Lejerne snydes igen

Man fristes til at ønske man boede i Østtyskland før murens fald. Der beregnedes huslejen til 10-15% af indkomsten, og folk skulle ikke tigge og belaste sig selv og det offentlige med ansøgninger om boligsikring

Fredag d. 12. oktober 2001
Richardt Leonhardt
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse: God forretning Boligreformen Boligsikring Mangelfuld vedligeholdelse Indre vedligeholdelse Det er med stor forundring, jeg følger Landstingets samling og planer for det grønlandske samfunds fremtid. Jeg har i Danmark set mange smarte måder at flytte penge fra borgernes lommer over i statskassen. Her tænker jeg først og fremmest på de mindre bemidlede og mellemgrupperne, for de er jo de fleste i alle samfund. Samtidig kan disse grupper ikke gemme deres penge, som de rige kan i fonde, aktieselskaber, anpartsselskaber, på udenlandske bankkonti eller hvad ved jeg. Alle sammen steder hvortil pengene kan flyttes, så det offentlige ikke kan få nogen større del i dem. Landstinget består jo af kloge mennesker, så de spilder ikke deres tid på de rige, men de er fantastisk kreative, når det drejer sig om at få penge fra den del af befolkningen, som ikke kan gemme deres penge. God forretning Hvordan gør man så det, man tager nogle boliger, som man for mange år siden, fik overdraget fra koloniherren den danske stat, kvit og frit, måske for et symbolsk beløb på én krone. Men nu var de jo også gamle, og lejerne havde jo gennem husleje betalt dem, så det var jo en billig gave for koloniherren. Samtidig var der jo den fordel ved gaven, at lejerne fortsat betalte. Så man kan sige, at man fik et godt kapitalafkast. Penge der kunne bruges til at løse boligproblemerne for de kommende generationer. Gik det så sådan ? Er bolig problemet løst? Det kan man vel næppe sige, når man ser på boligkøerne rundt om i landet. En kø som deltagerne, hvert år må betale for at stå på (INIs gebyr for at administrere boligkøen), hvis de i løbet af 4-15 år skal gøre sig håb om at få anvist en bolig. Hvad gør man så, jo de kloge mennesker i Landstinget barsler med en ny idé en "boligreform", det må da løse problemet. Boligreformen En "boligreform", der medfører, at kapitalafkastet på de tidligere omtalte koloniherreejede boliger (nu hjemmestyreejede boliger), der gennem husleje i mellemtiden er betalt, endnu engang må stå for skud. Disse nu 40-50 år gamle boliger får fastsat en opførelsespris på 7000 per kvadratmeter, selv om koloniherren i sin tid sikkert kun har betalt 500-1500 per kvadratmeter. Hvad ved jeg? - men de har ikke kostet de nuværende ejere noget. Omlægningen giver noget i kassen til boligejerne såvel private som offentlige. Hos os, der slipper billigt med 25 procent i stigning, giver det 8.840 kroner per år. Med skat betyder det en ekstra udgift på 15.508 kroner. Samtidig mister vi tre gange boligbørnetilskud. Efter den gamle husleje i alt 10.659 kroner. Med skat skal der altså tjenes 18.700 kroner for at betale den udgift. Det betyder, at der skal tjenes 34.208 kroner ekstra i 2002, for bare at bevare reallønnen fra 2001. Hvad bliver merindtægten for det offentlige på landsplan? Eller ender det med, at administrationen æder det hele op. Boligsikring Da jeg henvendte mig på kommunen i august for at få oplysninger om den nye boligsikring, fik jeg at vide, at papirer og oplysninger ville være tilgængelige december 2001. Ansøgningsskemaerne er nu fremkommet uden vejledninger, så man kan ikke se, om man er berettiget, og eventuelt hvor meget man kan få. Mangelfuld vedligeholdelse Men, vil nogen sige, boligerne er da blevet vedligeholdt. Ja men det har lejerne betalt gennem deres husleje. Samtidig må man sige, at vedligeholdelsen er det så som så med, når man ser rundt omkring i byer og bygder. Kun de steder, hvor man på grund af manglende løbende vedligeholdelse har måttet foretage totalrenovering, fremstår de gamle boligblokke rimelige, men det har lejerne bagefter også måtte betale for gennem huslejen. Hvorfor er vedligeholdelsen så mangelfuld ?- Det er den, fordi der er store restancer, det folk betaler til vedligeholdelse bruges til andre løbende udgifter. Så man betaler altså for noget, man ikke får. I følge INIs revisionschef var restancerne i lejebyggeriet per august 2001 34 millioner kroner. Med de varslede prisstigninger i den ældre boligmasse bliver de nok ikke mindre, men så får folk kun ét brev, før lejemålet opsiges, hvis den fulde restance ikke betales efterfølgende. Indre vedligeholdelse Hvad med den indre vedligeholdelse. I gamle dage opsparede man, så man kunne få malet hver 3. til 4. år. I øjeblikket skal man have boet seks år for at kunne flytte uden de store udgifter til maling og tapetsering. Med det nye forslag fralægger ejeren sig dette ansvar. Gennem forordningen pålægges lejeren at forestå maling og gulvlakering og selv dække udgifterne. Det vil nogen gøre, men hvad med dem der ikke gør det. Bliver de så også sagt op. Så kan de, der står på ventelisterne, glæde sig. Spørgsmålet er så om disse har råd til at betale. De får nemlig en gammel nedslidt og dårlig vedligeholdt bolig med natrenovation. Man fristes til at ønske man boede i Østtyskland før murens fald. Der beregnedes huslejen til 10-15% af indkomsten, og folk skulle ikke tigge og belaste sig selv og det offentlige med ansøgninger om boligsikring.