Fiskerierhvervet i Grønland i 1995/96

Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads.

Mandag d. 16. december 1996
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Emnekreds: Fiskeri, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Udviklingen i fiskeriet
Fangstkvoter
Fangstkapacitet og fiskeripolitik
Det landbaserede fiskerierhverv
APPENDIX
Rejer, Vestgrønland
Rejer, Østgrønland
Hellefisk
Torsk
Rødfisk


A>Indledning
Fiskerierhvervet er Grønlands dominerende private erhverv med hensyn til såvel beskæftigelse som indkomster.

I Grønlands Statistiks interview-undersøgelse af befolkningens levevilkår fra 1994 definerede 21 pct. af de erhvervsaktive sig som tilhørende en fisker- og fangerfamilie (fodnote 3).

En opgørelse baseret på antallet af skibe i fiskerflåden indikerer, at omkring 2.000 personer har fiskeriet som hovedbeskæftigelse - enten gennem deltagelse i det havgående fiskeri eller i kutterflåden, mens herudover skønsmæssigt omkring 1.000 jollefiskere deltager på et mere eller mindre erhvervsmæssigt grundlag. Hertil kommer godt 1.900 personer (fuldtidsstillinger), som er beskæftiget i Royal Greenlands landbaserede produktion og administration i Grønland (fodnote 4), samt en yderligere beskæftigelse i mindre, private produktioner.

Den samlede grønlandske arbejdsstyrke og beskæftigelse er af Grønlands Statistik for 1994 beregnet til hhv. 28.100 personer og 23.000 personer. Sammenholdt med ovenstående skøn for beskæftigelsen i fiskeriet samt i de tilknyttede erhverv på land synes dette at bekræfte, at beskæftigelsen i fiskerierhvervet udgør omkring 20 pct. af den samlede beskæftigelse i Grønland.(fodnote 5).

Fiskeriet med tilhørende forarbejdningsindustri er samtidig alt dominerende i den grønlandske eksport. Af den samlede vareeksport på godt 2 mia.kr. i 1995 stammede 1,9 mia.kr. - eller 95 pct. - fra fiskerierhvervet. Heraf udgjorde eksporten af rejer (skalrejer, kogte og pillede rejer) næsten 80 pct. af erhvervets valutaindtjening.

Fiskeriet og de tilknyttede forarbejdningsled udgør således en livsnerve i den grønlandske økonomi. Men erhvervets store betydning for beskæftigelsen og indkomsterne er ikke uproblematisk. Som andre råvareproducerende erhverv er fiskeriet forbundet med betydelige udsving i afsætningspriserne som følge af blot mindre ændringer i udbud og efterspørgsel. Samtidig er der tale om udnyttelsen af en naturressource, hvis bæredygtighed det er svært at bestemme, hvis omfang kan være afhængig af selv mindre forskydninger i de klimatiske forhold, og hvis eventuelle overudnyttelse vil kunne få uoverskuelige konsekvenser for den fremtidige bestand.

Overfiskeri har været et udpræget internationalt fænomen gennem den sidste snes år i takt med udviklingen af mere effektive fiskerflåder. Særlig galt er det gået de steder, hvor de politiske myndigheder ligefrem har tilskyndet til denne udvikling gennem direkte subsidieringer og gunstige skatteregler.

Der er i Grønland en høj grad af erkendelse både blandt politikere og i erhvervet af, at fiskeripolitikken må tilrettelægges med stor hensyntagen til en bevarelse af ressourcegrundlaget, og der er fra fiskerierhvervets side bred opbakning til, at dette bør ske på basis af omsættelige fangstkvoter.

Fiskeriet i de grønlandske farvande ligger fortsat en del over det niveau, som er anbefalet fra biologisk side. Men gennem stramninger i den samlede tildeling af fangstkvoter, opretholdelsen af lukkede områder for fiskeriet samt den tidligere gennemførte sanering af trawlerflåden, er der taget væsentlige skridt til at bringe fangstniveauet i bedre overensstemmelse med det, der anses som værende biologisk bæredygtigt på længere sigt. Hertil kommer landstingets vedtagelser i 1996 om at øge de økonomiske incitamenter for kutterejerne til at trække sig ud af rejefiskeriet, så kapaciteten yderligere kan tilpasses fangstmulighederne.



