Fjollede forbud

Visse forbud er naturlige. Det er forbudt at stjæle og det det er forbudt at slå ihjel er eksempler på forbud, som vi vel alle kan se det fornuftige i. Desværre har der den seneste tid været eksempler på forslag til forbud, der ikke giver nogen mening. Og som derudover vil være temmelig svære at håndhæve og sanktionere.

Fredag d. 13. maj 2011
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Folkeoplysning, Politik.

(an)
Visse forbud er naturlige. Det er forbudt at stjæle og det det er forbudt at slå ihjel er eksempler på forbud, som vi vel alle kan se det fornuftige i. Desværre har der den seneste tid været eksempler på forslag til forbud, der ikke giver nogen mening. Og som derudover vil være temmelig svære at håndhæve og sanktionere.

På forårssamlingen i Landstinget foreslog Siumut at forbyde salg af energidrikke til børn, Lad mig bare med det samme fastslå, at jeg er enig så langt, at børn ikke bør drikke energidrikke. Men helt ærligt; hvad nytter et forbud? Tror Siumut virkelig, at det bliver umuligt for børn at købe en energidrik, hvis det er forbudt? Og hvad skal sanktionen være for den butiksassistent, der tror, at Red Bull er en sodavand og ikke en energidrik?

Måske er løsningen endnu flere forbud? Siumut har i hvert fald nu spillet ud med et forslag om at forbyde slik og sodavand på folkeskolerne. Igen vil jeg fastslå, at jeg betragter det som en usædvanlig dårlig idé, at børn spiser slik og drikker sodavand, mens de er i skole, men jeg tror bare ikke på, at det hjælper med et forbud. Hvordan forestiller Siumut sig, at man skal sanktionere dem, der bryder forbuddet? Skal det være børnene, forældrene eller skolen, der skal have straffen, og hvem skal lege politimand?

Demokraterne ser meget hellere, at forældrene bliver oplyst om, hvilken effekt det har på børns indlæringsevne, at deres børn indtager for meget sukker. Dette kan gøres på forældremøder, ved en folder, i en e-mail eller lignende. Herefter må det være forældrenes eget ansvar at tale med deres børn, og fortælle dem, hvad der er godt og skidt.

Som samfund er vi altså nødt til at holde op med at forbyde alting. Vi er nødt til at stole på hinanden og på, at vi er fornuftige mennesker, der kan finde ud af at tage vare på os selv og vores børn – også uden, at samfundet gennem forbud skal belære os om rigtigt og forkert.