Licens til fiskeri efter hellefisk

Efter fiskerireformen er der flere og flere fiskere, der fisker efter hellefisk, der henvender sig direkte til politikerne for at få hjælp, fordi de mangler de nødvendige tilladelser. Der er sågar unge fiskere der har fået afslag, selvom de ikke har andre erhvervsmuligheder.

Torsdag d. 24. maj 2012
Hans Enoksen, Formand for Naleraq
Emnekreds: Fiskeri, Landstinget paragraf 37 spørgsmål.

I henhold til § 37 i forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg med følgende spørgsmål til landsstyret: Hvor mange fiskere har ikke fået licens for hellefisk i forvaltningsområderne Upernavik, Uummannaq og Ilulissat (incl. de tilhørende bygder) efter fiskerireformen? A. Hvor mange unge fiskere har søgt om licens for at starte op påny? B. Hvor mange har fået licens? C. Hvor mange har fået afslag? A. Hvor mange fiskerbåde har i de seneste 3 år, ikke været i funktion på grund af defekter? B. Hvor mange har fået licens? C. Hvis fiskerbådene har fået tildelt kvoter, hvor mange tons har hver enkel båd så fået? Hvor meget skylder de fiskerbåde, der ikke har været i funktion i de sidste 3 år til Selvstyret, i kroner og ører, efter låntagning fra netop Selvstyret? Agter man at give licenser til de fiskere, der på grund af defekte fiskerbåde ikke er aktive og netop derfor har på brug for aktivering i fiskerierhvervet? A. Hvor mange fiskere har fået licens for hellefisk i forvaltningsområderne Qasigiannguit, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Kangaatsiaq (incl. de tilhørende bygder)? B. Hvor mange har fået afslag? Begrundelse: Efter fiskerireformen er der flere og flere fiskere, der fisker efter hellefisk, der henvender sig direkte til politikerne for at få hjælp, fordi de mangler de nødvendige tilladelser. Der er sågar unge fiskere der har fået afslag, selvom de ikke har andre erhvervsmuligheder. Der burde også være tiltag til fordel for de fiskere, der på grund af deres private defekte fiskerbåde ikke er aktive.