Udviklingen i fiskeriet
De samlede fangster af skaldyr og spisefisk i de grønlandske farvande (inkl. grønlandske skibes fangster ved Flemish Cap og Norge) faldt fra 146.200 tons i 1994 til 145.500 tons i 1995, jf. tabel II.1. Faldet skyldes udelukkende de udenlandske fartøjers fangster, som (ekskl. lodde/industrifisk) faldt med næsten 14.000 tons - svarende til 40 pct. af 1994-niveauet.

Tabel II.1. Fangster ved Grønland 1989-95(*).
1000 tons 1990 1991 1992 1993 1994 1995
Samlet fiskeri 199,5 147,3 135,1 548,3 228,4 149,7
- ekskl. lodde/industrifisk 182,0 147,0 122,8 135,6 146,2 145,5
Fordelt på fartøjer fra:
Grønland 132,9 115,2 101,2 113,6 112,6 127,9
andre lande 66,0 32,1 33,9 434,7 115,8 21,8
Artsfordeling
rejer 73,4 77,7 75,3 80,0 84,2 86,2
kammuslinger - 2,0 1,9 1,6 2,0 5,3
torsk 89,9 42,5 20,3 8,0 9,3 10,0
hellefisk 9,0 11,7 18,0 18,4 22,2 26,4
rødfisk 7,6 9,8 4,6 23,2 22,9 10,1
lodde/industrifisk 17,5 0,3 9,3 412,7 82,2 4,2
øvrige 12,1 3,3 5,7 4,4 5,6 7,5
(*) Inkl. grønlandske fartøjers fangster ved Flemish Cap og Norge.
Kilde: Grønlands Statistik.

Derimod øgedes de grønlandske fartøjers samlede fangster med godt 13.000 tons skaldyr og spisefisk samt med godt 2.000 tons lodde. Ialt en stigning på 12 1/2 pct. i de samlede grønlandske fangster til 128.000 tons.

Som det fremgår af figur
II.1 var der i 1995 inden for det grønlandske fiskeri tale om stigende fangster for de fire mest betydningsfulde arter: Rejer, hellefisk, torsk og kammuslinger. Herudover steg de grønlandske fangster også af rødfisk, fjordtorsk, kuller og som nævnt lodde. Derimod faldt de udenlandske fartøjers fangster af næsten alle betydningsfulde skaldyr og fisk, jf. figur
II.2.

Fangsterne af rejer ved Grønland har været konstant stigende gennem de sidste 20 år. Siden 1989 har fiskeriet i vid udstrækning været baseret på rejer fra 1985-årgangen, som var en relativ stor årgang, men som nu betragtes som stort set uddød. De efterfølgende årgange har været betydeligt svagere, men fordelingen i de aktuelle fangster tyder på en relativ talrig årgang 1990, som fra sidste år er dukket op i trawlene. Indtil nu har fiskeriet i 1996 været godt med større rejer end i de forudgående år.

Den samlede fangst på rejebestanden ved Vestgrønland, som inkluderer en mindre, canadiske del, udgjorde i 1994 ca. 76.500 tons (heraf 71.500 tons fra grønlandsk side og ca. 5.000 tons fra canadisk). For 1995 skønnes fiskeriet på denne samlede rejebestand at have udgjort ca. 70.000 tons. Den biologiske rådgivning har gennem de seneste år anbefalet, at fangsten ved Vestgrønland reduceres væsentligt. Dette har også været baggrunden for den reduktion i de samlede kvoter, som landsstyret har tildelt fartøjerne i det udenskærs fiskeri. NAFO´s anbefaling til fiskeriet i 1996 lyder på højst 60.000 tons (fodnote 6).

Rejefiskeriet ved Østgrønland er kendetegnet ved, at rejerne her har en gennemsnitlig størrelse, der ligger over rejerne fra fiskeriet de vestgrønlandske farvande. Da kilopriserne på afsætningsmarkederne stiger i takt med rejernes størrelse, er indtjeningen i det østgrønlandske fiskeri relativ gunstig. Hertil kommer, at fiskeriet i disse farvande finder sted i vintermånederne, hvor fiskeriet ved Vestgrønland sædvanligvis ligger på et relativt lavt niveau.

Fiskeriet efter rejer ved Flemish Cap indledtes i 1993, hvor 11 grønlandske fartøjer i løbet af sommermånederne fangede ca. 3.800 tons rejer. Siden 1993 er de grønlandske fangster i dette område dalet betydeligt. I såvel 1994 som 1995 lå årsniveauet således på omkring 2.300 tons, og for 1996 har det samlede grønlandske fangstniveau næppe passeret 1.200 tons rejer pr. medio august, hvor sæsonen de foregående år har været næsten afsluttet.

