Fiskeripolitik efterlyses

Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet

Fredag d. 8. februar 2002
Manasse Berthelsen
Emnekreds: Fiskeri, Politik, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Zikzak-politik
Fiskeripolitik
Urentabelt kystnært fiskeri
Kan lade sig gøre


Det kører godt for landsstyret med deres udryddelsespolitik af landanlæggene. Den kystnære fiskeri har fået tildelt 10.000 tons til egen produktion. Det er bare første skridt.

I øjeblikket fører landsstyret en politik, hvor man modarbejder hinanden. Det er en selvfølge at jo færre råvarer landanlæggene får, jo færre arbejdere er der brug for.

Nu er det en realitet, at der vil komme færre råvarer til landanlæggene. Derfor er det krystalklart, at landstyret har til hensigt at lukke flere landanlæg.

Det er sket med disse faktuelle forhold.
  1. Landsstyret har slugt det hurtigt arbejdende udvalgs indstillinger uden at blinke
  2. En af indstillingerne var netop en kvote til egen produktion til det kystnære fiskeri
  3. Landsstyret har affejet kritikerne med, at der nu etableres 80 arbejdspladser i det kystnære fiskeri. De sagde bare ikke, at der selvfølgelig også ryger 80 arbejdspladser på landanlæggene.
  4. En af indstillingerne er, at den maksimale fartøjsstørrelse kommer op på 200 bt i stedet for de 79 bt, der er nu. Et fartøj på 200 bt er et stort fartøj og kan kun drives med næsten udelukkende egen produktion af råvarer. Det betyder selvfølgelig, at de skal have større andele til egen produktion.


Zikzak-politik
Samtidig med, at landsstyret siger, at de ikke har til hensigt at lukke landanlæggene, træffer de beslutninger, som kun kan resultere i landanlæggenes fald. Landsstyret er nødt til at melde, hvad deres egentlige hensigt er omkring landanlæggene og fiskeriet.

Det er foruroligende den måde landsstyret driver sin politik på, for skuden vendes 180 grader, hver gang en utilfreds fisker/kommunalpolitiker råber op.

Landsstyret har ikke en langsigtet fiskeripolitik, som er til gavn for den samlede grønlandske befolkning.

Hvis det er landsstyrets politik, at produktionen af rejer skal flyttes til den kystnære flåde, er de simpelthen nødt til at fortælle de mange arbejdere på landanlæggene, at de skal udfases i den nærmeste fremtid. Dette betyder selvfølgelig også, at Royal Greenland meget hurtigt synker ned på havbunden.

Den politik, som landsstyret kører, nemlig at gøre alle tilfredse kan kun ende i Grønlands vigtigste erhvervs fald.

Fiskeripolitik
Efter mange lappeløsninger er landsstyret endt i en fastlåst situation, nu hvor fiskerne nægter at indhandle til landanlæggene, før de får mindstepriser på rejerne. Fiskerne ved, de får deres vilje. Men det koster landskassen 60 mill. Det er resultatet af den konstante ja-sigende politik, som landsstyret har kørt.

Landsstyremedlem for fiskeri Hans Enoksen viste i tirsdagens Qanorooq, at han ikke vidste, hvor han var fiskeripolitisk, da han prøvede at hjælpe fiskerne omkring indhandlingsinstrukserne.

Folkevalgte politikere og landsstyremedlemmer skal ikke blande sig i indhandlingsinstrukser, heller ikke blande sig i, om Royal Greenland skal holde urentable landanlæg i gang.

Til gengæld skal han i sit politiske arbejde lave rammer for et rentabelt fiskeri og en rentabel fiskeriindustri.

Urentabelt kystnært fiskeri
Fiskerne har meldt klart ud, at det kystnære fiskeri er et urentabelt erhverv. Ikke kun på grund af priserne, men også fordi, fartøjerne er forældede og dyre i drift. Efter fiskernes udsagn er det kystnære fiskeris fremtid ikke lys, selvom rejepriserne kan komme op på et rimelig niveau, vil de falde igen på et tidspunkt.

Nu er man nået et punkt/milepunkt, hvor man politisk og fra erhvervet selv er nødt til at erkende, at det kystnære fiskeri er et urentabelt erhverv. Det kan simpelthen ikke betale sig at fiske med de nuværende flåde. Hvis man vil prøve at køre i samme rille vil det være en omkostningsfyldt affære.

Kystnære fiskere vil selvfølgelig hellere anskaffe sig større fartøjer med større omsætning. Det betyder, at opdelingen af kystnært og havgående fiskeri er blevet forældet og skal erstattes af et andet system.

Politisk er det nødvendigt at tage drastiske skridt for at redde det synkende kystnære fiskeri.

Kan lade sig gøre
Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men dette kan ikke ske i løbet af et år. For at kunne gøre det, er det nødvendigt med en langsigtet fiskeripolitik. Det er denne fiskeripolitik, der slet ikke eksisterer hos det nuværende landsstyre.

Spørgsmålet er om man bare kan flytte fiskefabriksarbejdere til den havgående produktion.

Landsstyremedlemmet for fiskeri var glad for, at der nu oprettes 80 arbejdspladser i det kystnære fiskeri med tildelingen af 10.000 tons til egen produktion. Disse skal skaffes fra land.

Produktion i land og til havs er vidt forskellige erhverv. Derfor er det ekstremt nødvendigt at "klæde det kommende fiskeri" til erhvervet. Det er sørgeligt, at dette område slet ikke er med i det hurtig arbejdende udvalgs indstillinger.

Nu må det være slut med at tage uuddannede folk fra land ud til søs som fiskere. Dette kan slet ikke lade sig gøre i Danmark. Der skal uddannes folk til landets vigtigste erhverv, det kan kun gavne fiskeriet. Ikke mindst de ufaglærte fiskere, som har arbejdet i mange år til søs, burde sidde på skolebænken, enten på kursus eller på uddannelse for at indhente grundlæggende kendskab til reglementer og andet viden omkring søfart, som man ikke kan få til søs. Disse tiltag skal selvfølgelig følges op med vedvarende kursustilbud til fiskere.