Sprogdebatten bør nuanceres

Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv

Tirsdag d. 20. februar 2001
Anne Marie Lynge
Emnekreds: Etik, Grønlands historie, Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

"Du er dygtig til grønlandsk", siger en patient til mig, efter jeg har sagt få ord af mit sparsomme ordforråd til hende. Det er ikke en sjælden kompliment, når jeg vover mig ud, der hvor jeg ikke er på hjemmebane, nemlig i det grønlandske sprog. Jeg bliver selvfølgelig glad, men tænker, at det i grunden er uretfærdigt, at jeg som kun taler ganske lidt grønlandsk opfattes som dygtig, mens de grønlændere der ikke taler et perfekt dansk, opfattes som dårlige til dansk ikke mindst af dem selv. Det bunder naturligvis i forventningen om, at en dansker kun taler dansk og en grønlænder taler begge sprog.

Det er uretfærdigt, at jeg kan være stolt over, at kunne lidt grønlandsk, mens grønlænderen kun er stolt, hvis han eller hun taler perfekt dansk. - Desværre en konsekvens af tidligere tiders politik og imperialisme.

Sprogdebatten eller kulturdebatten har været varm længe, den er spændende, men ofte så følelsesladet, at mange ikke ønsker at udtale sig. Emnet er komplekst, men bliver alt for ofte unuanceret, vel nok fordi det er så følsomt. Der er idealisme og realisme, som ofte har svært ved at mødes. Min oplevelse er, at der ofte oppiskes en stemning i medier og blandt politikere, som ikke afspejles i den brede befolkning.

Det er klart, at man fra grønlandsk side ønsker at blive betjent i det offentlige system på sit eget sprog. Det må også være et langsigtet mål, men det er som om, politikerne tror, at det er et spørgsmål om uvilje og at det derfor ved lov kunne vedtages, at ansatte ved kommuner og hjemmestyre kun må tale grønlandsk. Et stort ønske og en hyppig kritik er, at man ikke kan tage en uddannelse på grønlandsk. Det er naturligvis forståeligt, men man glemmer, at se på årsagen dertil. Der er for få undervisere på gymnasierne og de videregående uddannelser. Desforuden findes undervisningsmaterialet ikke på grønlandsk, dels fordi det vil være dyrt at oversætte og dels fordi, der er for få til det.

Jeg kunne tænke mig at høre politikernes visioner på dette område.

Hvor mange uddannelser ønsker man at hente hjem til Grønland?

Der er ingen tvivl om, at økonomien spiller en stor rolle her. Jeg har ladet mig fortælle, at uddannelsen af en sygeplejerske i Grønland koster det samme som at uddanne en jagerpilot Danmark. Det sætter jo tingene i perspektiv.

Det vil sige, at i dagens Grønland skal personer, der vil tage en videregående uddannelse kunne dansk. Hvordan skal dette faktum ændres, i hvilket omfang og inden for hvilken tidsramme?

Der er blevet sagt, at man bør stille større sprogmæssige krav til tilkaldte fra Danmark. Det lyder lidt problematisk, især fordi der ikke findes en integrationspolitik i Grønland. Ønsker politikerne at de udlændinge, der bor i Grønland skal lære grønlandsk og er villige til at betale for det?

Hvis der skal stilles større sprogmæssige krav til tilkaldt arbejdskraft i Grønland, hvilket niveau af grønlandskkundskaber skal så kræves? Hvis der kræves, at personen kan føre en dagligdags samtale på grønlandsk kunne det opnås ved undervisning på gymnasieniveau C eller B. Da begge kurser tager to år med undervisning én gang ugentligt, vil det tage lang tid inden samtaleniveau kan opnås, samtidig er der igen problemet med manglende lærere, samt at det naturligvis vil blive dyrt, da der er stort flow i det tilkaldte personale.

Det vil betyde ubesatte stillinger mange steder. For eksempel er der vel næppe mere end én ud af ti læger, der er grønlandsksprogede, det vil sige, at der kan blive en katastrofal mangel på læger.

For os, der forsøger at integrere sig, kunne det dog være meget ønskeligt med bedre muligheder for at lære intensivt grønlandsk, men det er klart, at når undervisningen foregår efter en 40 timers arbejdsuge, foregår indlæringen langsomt.

Det undrer mig, hvorfor man afskærer dansksprogede i at følge sprogdebatten i blandt andet KNR. Netop når emnet er forholdet mellem grønlandsk og dansk, burde der tages hensyn til det dansksprogede mindretal. Jeg mener, det må være nyttigt, at få så mange synspunkter frem som muligt, selvom jeg også ved, at der ligger en politisk udmelding i ikke at oversætte det. Tænk på at der også findes grønlændere med dansk som modersmål.