Efter nogle år med prisfald på verdensmarkedet for rejer, bl.a. som følge af et stigende udbud af varmvandsrejer samt lave priser på andre, konkurrerende produkter steg rejepriserne gennem slutningen af 1994 og begyndelsen af 1995, jf. figur
II.3.(fodnote 7) priserne holdt sig stort set på dette højere niveau frem til 1996, hvor der i løbet af året indtraf nogle markante prisfald på kogte og pillede rejer bl.a. som resultat af store islandske udbud.

Det grønlandske hellefiskeri har taget et betydeling opsving siden 1991. Stigningen skyldes en udvidelse af fangsterne i de nordlige områder: Ilulissat, Uummannaq og Upernavik, hvor stort set hele indhandlingen finder sted. Indtjeningen i hellefiskeriet har samtidig været begunstiget af, at prisniveauet trods stigende mængder har ligget nogenlunde stabilt fra 1993 til 1995.

At dømme efter de indhandlede mængder af hellefisk gennem de første seks måneder af 1996 ligger fangsterne ca. 10 pct. under fangsterne i samme periode 1995.

Der foregår også et betydeligt hellefiskeri ved Grønlands østkyst. Dette sker dog kun i mindre udstrækning fra grønlandske skibe, men er overvejende baseret på kvoteaftaler, som Grønland har indgået med EU og Norge.

Torskefiskeriet ligger fortsat på et historisk set meget lavt niveau, og der er ingen tegn på forbedring. De samlede fangster var i 1995 på under 10.000 tons - næsten udelukkende fanget af grønlandske fartøjer. Hertil kommer ca. 2.500 tons fjordtorsk - et fangstniveau, som har ligget nogenlunde stabilt på mellem 1.800 og 2.500 tons gennem de seneste år. EU har en årlig kvote på 31.000 tons torsk og kan under visse begrænsninger overføre 20 pct. af den ikke udnyttede del af kvoten til senere år.

Grønlandske fartøjer fisker kun i begrænset omfang rødfisk. Af et samlet fiskeri på 10.000 tons fiskes ca. 1.300 tons af grønlandske skibe. En betydelig del heraf tages som bifangster ved rejefiskeriet ud for Vestgrønland. Den store del af fiskeriet efter rødfisk sker ved Østgrønland på en EU-kvote. Udenlandske fartøjers fiskeri af rødfisk faldt i øvrigt fra 1994 til 1995 med 60 pct., men er, jf. oplysninger for de første kvartaler i år, steget fra 1995 til 1996.

Fiskeriet efter kammuslinger, som udelukkende foretages af grønlandske fartøjer, tog et betydeligt opsving i 1995. Stigningen var på 160 pct. Trods de relativt små mængder (godt 2.000 tons i 1994 og godt 5.300 tons i 1995) var der tale om værdifulde fangster. I eksportmæssig sammenhæng drejer det sig om 36 mio. kr., hvilket gjorde kammuslingerne til den fjerdestørste eksportartikel fra fiskeriet i 1995 efter rejer, hellefisk og torsk.

Eksporten (og fiskeriet) af kammuslinger næsten halveredes fra første halvår 1995 til første halvår 1996 og sammen med et reduceret prisniveau, som følge af betydelige stigninger i udbuddet af kammuslinger fra Sydamerika, faldt indtjeningen i erhvervet med 60 pct, jf. eksportstatistikken.

Også krabbefiskeriet har udviklet sig meget ekspansivt siden det etableredes i 1995. Fra en eksport på 53 tons i første halvår 1995 til et årsniveau på godt 400 tons for hele 1995 og til en eksport på over 900 tons i første halvår 1996. I det sidste halvår indtjente erhvervet således knap 22 mio. kr. på trods af, at et stigende udbud af krabber fra Rusland ledte til stærkt faldende priser i begyndelsen af 1996.

Ifølge meddelelser fra Grønlands Fiskerilicens Kontrol i august 1996 har fiskeriet efter lodde i det grønlandske fiskeriteritorium i 1996 været betydeligt. Således har kontrollen pr. august 1996 registreret fangster på ialt 214.000 tons, hovedsageligt fanget på islandske og norske kvoter (herunder af EU-fartøjer). Ikke mindst den geografiske fordeling af loddefangsterne svinger voldsomt og er helt afhængigt af loddens vandringsmønster. Sidst lodden i nævneværdigt omfang fiskedes i grønlandske farvande var i 1993, hvor det samlede loddefiskeri (øst for Grønland) androg 413.000 tons.



