|
|
|
|
//////Ved årsskiftet 1998/99 blev Grønlands Statistik omdannet til et "sektorforskningsinstitut".
//////Det betød at Grønlands Statistik fik indsat en fagbestyrelse, som skulle sikre en brandmur mellem Grønlands Statistik og arbejdsgiveren, Grønlands Hjemmestyre.
//////Bestyrelsen skulle være garant for at Grønlands Statistik kunne arbejde frit og for eksempel ikke kunne presses til at afstå fra ubelejlige statistiske undersøgelser.
Mellemskoleeksamen
//////Det er gammeldags dyder vi her snakker om: hæderlighed, troværdighed og ubestikkelighed i det videnskabelige arbejde. Så lad os kalde det en mellemskoleeksamen, som Grønlands statistik her har været oppe til, da man i foråret udgav en "Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder".
////// ...Og mindsandten her i efteråret udgav en ny "Undersøgelse af prisforskelle på dagligvarer i byer og bygder"
//////Forårets undersøgelse bekræftede bygdebefolkningen i deres opfattelse af at prisniveauet i bygderne var alt for højt i forhold prisniveauet i byerne.
//////På den anden side blev man frygteligt ophidsede i KNI, så resultatet blev altså - en ny revideret undersøgelse.
Et par citater fra de to undersøgelser:
//////Forårets undersøgelse
|
//////Efterårets reviderede undersøgelse
|
Prisforskelle op til 30 pct.De generelle prisforskelle mellem byer og bygder pr. 1. januar 2000 fremgår af tabe12. Gruppen af andre forbrugsartikler, der omfatter rengøringsartikler samt artikler til personlig hygiejne, er i gennemsnit kendetegnet ved et betydeligt højere prisniveau i bygderne (30,7 pct.). Dertil er medicin, som inkluderer vat, bind, plaster og vitaminpiller, dyrere (25,6 pct.). Blandt fødevarerne er det bemærkelsesværdigt, at priserne indenfor samtlige undervaregrupper i gennemsnit er højere i bygderne. Dette er især gældende for kartofler, kaffe, the og kakao, smør og margarine, fisk samt kød og kødvarer. |
En revideret prisundersøgelse... Dette er en revision af en rapport om prisforskelle på dagligvarer mellem byer og bygder i Grønland. Den første udgave fra primo april gav anledning til debat og kritik af den anvendte metode og de opnåede resultater. På den baggrund har Grønlands Statistik foretaget en revision af det foreliggende datagrundlag samt indhentet konstruktive kommentarer fra KNI, Direktoratet for Erhverv samt eksterne sparringspartnere. Den fornyede gennemgang viser, at prisforskellen mellem byer og bygder er mindre, end først beregnet. |
Minimumpriserne godt 17 pct. højere i bygderneDen laveste pris på en given vare fx et kilo mel varierer i flere tilfælde mere mellem byer og bygder, end det er tilfældet for gennemsnitspriserne. Det fremgår af tabe12, at minimumpriserne i alt er 17,3 pct. højere i bygderne end i byen. Dette gælder især varegrupperne Andre forbrugsartikler samt Fødevarer, hvor befolkningen i bygderne skal betale op til en halv gang så meget for den samme mængde af en given vare. Selvom befolkningen i bygderne generelt skal betale mindre for drikkevarer, kan der samtidig observeres en betydeligt højere minimumpris for spiritus (26,5 pct.). |
Forskelle i leveomkostninger mellem by og bygd Det skal understreges, at der i denne udgave er sat fokus på direkte prisforskelle. Derimod indeholder undersøgelsen ikke en måling af eventuelle forskelle i leveomkostninger mellem byer og bygder.
I modsætning til den første version af prisundersøgelsen, er data om forskelle på maximum-, minimum- og gennemsnitspriser ikke medtaget. |
Færre valgmuligheder og højere priser for forbrugeren i bygdenMens minimumpriserne er relativt høje i bygderne, er maksimumpriserne blandt flere fødevaregrupper højere i byerne. Det kan sammenholdt med minimumpriserne indikere, at forbrugeren i byen har større mulighed for at substituere dyre vare med billige og omvendt sammenlignet med forbrugeren i bygden. Det hænger blandt andet sammen med det faktum, at vareudbuddet er større i byerne. Det konkluderes, at befolkningen i bygderne generelt stod over for et højere prisniveau pr. 1. januar 2000 samt, at mulighederne for at finde billigere varemærker var betydeligt mindre end i byen. |
Værdi af egen fangstEn analyse af forskelle i leveomkostninger mellem byer og bygder vil dertil skulle baseres på mere detaljerede oplysninger om forbrugssammensætningen i bygderne.
Forbrugsmønstret vil i nogle bygder være kendetegnet ved en vis grad af selvforsyning indenfor varekategorier som kød og fisk.
Mens lavt vareudbud kan være med til at øge omkostningsniveauet i bygderne, vil forbrug af egen fangst kunne sænke niveauet |
...og dette vil især gælde i yderdistrikterneDe tre dele af undersøgelsen indicerer, at dagligvarepriserne er højere i bygderne end i byerne. Det er observeret, at befolkningen i bygderne må betale mere, dels i gennemsnit for den samme mængde af en given vare; og dels for den billigste vare, der er til rådighed. På det grundlag må det vurderes, at køb af dagligvarer fra detailhandelen i mange tilfælde vil udgøre en relativt større udgift for befolkningen bosat i bygderne. Dette vil især gælde i yderdistrikterne. |
Eksempler på betydelige prisforskelle Eksempler på varer, der var betydeligt billigere i Pilersuisoq end i Pisiffik er lys sirup (40 pct.), plaster (38,5 pct.) og Colgate tandpasta (32 pct.). Eksempler på varer, der var markant dyrere er makrel i tomat (47 pct.), KNI Danæg (45 pct.) samt Eldorado kartofler i glas (40 pct.) En detaljeret oversigt over prisforskelle blandt de 155 varer findes i bilag 1. |
Skrevet i sandDen opmærksomme læser vil have observeret, at de to undersøgelser har samme ISBN-nummer. Det betyder at den første undersøgelse er utilgængelig, med mindre man nåede at få et eksemplar inden den blev tilbagekaldt og erstattet af den nye undersøgelse.
Består Statistikken?
//////Læseren er censor ved denne mellemskoleeksamen. Består Statistikken?
//////- Brug et par timer på at nærlæse og sammenligne de to undersøgelser :- )
|
|