Nye arbejdsmetoder på en sygeplejestation

I loven som er trådt i kraft pr. 1/1 1996 står der bl.a., at sygeplejerske ikke må diagnosticere og behandle patienter, dette må kun læger. Da der jo ikke er læge her i bygden, har vi valgt, at løse problemet på denne måde:

Onsdag d. 17. juli 1996
Ida Buch-Lorentsen
Emnekreds: Bygder, Sundhedsvæsenet.

I efteråret 1995 var jeg, som suppleant for tillidsrepræsentanten i Maniitsoq på tillidsmandskursus i Nuuk. Som alle sikkert har erfaret, blev den nye autorisationslov vendt og drejet, og diskussionen gik, hvordan vi som sygeplejerske i Grønland kan arbejde efter loven. Vi var alle enige om, at vi ikke længere vil påtage os, at diagnosticere og behandle patienter.

Jeg vil her fortælle lidt om, hvordan vi greb det an på Maniitsoq sygehus, men først må jeg nok hellere fortælle lidt om min arbejdsplads, og hvordan vi klarede arbejdet før.

Jeg arbejdede som stationssygeplejerske i Kangaamiut, og har været her siden oktober 1993. Da jeg kom herud, var her en fast sundhedsmedhjælper, som havde været i Kangaamiut i flere år. Hun kendte til alle de kendte procedure, og fik hurtigt mig sat ind i arbejdet. Vi diagnosticerede og behandlede patienterne, og det var mere reglen end undtagelsen, at vi selv tog stilling til problemerne, sådan havde praksis jo været i mange år.

Tilbage til tiden omkring kurset. Jeg nød i fulde drag at være sammen med kollegaer, og have mulighed for at få vendt nogle arbejdsproblemer. En af kursusdeltagerne mente, at problemerne med, at vi i bygderne går og "leger" små læger, kunne løses med en fast telefontid hver dag. Denne idé tog jeg med tilbage til min tillidsrepræsentant. I januar måned holdt vi et sygeplejerskemøde, og i februar blev der holdt et møde med lægerne. På det sidste møde fremlagde vores tillidsrepræsentant blandt andet ideen med en fast telefontid til bygdepersonalet. Lægerne var med på ideen, og det blev aftalt, at denne ordning skulle træde i kraft en uge senere.

Jeg fik nu vældigt travlt, for borgerne skulle informeres, om den nye procedure. Jeg skrev et brev, som vi fik husstandsomdelt. Vi mente, at det var den bedste måde, at sikre at alle fik besked. Vi har nu kørt med ordningen siden d. 22/1 1996, og det fungerer rigtig godt. Når vi er færdige med konsultationen, har vi måske tre - fire patienter, som vi skal snakke med vagthavende læge om. For lægen må denne ordning også være bedre, han har tid afsat til denne telefonkonsultation, og dermed ingen patienter i dette tidsrum. Førhen når vi havde brug for lægelig bistand, kom vi nemt til at ringe, mens han havde patienter, og det var irriterende både for ham og patienten. Lægen kan med den nye ordning også bedre følge med i hvad der sker herude, jeg går udfra lægerne er interesseret i, hvad der foregår i deres bygder.

Som sidegevinst til denne omlægning, har vi oplevet et stort fald i henvendelser udenfor konsultationstiden.

Selvfølgelig kommer folk aften og nat, hvis der er noget alvorligt galt, men alle de henvendelser vi havde før, som vi syntes godt kunne vente til næste dag, dem har vi ikke nær så mange af. Fra befolkningens side har jeg ikke hørt et eneste negativt ord.

Når jeg ser i bakspejlet, kan jeg ærgre mig over, at vi ikke har fået indført alt dette noget før, men som man siger bedre sent end aldrig.

Følgende information blev husstandsomdelt.


Oplysning til alle i Kangaamiut.
I november 1995 vedtog landstinget en lov om autorisation for sygeplejersker. I loven som er trådt i kraft pr. 1/1 1996 står der bl.a., at sygeplejerske ikke må diagnosticere og behandle patienter, dette må kun læger. Da der jo ikke er læge her i bygden, har vi valgt, at løse problemet på denne måde:Når I kommer på sygeplejestationen, skriver jeg ned hvad problemet er, jeg har så en fast telefontid, med den vagthavende læge mellem kl. 11 - 12, og ud fra de oplysninger, som jeg kan give om den enkelte patient, vil han ordinere medicinen. Patienterne må så komme igen fra kl. 13 til 13.30 og få udleveret medicinen.

Vi er godt klar over, at det kan give en ekstra tur til sygeplejestationen, men på den anden side, bliver alle problemerne konfereret med en læge.

Denne nye praksis træder i kraft fra mandag d. 22/1 1996.

Med venlig hilsen

Personalet på sygeplejestationen

Ida Buch-Lorentsen.