteloven til side. Er det ikke præcist nogle af de ideer, Selvstyrekommissionen anbefaler med hensyn til Grønlands fremtid?

Hans Enoksen: Torskefiskeriet skal fortsætte

Irene Jeppson
Fredag d. 30. august 2002

- Hvor mange gange skal de fortælle os, hvad vi skal gøre. Vi har mange eksempler på, at biologerne har fejlet.

Universitetsparken eller folkeskolen?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 28. august 2002

Du var ellers så befriende klar i mælet, da du argumenterede imod etableringen af Universitetsparken: "Vi kan ikke tillade os, at bruge 160 millioner kroner på enkelte uddannelser, mens skolebørn får undervisning i fyrrum, omklædningsrum, containere, boglagre og gangarealer."

Mindre dansk forskning i Grønland - men mere grønlandsk

Ulrik Pram Gad, post.doc. Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Fredag d. 26. juli 2002

Skabelsen af universitetsparken Ilimmarfik er nødvendig for at styrke et samlet grønlandsk forskningsmiljø. Det konkluderer rapporten på baggrund af forskningsstatistikken og de forskningspolitiske målsætninger for hjemmestyret og for dansk polarforskning

Er torsken vendt tilbage?

Jesper Boje, Seniorforsker
Fredag d. 28. juni 2002

Forekomsterne af torsk ved Grønland udspringer fra lokale fjordbestande, der reproducerer sig selv, en gydebestand ved de sydvest- og sydøstgrønlandske banker, og den islandske gydebestand. Sidstnævnte tilfører i nogen år torsk til hele Grønland, via transport af æg og larver i havstrømmene med efterfølgende opvækst af ungtorsk

Fremtidens energi i Grønland

Andreas P Ahlstrøm
Håkon G Karlsen
Fredag d. 7. juni 2002

Simpelt forklaret forener brændselscellerne ilt med brint gennem en særlig membran og udvikler derved vand og energi. Brændselscellerne bliver ikke brugt op lige som batterier, men kan i stedet blot genopfyldes med brint. Energiomsætningen er dobbelt så effektiv som ved brug af benzin eller olie, og det eneste biprodukt ved forbrændingen er vand

Guld i Grønland

Finn G. Becker-Christensen
Tirsdag d. 12. februar 2002

Forekomsten er døbt Nalunaq, hvilket på grønlandsk betyder "det uvisse". Det ligger projektets ophavsmænd på sinde ikke at skabe unødvendigt store forventninger. Dem har der været for mange af i Grønland

Politiserende embedsmænd?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 17. november 2000

I det hele taget er Grønlands tidlige økonomiske historie efter 2. verdenskrig kendetegnet ved manglende privat initiativ, selvom man åbnede op for dette. Men det vil de flyfriske »skrivebordsgeneraler« i økonomidirektoratet vist ikke rigtigt forstå, og derfor skal vi vedholdende udsættes for disse politiserende embedsmænd

Grønlandsk kultur

Anne-Marie Petersen
Fredag d. 6. oktober 2000

Der er nu lagt en litteraturliste om grønlandsk- og inuit kultur ud på Internettet ... Listen indeholder ca. 3000 titler på fagbøger og tidsskriftartikler

The world's oldest marine sediments

Faye Flam
Onsdag d. 20. september 2000

"These are the world's oldest marine sediments ... If we're going to gain any insight into what the surface of the Earth was like 3.85 billion years ago, this is it."

Kan Grønland lære af New Foundland?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Læren fra Hybernia er imidlertid klar nok - der findes et alternativ til laissez faire og den tilbagelænede politik. Dette kunne være en aktiv erhvervs- og beskæftigelsespolitik, hvor både staten og hjemmestyret spiller med.

Demokrati og magt i Grønland - et forskningsprojekt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Torsdag d. 1. juni 2000

Ønsker om et øget demokrati fra de tidlige år omkring hjemmestyrets opstart er ikke blevet indfriet fuldt ud. Derfor er der et behov for at få kortlagt de problemer, der opstår i et samfund, der forsøger at afskaffe kolonialisme og afhængighed

Beretning om den økonomiske udvikling i Grønland 1999 - Kapitel 2. Uddannelse i Grønland

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Lørdag d. 19. februar 2000

Der er gennem de seneste par år iværksat et omfattende udredningsarbejde og en række reformer på alle niveauer af det grønlandske uddannelsessystem. Udredningsarbejdet og reformerne drejer sig om såvel indholds-, struktur- som styringsforhold.

Hvad er og hvor findes Jordens ældste bjergarter ?

Vic McGregor
Fredag d. 11. februar 2000

De ældste bjergarter, dannet på Jordens overflade, der er fundet indtil videre, findes på sydspidsen af Akilia-øen, 30 km syd for Nuuk og er mindst 3850 millioner år gamle. De indeholder det ældste bevis for vand på Jordens overflade. De indeholder også kulstof, hvis forhold fortolkes som bevis for, at der var liv på bunden af havet, da de blev aflejret. Dette er det ældste tegn på liv på Jorden.

Slutreplik: Afklaring nået?

Martin Paldam
Torsdag d. 20. januar 2000

Det grønlandske folk står midt i en udviklings- og frigørelsesproces. Grønland har allerede sin egen skattepolitik, udenrigpolitik, socialpolitik, kriminalpolitik, osv. Det danske folk giver denne proces en meget stor støtte af historiske årsager og pga de mange personlige bånd mellem de to folk. Jeg synes, at det er et godt og et realistisk perspektiv.

Kampen om Sproget

Anna Lilje Flyverbom
Niels Uni Dam
Onsdag d. 19. januar 2000

En analyse af sprogdebatten i Grønland

Hvad er god grønlandsforskning for en størrelse?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Onsdag d. 12. januar 2000

Dette gælder også for arktiske og subarktiske udkantsområder i Alaska, Canada eller det nordlige Skandinavien og Rusland. Ingen af disse (områder) kan bære en moderne levestandard uden offentlige indkomstoverførsler.

Er havisen ved at forsvinde ?

Aqqaluk Petersen
Torsdag d. 9. december 1999

Der er ... al mulig grund til, at Grønland (Danmark) nøje følger udviklingen og intensiverer det internationale samarbejde for at begrænse menneskeskabte årsager til ændringer i vores klima.

Rejsen til Amerika XXI - "Hjemme igen" i New York

Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk
Søndag d. 1. december 1996

Bortset fra jernmeteoritterne fra Savissivik og templet fra Ægypten og nogle få andre uforgængelige ting, så eksisterer mange af disse sjældne ting kun idag, fordi de i sin tid blev samlet ind og bragt bort til europæske og amerikanske museer