De selvkloge fangere

Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere

Onsdag d. 14. marts 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Miljø og natur, Politik.

HVIS ALVERDENS forbrugere skal bevare deres tillid til, at Grønland er et rent land med en forbilledlig indstilling til natur- og miljøbevarelse, så skal vi meget hurtigt flytte skeen over i den anden hånd. Tilliden til Grønland er nemlig på vej til at smuldre, efterhånden som Danmarks og Grønlands samarbejdspartnere bliver klar over, hvordan vi i virkeligheden forholder os til naturen.

Den grønlandske seafood-eksport har hidtil haft medvind, fordi salgsbrochurernes isfjelde er rene og hvide, fjordene klare og blå og himlen fyldt med solskin. Sådan sælger vi landet. Sådan ser verden Grønland. Indtil nu!

Men omdømmet er svækket. Danske og udenlandske aviser og tidsskrifter er begyndt at skrive om den grønlandske lemfældighed på natur- og miljøområdet. Man kan også kalde det den indbildskhed og bedreviden, som fører til en henholdende og ødelæggende politik for natur- og miljøbevarelse.

GRØNLANDS NATURINSTITUT har udgivet en hvidbog om hvidhvaler, en rapport til fangerne, som klart og veldokumenteret forklarer, hvor alvorlig hvidhvalernes situation er.

Men fangerne vil ikke høre på eksperter og fagfolk. Hverken fra Grønland eller andre lande. Deres egne iagttagelser vejer tungere end alverdens videnskabelige undersøgelser, og de vurderer skråsikkert deres tilfældige (læs usystematiske) oplevelser som den eneste sande lære.

Men også fangerne går ind for naturbevarelse, naturligvis. Ingen fanger i dette land ønsker, at fangstdyrene forsvinder. For med dem forsvinder fangerne. Problemet er derfor ikke uenighed om målet, men om naturens og fangstdyrenes data.

Fangernes forbenede, selvhævdende, undertiden fanatiske, vi-alene-vide-argumentation udelukker saglig og redelig diskussion og slører virkelighedens realiteter. Fangernes hårdnakkede attitude virker skræmmende på de svage politikere, som tænker mere på vælgere end på hvidhvaler. Og fangerne har et godt tag i vælgerskaren. Et eller andet sted har vi alle en fanger i familien eller har haft det for ikke så længe siden.

De fangere, der går på barrikaderne og gør sig klogere end alle andre, misforstår situationen og indtager en helt urimelig forsvarsposition, hvorfra de hellere gør sort til hvidt og hvidt til sort, end de lader andre bestemme.

Og de får deres vilje. Politikerne tør ikke følge rådgivningen, men vedtager nu en kvote, der kan føre til hvidhvalernes forsvinden i løbet af de næste 50 år.