Huslejeforhøjelse

Pensionernes størrelse forringes fortløbende, da de ikke er pristalsregulerede. Det er adskillige år siden de sidst har været forhøjet. Utoqqaat Nipaat er ikke til megen hjælp. Foreningen er mest interesseret i kaffemik og rejsevirksomhed. Politikerne glemmer de ældre, så snart det ikke er nogen valgsituation

Tirsdag d. 11. december 2001
Niels P. Broberg
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Der har været huslejestop siden 1995, hvorved også lønninger og forbrugspriser har kunnet holdes uden større stigninger i samfundshusholdningen. Nu har hjemmestyret besluttet sig for at løsne tøjlerne i håbet om, at borgere med høje indkomster selv investerer i egen bolig.

Grundlæggende vil det betyde højere huslejer for pensionisterne fra 1.januar 2002 og risiko for en smertefuld inflation i samfundet.

Landsstyret har i sin politisk-økonomiske beretning 2001 fremlagt strategien for indførelse af kostægte huslejer og ny boligsikring.

De kostægte huslejer består af driftsudgifter som er udgifter ved drift, løbende vedligeholdelse og henlæggelser til planlagt vedligeholdelse i de enkelte boligafdelinger. Der er desuden kapitalafkastet, som går i hjemmestyrets kasse og beregnes som 1,5 procent af ejendommens fulde opførelsessum fra første krone.

Boligsikringen er blevet til et indtægtsreguleret huslejetilskud for husstande uden børn og med under 180.000 kr i skattepligtig indtægt/år. For husstande med børn fastsættes grænsen for retten til boligsikring til en skattepligtig indtægt under 372.000 kr.

Boligsikringens huslejeregulering er et lineært fald i tilskuddet med stigende skattepligtig husstandsindtægt efter følgende principper:
0-100.000 kroner:
Svag aftrapning af boligsikringen
100-180.000 kr:
Hurtig aftrapning af boligsikringen til 0 kroner for husstande uden børn
180-372.000 kr:
Boligsikringen aftrappes yderligere således, at børnefamilier med mellemindkomst ikke stilles ringere end i dag


Pensionisternes økonomiske tilbagegang
Ovenstående planlagte huslejestigninger vil efter INI’s beregninger bevirke store stigninger i byens ældre byggeri, som på Lille Slette og de store triste betonblokke med stigninger på 18-25 procent. Mange af byens pensionister bor i disse blokke og får herved stærkt forringede økonomiske forhold.

De ældres udgifts- og indkomstforhold er netop blevet undersøgt af HS Analyse på vegne af socialdirektoratet ved en skemaundersøgelse med over tusind personer mellem 55 og 75 år. Det viste sig, at ikke mindre end to tredjedele var utilfredse med deres økonomiske situation.

Pensionernes størrelse forringes fortløbende, da de ikke er pristalsregulerede. Det er adskillige år siden de sidst har været forhøjet. Utoqqaat Nipaat er ikke til megen hjælp. Foreningen er mest interesseret i kaffemik og rejsevirksomhed. Politikerne glemmer de ældre, så snart det ikke er nogen valgsituation.

Det er på tide at man tager pensionisternes økonomiske situation op til debat. De ældre tvinges til et liv i en uværdig alderdom med en ringe livskvalitet.