Siumuts formand taler sandt

Når et produkt som stenbiderrogn bliver indhandlet i Grønland, så er prisen minimum 20kr/kg, det er fakta. Denne stenbiderrogn bliver produceret og sælges på detailledet i Danmark for 400kr/kg, og formålet med denne udtalelse er, hvor ender de resterende 380kr henne?

Onsdag d. 5. november 2014
Jenseeraq Poulsen, valgkoordinator for Siumut
Emnekreds: Erhverv, Fiskeri, Landstingsvalg november 2014.

Siumuts formand taler sandt og har på ingen måde til hensigt at vildlede vælgerne, sådan som Grønlands Arbejdsgiverforening forsøger at bilde den grønlandske befolkning ind.

Grønlands Arbejdsgiverforening beskylder Siumuts formand, landets fungerende leder Kim Kielsen for at tale usandt og vildlede vælgerne. Det er et utrolig ærgerligt forsøg på at miskreditere formanden for Siumut, fungerende formand for landsstyret i en periode hvor der pågår valgkampe. For fakta er, at indhandlingsprisen for Grønlandsk stenbiderrogn er minimum 20,00kr (kilde: Royal Greenland, marts 2013).

Da kim fremlægger sit eksempel med 20 kr. og 400 kr. under TV-udsendelsen siger han rigtigt, at fiskeren får 20 kr/kg og tre dage senere sælges denne indhandlede stenbiderrogn i Danmark for 400kr/kg på detailledet som færdig produkt. Siumut kan ikke se hvor det er han vildleder vælgerne, for det er fakta, at når 50gr. Stenbiderrogn fra Grønland kan sælges for 20kr på detailledet må regnestykket nødvendigvis være, at 1kg stenbiderrogn koster 400 kr. på detailledet, hvor er det Kim Kielsen vildleder vælgerne med denne udtalelse? Desuden det med tre dage er en talemåde, en retorisk passage som hele tiden bruges i de danske sprog, f.eks. når en ven spørger en anden ven: ”hvornår er du færdig”, er det ikke ualmindeligt at den anden ven svarer: ”om et sekund”, det handler selvfølgelig ikke om, at vennen er færdig om et sekund, men tiden fra spørgsmålet til vedkommende er færdig ikke tager lang tid igen, sådan skal denne udtalelse forstås, længere er den ikke.

Igen, hvor er det Kim Kielsen vildleder vælgerne, om man må spørge Grønlands Arbejdsgiverforenings konsulent Bent Sørensen? Grønlands Arbejdsgiverforening går videre og siger: ”der er tale om produkter, der sælges til en helt anden pris end dem, Kim Kielsen bruget som eksempel i tv, understreger Bent Sørensen”. Vil Grønlands Arbejdsgiverforening oplyse følgende så: (på stenbiderrogn)
  • Indhandlingspris
  • produktionspris og sted
  • detailpris

For det kan ikke passe, at Grønlands Arbejdsgiverforening skal komme med påstande de ikke vil give nærmere forklaring på mht. hvordan prisdannelsen foregår, sågar når de i samme ombæring siger: ”Han er rystet (Bent Sørensen, red.) over Kim Kielsens manglende indsigt i prisdannelse og markedsvilkår for fiskerierhvervet […]. Siumut er ikke i tvivl om, at Grønlands Arbejdsgiverforening har et godt kendskab til prisdannelse.

Kim Kielsens udgangspunkt i denne fremlægning, er, når et produkt som stenbiderrogn bliver indhandlet i Grønland, så er prisen minimum 20kr/kg, det er fakta. Denne stenbiderrogn bliver produceret og sælges på detailledet i Danmark for 400kr/kg, og formålet med denne udtalelse er, hvor ender de resterende 380kr henne? Er det en mærkelig udtalelse når det er et politisk ønske, at skabe arbejdspladser og indtægter til landet, Siumut mener ikke at det kan undre nogen, at landets fungerende regeringsleder og Siumuts leder kommer ud og fortæller, at Siumut ønsker forædlingen af disse produkter flyttet til Grønland, hvordan denne kan opnås er selvfølgelig også noget Siumut kan og vil gøre noget ved. Det kræver lovreformer og det er det Siumut blandt andet går til valg på.

Til sidst, lad os tage en sober tilgang til debatten og lade være med at komme med ubegrundede beskyldninger til hinanden.