Fangstkvoter
Grønlands Hjemmestyre fastsætter hvert år på baggrund af den biologiske rådgivning kvoter for fangsten af rejer og en række fiskearter. Kvoterne for 1996 er vist i tabel II.2.

Tabel II.2. Fiskekvoter i 1996.
1.000 tons Kvote ved Samlet kvote fordelt til
Vestgrønland Østgrønland Vest- og Østgrønland I alt Grønland Andre lande
Havfiskeri:
Rejer 37,9 9,6 - 47,5 41,8 5,7
Torsk - - 83,3 83,3 51,3 32,0
Hellefisk 5,5 8,1 - 13,6 3,8 9,9
Helleflynder 1,2 0,8 - 2,0 1,2 0,8
Rødfisk 19,2 102,3 - 121,5 48,1 73,4
Havkat 6,0 1,0 - 7,0 4,5 2,5
Skolæst 3,4 6,5 2,0 12.0 1,9 10,1
Lodde 25,0 1.650,0 - 1.675,0 79,5 1.595,6
Blåhvilling - 40,0 - 40,0 10,0 30,0
Kystfiskeri:
Rejer 26,0 - - 26,0 26,0 -
Krabber 4,5 - - 4,5 4,5 -
Kammuslinger 1,8 - - 1,8 1,8 -
Anm.: Med hensyn til områdeinddelinger m.m. henvises til bekendtgørelsen.
Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 22. august 1996 om kvoter for fiskeri i 1996.


På baggrund af de biologiske anbefalinger om at reducere fangsterne af rejer ved Vestgrønland, igangsatte Grønlands Hjemmestyre med virkning fra 1995 en gradvis reduktion af rejekvoten til de større fartøjer. Målet var i løbet af fire år at opnå en samlet reduktion i disse kvoter på 20 pct., såfremt den biologiske situation ikke forbedres. Med kvoterne for 1996 er reduktionen nu oppe på 10 pct. svarende til ca. 4.000 tons, hvilket anes i figur II.4.

En del af kvoterne tildeles andre lande som led i forskellige fiskeriaftaler. Den vigtigste aftale er Hjemmestyrets aftale med EU, som blev fornyet i 1994 og som gælder frem til og med år 2000. Til gengæld for EU´s adgang til et kvoteret fiskeri i de grønlandske farvande af torsk, rødfisk, hellefisk og rejer har Grønland opnået toldfrihed for eksporten af grønlandske fiskeriprodukter til EU-lande samt en kontant årlig betaling på 37,3 mio. ECU, svarende til ca. 270 mio. kr.

Herudover har Grønland bilaterale aftaler om kvotebytte med bl.a. Norge og Rusland, som giver grønlandske trawlere adgang til torskefiskeri i Barentshavet.



Fangstkapacitet og fiskeripolitik
Efter en kraftig udbygning af den grønlandske rejeflåde gennem sidste halvdel af 1980´erne nåede flåden en kapacitet, som trods de fortsat stigende fangster ikke muliggjorde en tilfredsstillende økonomi i driften af trawlerne. Samtidig skærpedes biologernes advarsler i begyndelsen af 1990´erne om, at der var tale om en betydelig overudnyttelse af rejeressourcen.

Hjemmestyret tog på denne baggrund en række initiativer til reduktion af rejeflåden. Fra 1990 tilskynedes således til sammenlægninger og kondemneringer inden for trawlerflåden gennem tilbud om favorable lån til omlægninger og fusioner, og samtidig indførtes omsættelige fangstkvoter i det havgående fiskeri. Initiativerne havde den tilsigtede effekt. Antallet af skibe over 75 BRT (inkl. 79´erne) reduceredes fra 52 i 1990 til 36 i 1993, og i 1996 er antallet faldet til ca. 25.

Med hensyn til det indenskærs fiskeri, som der gennem 1980´erne havde været fri adgang til, indførte Hjemmestyret i 1991 et pointsystem med henblik på at modvirke en yderligere kapacitetsudbygning. Pointene, der kunne sælges, hvis båden udgik af fiskeriet, indebar imidlertid ingen begrænsninger af, hvor meget det enkelte skib måtte fange.

