Det er rigtigt, at vi har et problem men vi gør noget ved det

Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret

Fredag d. 9. november 2001
Josef Motzfeldt, Formand for Landstinget
Emnekreds: Fiskeri, Jagt, Miljø og natur, Politik.

Danmark, og herunder særligt den Kongelige Grønlandske Handel, KGH har et betydeligt medansvar for tingenes tilstand, som de er i dag. Mange bestande var således stærkt reducerede, da Grønlands Hjemmestyre overtog ansvaret. Det gælder for eksempel hvidhval, edderfugl, lomvie, helleflynder, torsk og laks. Det nævner Kjeld Hansen i sin bog, men det vægtes ikke særligt tungt. Det fritager dog ikke hjemmestyret fra pligten til at handle.

Udviklingen af fiskeriet efter rejer og hellefisk er taget til i fart efter Hjemmestyrets indførelse. Disse bestande er stabile og overvåges nøje. Fiskeriet efter krabber er først lige startet op. Hvor stort et bæredygtigt krabbefiskeri kan være i fremtiden, er der endnu ingen, der kan vide. Dertil behøver vi de igangværende registreringers og bestandsundersøgelsers resultater.

Hjemmestyret tager opgaven alvorligt

Bevillingen fra den danske stat til Grønlands Fiskeriundersøgelser var 17 millioner kroner i 1988. Ansvaret for Grønlands Fiskeriundersøgelser blev overført til Grønlands Hjemmestyre i 1989. I 1991 blev bevillingen øget med 65% til 28 millioner kroner.

I dag ligger bevillingen på mellem 33 og 35 millioner kroner om året, og er altså dobbelt så stor, som dengang den danske stat havde ansvaret.

Hertil kommer, at Hjemmestyret har anskaffet en trawler til biologiske undersøgelser, et skib, der kostede seks millioner kroner. Hjemmestyret har med andre ord taget opgaven alvorligt.

Behov for handling nu

Fiskeriundersøgelserne og dokumentationen af udnyttelsen af vore fiskebestande har fundet sted i mere end 50 år. Det samme kan ikke siges om fangstdyrene. Der blev først afsat midler til dette område efter Hjemmestyrets indførelse. Miljøstyrelsen i Danmark har dog ydet store bidrag siden midten af 1990-erne. Frem til midten af ’90-erne har det videnskabelige grundlag således været mangelfuldt. I dag er det efter biologernes opfattelse nødvendigt at begrænse fangsten af nogle arter. Det gælder blandt andet arterne lomvie og edderfugl. Der er nu taget initiativ til en bekendtgørelse om fugle og en lov om naturbeskyttelse.

Der er ligeledes taget initiativ til en revision af bekendtgørelserne om hvidhval, narhval, hvalros og isbjørn.

Landsstyret har truffet en beslutning om indførelse af kvoter og andre fangstbegrænsende foranstaltninger med henblik på at stoppe eventuelle overudnyttelse af disse arter.

Der blev i landsstyreområdet for fangst og jagt anvendt 2,1 millioner kroner i 1999, 2,1 millioner kroner i 2000 og 2,9 millioner kroner i 2001 til oplysning af fangerne og borgerne om fangst- og jagtforhold. En del af bevillingen anvendes til forvalternes og fangernes deltagelse i nationale, regionale eller internationale møder, hvor bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer behandles. Hjemmestyret agter at fortsætte med lignende projekter.

Fredning og kvotering af rensdyr blev iværksat i starten af 1990-erne, og resultatet er i dag en trivelig bestand. Rensdyr er en national bestand med stort potentiale, mens hvidhvaler og lomvier er internationale bestande med lille potentiale.

Faresignaler om sådanne bestande tager Hjemmestyret alvorligt. Her har Grønland et problem, som er erkendt. Arbejdet med strammere reguleringsinitiativer er igangsat.