Sundhedsbetjening i bygderne

Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev »nedlagt« i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større ...

Torsdag d. 19. april 2001
Inuuti Fleischer
Emnekreds: Bygder, Politik, Sundhedsvæsenet.

Som bekendt er det til tider svært at rekruttere personale til sundhedsvæsenet i vort land, specielt er det svært at rekruttere sundhedsmedhjælpere til bygderne.

Siden sundhedsmedhjælperuddannelsen blev "nedlagt" i 1994, er mangelen på sundhedsmedhjælpere blevet større og større, og for at undgå de helt store problemer, begyndte "Centret for Sundhedsuddannelser" at afholde kurser for "ikke-uddannede" bygdesundhedsarbejdere.

Kurserne er tilpasset bygdesundhedsarbejdet, så vores bygdesundhedsarbejdere har en uddannelse.

Under Aasiaat sundhedsdistrikt hører seks bygder, blandt andre Kitsissuarsuit og Akunnaaq. I vores bygder har vi igennem flere år haft trofaste og pålidelige medarbejdere, som ikke er uddannede sundhedsmedhjælpere, men som har taget kurser indenfor bygdesundhedsarbejdet arrangeret af Centret for Sundhedsuddannelser.

Vores bygdesundhedsarbejdere er fastboende i bygderne, de kommer på årlige kurser for bygdesundhedsarbejderne arrangeret af Centret for Sundhedsuddannelser, derudover kommer de på årlige kurser på sygehuset. Der kommer lægebesøg hver anden måned, jvf. retningslinier fra Sundhedsdirektoratet.

Der kommer en farmaceut ud to gange om året og den ledende sygeplejerske tager ud til bygderne mindst én gang om året.

Bygdesundhedsarbejderne arbejder indenfor deres kompetenceområde, og jeg vil gerne understrege, at de ikke opstarter en behandling selv, og de skal have kontakt til sygehuset hver gang, der kommer en patient som de skønner skal have en eller anden form for behandling.

Vores bygdesundhedsarbejdere er meget bevidste om deres ansvars- og kompetenceområde. Er man utilfreds med bygdesundhedstjenesten, eller mener man at man bliver behandlet forkert, mener jeg, at det er på sin plads og god tone også at orientere pågældende sundhedsvæsen og ikke kun kommunikere via pressen.

Sluttelig vil jeg gerne sige, at arbejde som bygdesundhedsarbejder er et ensomt og til tider hårdt arbejde, hvorfor en god og tæt kontakt til sygehuset er en nødvendighed for at kunne fungere ude i bygden.