Med de indførte foranstaltninger er der gennem de seneste år opnået en bedre udnyttelse af kapaciteten i det havgående fiskeri samt en stærkt forbedret rentabilitet i den tilbageblevne del af trawlerflåden. Men pointsystemet i kutterflåden viste sig utilstrækkeligt til at sikre samme positive udvikling i det indenskærs fiskeri.

Beregninger, som Grønlands Hjemmestyres Fiskeridirektorat i begyndelsen af 1994 lod udarbejde på basis af kutternes regnskaber (fodnote 8), viste, at en meget stor del af de små og mellemstore kuttere ikke var rentable, og end ikke ville være rentable, selv om al gæld blev eftergivet, og det offentlige herudover betalte mandskabets løn. Såfremt denne del af kutterflåden skulle blive rentabel inden for realistiske indhandlingspriser, ville det, ifølge beregningerne, kræve en fordobling af fartøjernes fangster i forhold til niveauet i 1993.

Med de anbefalinger, som samtidig fremkom fra biologisk side om en reduktion i rejefangsterne på 20 pct., har en hovedhjørnesten i fiskeripolitikken derfor fortsat været, at få reduceret kutterflåden, dels med henblik på at få forbedret rentabiliteten i den resterende flåde, dels for at få nedsat fangsttrykket og risikoen for overfiskning i det vestgrønlandske havområde.

I et forsøg på at nedbringe kapaciteten i kutterflåden, som i 1995 fangede 26.000 tons rejer, har Hjemmestyret gennem de seneste år tilbudt kutterejerne at købe deres point og samtidig eftergive deres hjemmestyre-gæld i fartøjet. Trods mange skibes ringe rentabilitet har kun et fåtal benyttet sig af dette tilbud, dels fordi de alternative beskæftigelsesmuligheder er meget begrænsede, dels måske også fordi kutterejerne ikke betragter renter og afdrag på Hjemmestyrets lån som reelle gældsposter.

Selv om antallet af licenshavere i kutterfiskeriet er faldet fra 140 i 1993 til 95 licenshavere medio 1996 (ekskl. de syv 79´ere), har dette ikke været tilstrækkeligt til at opnå en tilfredsstillende rentabilitet for kutterflåden som helhed.

Med Landstingets vedtagelser på forårs- og efterårssamlingerne 1996 gennemførtes derfor en udvidelse af mulighederne for gældssanering ved udtræden af rejefiskeriet, og der blev indført forbedrede lånevilkår i forbindelse med nyinvesteringer i kutterflåden, såfremt disse samtidig leder til en indskrænkning af kapaciteten i rejefiskeriet. Pr. 1. september 1996 indførtes endvidere omsættelige kvoter i det kystnære fiskeri.

De nye regler for økonomisk støtte, som nærmere beskrives i det efterfølgende, gælder for fiskeri med fartøjer under 75 BRT (samt enkelte andre, specielt anførte skibe).

Det er med de seneste revisioner af fiskeriloven muligt at opnå eftergivelse af erhvervsstøttelån, uden at selve kvoten som tidligere krævet overdrages til Grønlands Hjemmestyre, blot fartøjet samtidig overgår til anden anvendelse end rejefiskeri. Kvoten kan sælges til anden side, eller licensholderen kan anskaffe et andet fartøj og fortsætte rejefiskeriet inden for den tilladte kvote. Bestemmelserne giver mulighed for, at Hjemmestyret i forbindelse med eftergivelse af lån køber den fulde kvoteandel til en pris af 1.000 kr. pr. tons rejer, som kvoteandelen giver ret til at fiske. Men i modsætning til reglerne i den tidligere lovgivning er dette betinget af, at der anses at være behov for en kapacitetsindskrænkning i rejefiskeriet. Der er således ikke længere tale om et retskrav ved ophør med rejefiskeri.

Landsstyret kan efter de nye regler også foretage omlægninger af bestående lån, bevilge gældssanering samt yde tilskud i forbindelse med en udskiftning af et eller flere fartøjer med andre fartøjer, når dette leder til en samlet reduktion i fangstkapaciteten.

Pr. 1. juli 1996 ændredes loven om erhvervsmæssigt fiskeri, hvorefter det hidtil anvendte pointsystem i det kystnære rejefiskeri blev erstattet af et reguleringssystem baseret på individuelt omsættelige kvoter. Med ændringen af reguleringssystemet i det kystnære fiskeri, som blev indført efter tilslutning fra alle dele af fiskeriet, er der herefter indført omsættelige fangstkvoter for hele det grønlandske rejefiskeri.

