En ufredsommelig grønlænder

Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen

Fredag d. 1. marts 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Royal Greenland i krise.

Der er det gode ved Lars Emil Johansens åbne brev til Uffe Ellemann-Jensen, at det nu må stå klart for enhver, hvorfor Lars Emil Johansen aldrig må få et come-back i grønlandsk top-politik.

Samtidig med at det grønlandske folketingsmedlem sender eder og forbandelser ud over sin tidligere bon-kammerat, stiller han det direkte spørgsmål: "Hvor langt har du tænkt dig at synke, Uffe?"

Det sker, efter at Lars Emil Johansen på tætskrevne sider har trukket den offentlige diskussion med Uffe Ellemann-Jensen om gyldne håndtryk i Royal Greenland A/S ned på et niveau, som kun de færreste kan synke ned på.

Selv gavflaben Uffe må have fået morgenkrydderen galt i halsen, den morgen brevet dumpede ind ad brevsprækken på Sundvænget i Hellerup.

Vi påstår ikke, at den nu tidligere formand for Royal Greenland er uplettet. Selvfølgelig er han ikke det, når det kommer for dagens lys, at fejlinvesteringer i både dit og dat i ind- og udland har skabt økonomisk kaos i selskabet. Når der kastes lys over morads og dårligt købmandsskab og alle de andre årsager til evindelige milliontab i rejemastodonten, ja så har selskabets bestyrelse og ikke mindst bestyrelsesformanden naturligvis et stort ansvar.

Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen.

Meget tyder på, at kommunikationen mellem direktion og bestyrelse har været mangelfuld. Der er tegn på direkte misinformation fra direktion til bestyrelse. Det er velsagtens disse tegn, den nye ledelse søger en afklaring på gennem den advokatundersøgelse, som nu er sat igang.

Men hvorfor kaster Lars Emil Johansen et røgslør over disse forhold ved at postulere, at Uffe Ellemann-Jensen (efter opfordring fra Lars Emil Johansen) lod sig indrullere i Royal Greenland’s bestyrelse for at forankre Grønland i et fortsat økonomisk afhængighedsforhold til Danmark? Og Johansens selvhøjtidelighed når uanede højder med antydningen om, at Uffe gik ind i bestyrelsesarbejdet for, at "elementer som mig med for høj selvstændighedstrang blev fjernet fra politisk indflydelse. Især sikkerhedspolitisk indflydelse"

Selv om Lars Emil Johansen forlængst har stillet whiskyflasken fra sig, er han tilsyneladende stadig tummelumsk. Og ømskindet, for han lader sig provokere af Uffe Ellemann-Jensens dumsmarte bemærkning om de nye, fredsommelige grønlændere i Royal Greenland’s bestyrelse. Men Lars Emil Johansen er ikke en fredsommelig grønlænder, det forsikrer han alverden om i sit åbne brev. Sådan for en sikkerheds skyld - hvis nogen skulle have været i tvivl. Hvorefter det går helt galt:

"Kære Uffe - jeg er faktisk så ufredsommelig en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land."

Vi er ikke uenige. Samme vilkår for alle uanset hudfarve og herkomst! Men vi er forbløffede over hadet og de nærmest racistiske udfald. Og så anede vi ikke, at Royal Greenland og sikkerhedspolitikken havde noget med hinanden at gøre.