Om igen Sermitsiaq

Og husk på, at det er indholdet og ikke udseendet af et brev, der er det vigtigste

Tirsdag d. 4. juli 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Etik, Politik.

ATAGU - Debat: Om igen Sermitsiaq
Baggrund: Etik, Politik 2000


//////At læse Anders And kan næsten være det samme.
Replik til forsidehistorien (d. 7. juli 2000):

../debat.htm?forfatter,Sermitsiaq,2000070403 ">Sermitsiaq">
 

/
Om igen Sermitsiaq
Jørgen Wæver Johansen
Indlæg i Sermitsiaq den 14. juli 2000
     
Det er noget vrøvl at jeg har forsøgt at misbruge min ministertitel til at få særbehandling, men det er korrekt, at jeg har formuleret et velbegrundet klagebrev til bådmotorfabrikken Yanmar's hovedkontor i Holland.
 
27/6: Klage over Grønlands Bådcenter
28/6: Advokatsvar på klage over Grønlands Bådcenter
28/6: Brev fra Grønlands Bådcenter til grossisten
  5/7: Svar fra Yanmar-grossist til Jørgen Wæver Johansen
14/7: Om igen Sermitsiaq
14/7: Om igen, hr. minister
21/7: Javel Hr. Minister
28/7: Sagens kerne
Jeg henvendte mig ganske høfligt til den lokale autoriserede motorforhandler her i byen (Nuuk), en ca. to uger før jeg havde brug for serviceeftersynet, netop fordi jeg vidste, at der var en lang venteliste. Jeg henvendte mig ikke for at få særbehandling, men for at få fastlagt et tidspunkt for et eftersyn. Motoren er ny, så det er jo ikke så mærkeligt, at jeg gerne ville have gennemført det første eftersyn, inden vi skulle sejle til Sydgrønland.

Det var imidlertid ikke muligt at få fastlagt et tidspunkt, og jeg blev ikke orienteret om, hvor lang ventetid der var - faktisk kunne man ikke sige, hvornår dette eftersyn kunne foregå. Jeg efterlod mit telefonnummer, med høflig anmodning om ikke den autoriserede mekaniker kunne ringe. Jeg havde bestemt ikke til hensigt at presse vedkommende, men ville blot aftale en tid.

Da jeg i begyndelsen af sidste uge stadig ikke havde hørt noget fra dem, bad jeg min sekretær om lige at ringe, for at spørge om det var muligt at få gennemført dette eftersyn - eller alternativt - at få mekanikerens mobiltelefonnummer, så jeg kunne ringe og aftale en tid. Dette resulterede imidlertid i noget, bortset fra at min sekretær uden grund blev groft mistænkeliggjort, for at ville gå bag om ryggen på Bådcenteret, som i øvrigt ikke er et motorværksted (og det er måske netop det, der er problemet).

Jeg synes bestemt ikke, at den behandling vi havde fået fra Bådcenteret var rimelig, jeg synes faktisk den var ret dårlig. Derfor satte jeg mig ned og skrev mit livs første forbrugerklagebrev. Jeg skal ikke gå i detaljer, men jeg har altid haft den holdning, at al kritik bør være konstruktiv. Derfor fremkom jeg også med nogle forslag til, hvordan bådmotorfabrikken kunne forbedre sin service i i Nuuk i fremtiden. Eet af forslagene, de kunne tage med i deres fremtidige overvejelser var, at man godt kunne forestille sig, at der var mere end een autoriseret Yanmar motorforhandler i byen. Som samfund er vi jo, som bekendt, ved at gøre opbrud med monopoler her i landet, og lidt konkurrence har aldrig skadet nogen - og da slet ikke forbrugeren.

Længere er historien faktisk ikke. At den pågældende forhandler prompte reagerer med at sætte et dansk advokatfirma på sagen, bekræfter faktisk indholdet i det fremsendte klagebrev, og siger vel egentlig meget om den pågældende forhandlers holdning til eksisterende og potentielle kunder. Og husk på, at det er indholdet og ikke udseendet af et brev, der er det vigtigste.

Jeg har selvsagt lavet aftaler om fremtidige serviceeftersyn af motoren med andre firmaer, men hvorfor dette skulle lede til, at jeg skulle korrigere en velbegrundet klage forstår jeg ikke, for sandheden er svær at korrigere.

Jeg læste tidligere på aftenen en godnathistorie i et Anders And-blad for min 3-årige søn, hvor en af monologerne endte med "at man ikke skulle tro på alt hvad der stod i avisen". Af een eller anden grund kom jeg med det samme i tanke om gårsdagens forsideartikel i Sermitsiaq.