Fiskerilovgivningen opretholder den hidtidige adskillelse mellem de kystnære og de havgående rejefartøjer, idet hensigten hermed er at forhindre en omsætning af kvoter mellem de enkelte fartøjskategorier. I bekendtgørelsen opereres således med tre fartøjskategorier: "de kystnære rejefartøjer", "79´erne" og "de havgående søkogere". Hver af disse flådekomponenter har fået tildelt en årskvote, og omsætteligheden af fangstkvoterne er begrænset til at finde sted inden for disse flådekomponenter.

Med vedtagelserne i 1996 af ændringerne til loven om erhvervsmæssigt fiskeri er der samtidig åbnet for indførslen af kvoter også i andre dele af kystfiskeriet end rejefiskeriet. De samlede kvoter i kystfiskeriet for perioden 1. september 1996 til 31. december 1996 indbefatter på nuværende tidspunkt udover rejer (med en samlet kvote på godt 26.000 tons), krabber (ialt 4.500 tons) og kammuslinger (ialt 1.800 tons), jf. tabel II.2.



Det landbaserede fiskerierhverv
Den videre forarbejdning af fisk og skaldyr sker, udover den nedfrysning og pakning af skalrejer, som finder sted i de 19 søkogere samt 3 andre fartøjer til produktion af torsk og hellefisk, på de landbaserede produktionsenheder.

Disse produktionsanlæg ejes så godt som alle af Royal Greenland A/S. Selskabet ejer i Grønland 8 rejefabrikker, 8 fabrikker til bearbejdning af hellefisk og torsk, 3 fabrikker til færdigproduktion af krabber samt en række mindre produktionsanlæg. Herudover ejer Royal Greenland tre fabrikker i Danmark. Den 1. juni 1996 købte Royal Greenland en eksisterende fiskeforarbejdningsfabrik i Wilhelmshaven i Tyskland. Det er firmaets forventning, at den nye fabrik i 1997 vil producere 25.000 tons færdigvarer bl.a. som følge af en overførsel af produktion fra selskabets danske fabrikker, og at udvidelsen vil medføre en stigning i omsætningen på 400 mio. kr. i 1997. Det forventes endvidere, at produktionen på den nykøbte fabrik vil stige til 50.000 tons i løbet af en femårig periode.

Købet af fabrikken i Wilhelmshaven kan ses i sammenhæng med indgåelsen af en aftale mellem Royal Greenland A/S, det russiske selskab JSC Sevryba og Ørskov Skibsværft A/S om torskefiskeri i Barentshavet baseret på en tildeling af russiske kvoter. De tre selskaber indskyder sammen med bl.a. Investeringsfonden for Østeuropa kapital i et nyoprettet firma Sevryba International Ltd., som med domicil på Cypern og en aktiekapital på 200 mio. kr. får bygget fire nye torske-trawlere på Ørskov skibsværft til en kontraheringspris på 500 mio. kr. Den første trawler forventes leveret ved årsskiftet 1997/98 og det er planen, at flåden skal fiske torsk i Barentshavet baseret på en kvotegaranti fra det russiske fiskeriministerium. Royal Greenland A/S har indskudt 50 mio. kr. i ejerkapital. Herudover etablerer Royal Greenland A/S og JSC Sevryba et managementselskab Royal Ryba A/S, hvor hver ejer 50 pct. og som skal administrere fiskeriet på de russiske kvoter. Det er planen, at fiskene skal leveres til fabrikken i Wilhelmshaven og hermed til salg på det europæiske marked - først og fremmest det tyske.

I Upernavik Kommune blev i 1995 indviet et privat produktionsanlæg til bearbejdning af hellefisk. Endelig findes nogle mindre, private anlæg til bearbejdning af bl.a. krabber.

Den landbaserede produktionen har stor betydning for Grønlands samlede beskæftigelse. I Royal Greenlands reje- og fiskefabrikker beskæftigedes i 1995 godt 1.400 personer (opgjort på helårsbasis).

Hensynet til beskæftigelsen har betydet, at Hjemmestyret på forskellig vis har subsidieret den videre forarbejdning på land. Af de 1.400 helårstillinger i Royal Greenland er de godt 200 oprettet i henhold til kontrakter mellem selskabet og Grønlands Hjemmestyre med det specielle formål at varetage hensynet til beskæftigelsen i de pågældende områder.

