Politisk indgriben i indhandlingsproblemer

Når man ser på rejefiskernes forhold i det kystnære fiskeri, bruger fiskerne tre-fire dage for at indhandle deres fangst til fabrikkerne, ligesom de venter i flere dage for at få losset is, selv om de kun er ude to dage ad gangen for at fange nok til at indhandle

Fredag d. 21. juni 2002
Mads Peter Grønvold
Emnekreds: Fiskeri, Politik.

Her i de seneste dage, har den kystnære rejefiskeri været ramt af massive problemer. Landsstyret er i forvejen bekendt med, at de fiskere, der driver deres fiskeri i kystnære områder, bliver ramt hvert år i forbindelse med indhandlingen.

Derfor kan jeg som landstingsmedlem ikke forstå, at landsstyret bliver ved med at gå med til lukningen af de landbaserede virksomheder. Her bliver det nok husket, at det var landsstyret, der godkendte Royal Greenland A/S’s forslag om lukningen af rejefabrikkerne både i Qasigiannguit og Qeqertarsuaq i Diskobugten, ligesom landsstyret ikke foretog sig noget yderligere, da fabrikken i Maniitsoq blev lukket.

Landsstyret husker nok, at de massive indhandlingsproblemer i den kystnære rejefiskeri hovedsageligt ikke skyldes mangel af fiskekasser. Der er mangel af indhandlingssteder for det kystnære rejefiskeri, og for eksempel er rejefiskere i Diskobugten nødt til at vente op til flere dage for at indhandle deres fangst.

Når man ser på rejefiskernes forhold i det kystnære fiskeri, bruger fiskerne tre-fire dage for at indhandle deres fangst til fabrikkerne, ligesom de venter i flere dage for at få losset is, selv om de kun er ude to dage ad gangen for at fange nok til at indhandle.

Nu må politikerne erkende, at der er behov for endnu en rejefabrik i Diskobugten, da man først ved åbningen af en ekstra fabrik kan overvinde de massive indhandlingsproblemer, rejefiskerne har i dag, da det ikke kun er mangelen på fiskekasser, der er skyld i problemerne.

I Qasigiannguit bør der produceres rejer om sommeren, mens vintermånederne kan bruges til hellefiskeproduktion. Først på den måde kan det undgås, at arbejdet køres uafbrudt gennem hele året.

Alle de fejltagelser, som politikerne har begået gennem de seneste år, bør efter min mening stoppe nu, da jeg mener, at det er på tide at finde en løsning på de fabrikker, der ikke er blevet forsynet med råvarer i den seneste årrække.

Her til sidst håber jeg, at landsstyret vil få en mere reel tankegang, som naturligvis vil medføre løsning af fiskernes indhandlingsproblemer.

Landsstyret bør sikre faste arbejdspladser, der ikke afbrydes i tide og utide, da de pågældende fiskere er bærende for landets økonomi.