KNI må udsætte revolutionen

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Tirsdag d. 27. juli 1999
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Bygder, Erhverv, Politik, Sociale spørgsmål.

Der er endnu ikke taget endelig beslutning om at afskaffe ensprissystemet. Først skal vi have en stor politisk debat, og der skal informeres grundigt om konsekvenserne. Alle er enige om, at bygder og yderdistrikter ikke må blive Sorteper i en moderne økonomisk udvikling.

Men sådan er det ikke gået, Ensprissystemet er allerede afskaffet. Priserne er langt fra de samme i byer og bygder. Det har vi en artikel om side 4.

Prisforskellene mellem by og bygd er imidlertid ikke et udtryk for, at hjemmestyret har igangsat den længe omtalte rationelle økonomiske udvikling af Grønland, som ophævelsen af ensprissystemet skulle blive. Priserne i byerne fastsættes simpelthen lavere for at forbedre KNI’s konkurrencestilling, og koncernen mener, den er berettiget til det efter retningslinier, som sidst blev dokumenteret i en skriftlig redegørelse til Landstinget på efterårssamlingen i 1992. Her tilkendegives, at priserne i bygder- og yderdistrikter ikke må overstige de gennemsnitspriser, der gælder i omkringliggende byer.

KNI mener, at denne formulering er tilstrækkelig til, at virksomheden kan nedsætte priserne i konkurrencebyerne uden at lade priserne i bygderne følge med - et synspunkt, der nok kan give anledning til debat, og det er præcis, hvad der sker i disse dage.

SIK’S REPRÆSENTANT i forbrugerrådet, John Olsen, er harm på bygdernes vegne (læs side 4). Han siger, at intentionerne med ensprissystemet er opgivet, og at el-priserne er de, der stadig lever op til ånden i ensprissystemet.

Men hvad er da ånden i ensprissystemet?

Den går vel ud på, at byerne skal være med til at betale forsyningen der, hvor den er særlig dyr at holde i gang. Ensprissystemet er altså et solidaritetsprincip. Vi skal hjælpe hinanden med omkostningerne til et rimeligt forsyningsminimum alle steder.

Sådan skal det i hvert fald være, så længe, ensprissystemet stadig gælder.

Og hvad er det så, KNI gør?

KNI SÆTTER PRISERNE ned i byerne for at klare sig bedre i konkurrencen med de private.

Man kan også sige det på en anden måde: KNI undlader at sætte priserne ned i bygderne for at være mere konkurrencedygtige i byerne.

Og skåret helt ud i pap: KNI konkurrerer i byerne på bekostning af bygderne.

Det er ikke det, der meningen med ensprissystemet. De gennemsnitspriser, der omtales i redegørelsen til Landstinget i 1992, er naturligvis KNI’s gennemsnitspriser i de omkringliggende byer og ikke et gennemsnit, der desuden bygger på en række private købmænd og kioskejere, der på grund af åbningstiderne har kunnet sætte priserne nogenlunde så højt, som det passer dem.

KNI’s prissætning i bygderne er det modsatte af ensprissystemet. Koncernen har ophævet det gamle solidaritetsprincip uden at vente på det helt nødvendige forarbejde, der skal sikre, at bygder- og yderdistrikter ikke kommer til at bære en urimelig byrde den dag, den frie konkurrence slippes løs i de største byer i Grønland.

Man må sige, at KNI har haft et år med mange initiativer. Der er fuld fart på imod fremskridtet og gode resultater. Det skal koncernen og dens ledelse ikke kritiseres for.

Men KNI udgør en meget væsentlig del af det grønlandske samfund og bliver nødt til at vente på politikerne, uanset hvor trægt de synes at arbejde. Ophævelsen er ensprissystemet er en af de største og mest følsomme politiske beslutninger, der nogensinde er truffet, fordi den grønlandske struktur for trafik, bosætning, forsyning og erhvervspolitik ikke uden er videre egnet til de frie markedskræfters påvirkninger, og derfor er det nødvendigt, at den økonomiske revolution tænkes grundigt igennem, inden den slippes løs.

DET ER RIGTIGT, at der i fremtiden vil blive forskel på prisniveauet i bygder og yderdistrikter. Det er en del af ideen med ophævelsen er ensprissystemet. Hele landet kan ikke have fordel af udviklingen i et enkelt vækstområde, for så går den i stå - eller kommer aldrig i gang. Det er derfor, det er et følsomt emne, som skal drøftes ordentligt, inden den endelige beslutning tages.

Det er desuden langt fra sikkert, at ensprissystemet ophæves af det landsstyre, vi har i dag. Forud for valget gik Inuit Ataqatigiit klart imod en forskelsbehandling af by og bygd, og vilkårene for en eventuel ophævelse af det oldgamle prissystem kendes ikke.

Derfor skal KNI stadig overholde ensprissystemet og ikke igangsætte den økonomiske revolution hen over hovedet på det øvrige samfund. KNI må vente, til befolkningen og politikerne er klar.