Beskæftigelseshensynet spiller også en rolle i den subsidiering, som kutterne gennem årene har modtaget i forbindelse med rejefiskeriet og især tidligere også i forbindelse med påbuddet om, at søkogerne skal lande en vis procent af deres fangster til landanlæggene. Landingskravet, som i dag er på 25 pct., må dog nu i højere grad ses som et miljømæssigt hensyn, hvor udsmiddet af rejer mindskes gennem kravet til en vis landingsprocent.

Uden et landingspåbud ville en bearbejdning af rejer på landanlæggene imidlertid næppe være rentabel. En højere samlet pris ville øjensynligt i stedet kunne opnås ved at anvende råvaren til produktionen af skalrejer. Men de (små) rejer, som landes til landanlæggene, ville næppe kunne oppebære samme indtjening som den faktiske kilopris på skalrejerne er udtryk for. Og i den udstrækning landingspåbuddet begrænser udsmiddet af rejer, kan landingspåbuddet begrundes i det miljømæssige hensyn til rejeressourcens fulde udnyttelse.

En bedømmelse af rentabiliteten i den landbaserede viderebearbejdning af rejer vanskeliggøres også af, at der i forbindelse med eksporten af de kogte og pillede rejer er tale om interne afregningspriser mellem Royal Greenlands forskellige virksomheder i Grønland og Danmark (jf. også omtalen i kapital IV).

Hjemmestyrets og kommunernes samlede tilskud til beskæftigelsen på land gennem "projekt råvarekøb" udgør omkring 39 mio. kr. i 1996. I forhold til den heraf afledte beskæftigelse - på godt 200 personer (ekskl. administrationen af ordningen) - er der tale om en betydelig udgift pr. skabt arbejdsplads. Gennemsnitlig drejer det sig om en udgift, som overgår selve lønudgiften til den enkelte helårarbejdsplads. I forhold til 1995, hvor Hjemmestyrets og kommunernes samlede udgifter til ordningen var på 45 mio. kr. (dækkende 326 personer), er der sket en reduktion i ordningen i 1996.

Fabrikkerne i Grønland har gennem første halvdel af 1990´erne fået tilført stigende mængder af rejer og hellefisk, jf. figur
II.5. For hellefiskens vedkommende er der tale om en stigning på 67 pct. siden 1991, mens tilførslen af rejer er forøget med 14 pct. Samtidig er mængden af torsk faldet med 90 pct. Den samlede tilførsel i 1995 på godt 60.000 tons råvare resulterede i en færdigvareproduktion på 22.800 tons, jf. Royal Greenland.



APPENDIX
De biologiske vurderinger og anbefalinger vedrørende fiskeriet



Rejer, Vestgrønland
Grundlaget for at dele bestandene op i årgange er væsentligt forbedret, som følge af de seneste år stækt øgede mængder af data vedrørende rejebestandene. Aldersopdelingen er bl.a. interessant, fordi det kommercielle fiskeri især er rettet mod rejer større end 8,5 gram dvs. rejer, der er seks år eller ældre.

Vurderingerne af rejebestandenes udvikling sker dels på grundlag af indberetninger fra alle fartøjer større end 50 BRT med data fra ialt ca. 60.000 årlige trawltræk, dels gennem stikprøver af størrelsessammensætningen i fangsterne fra de forskellige fangstfelter. Mere end 100.000 rejer måles og kønsbestemmes herved årligt i Naturinstituttet i Nuuk (fodnote 9).

Det er på baggrund af data frem til oktober 1995 biologernes vurdering, at reje-biomassen ved Vestgrønland (som inkluderer en mindre del af den canadiske zone) har været faldene i såvel 1994 som 1995, jf. figur
II.6. Et væsentligt element i vurderingen af det fremtidige fiskeris muligheder er, at fangsternes indhold af hanner, som udgør grundlaget for rekrutteringen til fiskeriet i nærmeste år og som forvandles til hunner i deres syvende år, er faldet siden 1993.

Samtidig viser skibenes logbøger, at det fangede antal kilo pr. trawltime over en årrække har været faldende, jf. figur
II.7. Dette kan især henføres til konstant faldende udbytter i det canadiske fiskeri siden 1987 og i det sydlige, grønlandske fiskeri siden 1988 samt i et meget kraftigt fald i det nordlige, grønlandske rejefiskeri fra 1987 til 1989. For de mindre fartøjer, som fisker både inden- og udenskærs, viser materialet stor stabilitet i udbyttet pr. trawltime gennem de sidste fem år.



