Boligsikringsordningen og huslejestigningerne

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer husstanden med syv børn til at betale 915 kroner mere i husleje om måneden, og den enlige 295 kroner mere i husleje

Fredag d. 1. februar 2002
Villy Olsvig
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Ved årsskiftet indførtes der ændringer i boligsikringsordningen og huslejepriserne.

Indtil videre tyder det på at det er gået værst ud over de lejere, som tidligere har haft boligsikring før ændringerne trådte i kraft.

Skønt der er indført rimelige ordninger for indkomstgruppen på over 128.000 kroner er forbedringerne i boligsikringsordningen ikke særlig mærkbare for lejerne på grund af huslejestigningerne.

Som et eksempel herpå vil jeg fremsætte forskellen mellem konsekvenserne på den nye og gamle ordning.

Som udgangspunkt bruger jeg to forskellige husstande; 1 husstand med syv børn og 1 husstand bestående af en enlig person.

Indkomsten for husstanden med syv børn ser sådan ud:

I 1998: 108.000 kroner,
i 1999: 120.503 kroner.
I 1998 har man fratrukket forhold omkring børn på kr. 4.000,00 x 7 = 28.000.

Huslejen ser ud som følger: 1.525 kroner før stigningen, og 5.185 kroner efter stigningen.

Boligsikringen ser således ud:

Efter den gamle ordning 573 kroner,
og 3.318 kroner efter den nye ordning.

Lejernes egen andel bliver: 952 kroner efter den gamle ordning, og 1.867 kroner efter den nye ordning.

For den enlige ser indkomsterne ud som følger:

I 1998: 82.000 kroner,
og i 1999 uændret 82.000 kroner.

Før huslejestigningerne trådte i kraft betalte hun 600 kroner i husleje, og 2.125 kroner efter stigningerne.

Boligsikringen bliver som følger:

Efter den gamle ordning fik hun 238 i tilskud,
og efter den nye ordning 1.488 kroner.

Lejerens egen andel: Efter den gamle ordning 342 kroner, og 637 kroner efter den nye ordning.

På baggrund af ovenstående oplysninger kommer husstanden med syv børn til at betale 915 kroner mere i husleje om måneden, og den enlige 295 kroner mere i husleje.

Ud fra dette er det stærkt ønskeligt at man revurderer huslejestigningerne, idet fornyelsen af boligsikringsordningen ikke synes at have større betydning for lejerne.

Ud over det bør Landsstyreområdet for sociale anliggender og boliger hurtigst muligt give befolkningen information om hvilke ordninger der vil blive indført for lejere der bor i boligstøttehuse efter den 30. april 2002.

I vores egen kommune har man brugt 500.000 kroner i tilskud til lejere der bor i boligstøttehuse om året. Det betyder, at mange husstande der bor i boligstøttehusene hidtil har draget nytte af tilskuddet til huslejen.