For og imod alkoholforbrug i Scoresbysund

Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler

Torsdag d. 1. februar 2001
Frank Nielsen
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

Endnu en gang har man standset salget af alkohol i Scoresbysund. Endnu en gang følger diskussion for og imod alkoholforbud.

Borgmesteren plæderer for, at der igen skal åbnes for salg, og hvad skal han ellers gøre, hvis han skal kunne forlige sig med de vælgere, der skal stemme på ham.

Specielt Scoresbysund, har som ingen anden by i Grønland, oplevet den ene tragiske begivenhed efter den anden (det i sig selv siger ikke så lidt).

Der er et begreb der hedder personlig frihed, der er et begreb der hedder menneskerettigheder. Det er begreber, der er fundamentale i både grønlandsk og dansk kultur.

Til begrebet personlig frihed, hører også begrebet ansvar. Hvis man ikke forstår et ansvar, kan det være nødvendigt, at begrænse friheden.

Begrebet frihed og begrebet menneskerettigheder misbruges og forfladiges ofte, når der er nogle personer der vil opnå noget. De misbruges ofte i daglig tale. Det kan der skrives meget om, -jeg vil her gøre det kort.

Vi opfatter det som en fundamental menneskerettighed at have lov til at sætte børn i verden. Jeg tror ikke, at der er nogen, der tør modsige det

Tænker man nærmere over "denne menneskerettighed", ved vi også, at det burde være (men faktisk ikke er) en fundamental menneskerettighed, at børn kunne få lov til at vælge deres forældre, så de fik nogle gode opvækstvilkår, gode vaner, god rolig skolegang, gode kammerater og venner - deriblandt også deres forældre.

Denne fundamentale menneskerettighed har børn ikke altid, - med mindre samfundet griber ind i de menneskerettigheder, som forældre har til at få - og have børn. Det kan være sådan, at samfundet må gribe ind, - f.eks. i retten til umådeholdent forbrug af alkohol, eller rusmidler. (Der kan også være andre forhold, hvor samfundet må varetage børnenes menneskerettigheder.)

Det er ikke alle forældre, der har haft gode opvækstvilkår, og ikke alle forældre, der har evne til at give deres børn en god start i tilværelsen. Det er en evne, der er stærkt varierende, omend det er min opfattelse, at stort set alle forældre har et ønske derom. Vi står med det problem, at ikke alle forældre, der ønsker sig børn, har en velegnet levevis, så de kan give deres børn en god opvækst. Det kan der være mange grunde til, - der kan være særdeles gode undskyldninger, og det er en af samfundets ansvarsopgaver at råde bod på sådanne mangler.

Når man sidder i socialvæsenets kontaktudvalg, støder man på en række af sådanne problemer, hvor det kan være meget svært at finde fornuftige løsningsmuligheder, som ikke griber ind i fundamentale menneskerettigheder. Mange sådanne problemer for børnene får desværre lov til at forløbe hele barndommen igennem, uden at der reelt bliver gjort noget for barnet. (Forældrenes retsstilling, borgerrettigheder, menneskerettigheder bliver her ofte vægtet tungere.)

Jeg blev kaldt til Scoresbysund i forbindelse med en ubehagelig situation i Scoresbysund i 1986, og kender situationen fra den tid, da man var i spiritusrationeringens tidsalder. Jeg kender alle de ufattelige tragedier, der havde udspundet sig, (siden sygehusbranden ca 15 år tidligere, idet jeg gennemgik materialet, som fandtes i sygehusets arkiv på dette tidspunkt).

Jeg tror ikke på rationering, - jeg tror ikke på, at kortvarige standsninger i alkoholtilførselen, har nogen gavnlig indflydelse. De gamle dårlige vaner vil hurtigt indfinde sig på ny.

Vil man gavne børnene i Scoresbysund,- ønsker man at give dem en god opvækst og gode fremtidsmuligheder, er en af betingelserne, at man kontrollerer alkoholforbruget i så lang en periode, at man giver en ny generation muligheden for at vokse op uden dette misbrug. (en generation regnes til ca. 20 år) (Det er klart, at der vil være tale om et langvarigt forsøg, men det er også klart, at et sådant forsøg aldrig har været gjort.)

Det vil give bedre økonomi i de enkelte familier. Det vil give store besparelser for socialvæsenet.

Scoresbysund er et så isoleret sted, så det er urigtigt, hvis man påstår, at dette ikke kan lade sig gøre. Jeg ved godt, at der så er nogle personer, der finder på at drikke hårsprit, kogesprit, æde deodoranter o.s.v., men selvfølgelig kan omfanget af dette holdes i ave. (Der er næppe nogen der lugter så forfærdeligt, at de behøver at købe mere end en deodorant hver anden måned)

Jeg er personlig absolut imod forbud, men på den anden side er jeg stærkt for, at børn i Scoresbysund - som andre steder skal have en god opvækst.

Jeg finder det i øvrigt elementært, at der er gode lærerkræfter til at tage sig af børnene, og at disse kræfter forstærkes.

Jeg ved at sygehuspersonalet i Scoresbysund har en fornuftig indstilling til disse problemer, jeg vil hermed støtte dem fuldt og helt.