Rejer, Østgrønland
I følge de biologiske vurderinger synes rejebestanden ved Østgrønland - efter fangster i størrelsesordenen 5.000 til 6.000 tons gennem de seneste år - at have gennemgået en forbedring. Der er således registreret en stigende biomasse i såvel 1994 som 1995 (figur
II.8) samti forholdsvis flere hanner i bestanden. Sidstnævnte taler for et forbedret rekrutteringsgrundlag til fiskeriet de nærmeste år.

Indikationen af en stigende rejebestand ved Østgrønland understøttes af, at udbyttet pr. trawltime steg i 1994/95 efter, at der havde været konstateret et faldende udbytte siden 1980´erne, jf. figur
II.8. Ifølge Grønlands Naturinstitut er stigningen dog sket samtidig med et fald i flådens indsats, og sammenlignet med 1980´erne er udbyttet fortsat lavt.

NAFO´s rådgivning vedrørende bestandene ved Østgrønland tilsiger en reduktion i fangstniveauet til ialt 5.000 tons for hele området (dvs. inkl. den islandske del). I 1994 fordelte fangsterne sig mellem 7.300 tons grønlandske fangster og 1.500 tons islandske fangster.



Hellefisk
Rådgivningen vedrørende hellefisk er opdelt i en særskilt rådgivning vedrørende det indenskærs fiskeri, der strækker sig fra Diskobugten og nordover, og en rådgivning for fiskeriet i det fælles grønlandsk/canadiske område syd for Diskobugten, hvor det hovedsageligt drejer sig om udenskærs fiskeri.

Bestandene i de indenskærs områder rekrutteres hovedsagelig fra de udenskærs områder uden nævneværdig tilbagevandring hertil og uden udveksling mellem de indenskærs områder. Indtil nu synes rekrutteringen fra de udenskærs områder, ifølge de biologiske bestandsopmålinger, at være ret stabil.

På det foreliggende datagrundlag har NAFO ikke set sig i stand til at give anbefaling vedrørende den maksimalt tilladte fangstmængde (TAC) for så vidt angår det indenskærs fiskeri. På baggrund af fangstanalyser er der imidlertid konstateret en reduktion i gennemsnitsstørrelserne samt faldende fangstrater (beregnet som antal kilo pr. krog) ved Iliulissat og Uummannaq. Grønlands Naturinstitut vurderer pådenne baggrund, at fangsttrykket i forbindelse med det indenskærs fiskeri omkring Ilullisat og Uummannaq er uhensigtmæssigt højt, idet hellefisken, som er en langsomt voksende fisk, på det tidspunkt hvor den fanges, fortsat har et stort vækstpotentiale. Nogen egentlig fare for, at bestanden skal kollapse som følge af det indenskærs fiskeri, vurderer instituttet imidlertid ikke, at der er tale om.

Bestandsvurderingen og rådgivningen vedrørende det udenskærs hellefiskeri ved Vestgrønland omfatter den samlede grønlandske og den canadiske zone mod syd til Hudson Strædet. Bestanden er en del af en bestand, som strækker sig fra Nordvestgrønland til Flemish Cap. Ifølge Grønlands Naturinstitut viser bestandsundersøgelser foretaget på den grønlandske side en klar tilbagegang i biomassen siden 1991, og fangsten i antal kilo pr. time er faldet med 30 pct. gennem de seneste år såvel i det grønlandske som i det canadiske fiskeri.

NAFO´s anbefaling vedrørende fiskeriet på den fælles grønlandsk- canadiske bestand tilsiger, at det samlede fiskeri holdes under 11.000 tons i 1996.

For hellefiske-bestanden ved Østgrønland, som er fælles med Island, er anbefalingen, at fiskeritrykket reduceres med 40 pct. i forhold til 1994: Fra et niveau i 1994 på 37.000 tons til 21.000 tons i 1996.



Torsk
Biologerne anser torskebestanden for nærmest ikke-eksisterende og ser ingen tegn på fornyet rekruttering. I lyset heraf samt henset til omfanget af de senere års fiskeri forekommer den vedtagne 1996-kvote for torskefiskeriet på 83.250 tons kunstigt høj. Den biologiske rådgivning anbefaler, at der ikke fiskes på ressourcen før der en sket en væsentlig forøgelse af rekrutteringen og af biomassen.



Rødfisk
De biologiske vurderinger vedrørende rødfisk peger ikke på afgørende problemer med bestandene ved Østgrønland, og anbefalingerne tilsiger fangster, som svarer til gennemsnittet for de senere års fangstniveau.