Byggeriet stopper udviklingen

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til

Onsdag d. 19. april 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik, Sundhedsvæsenet.

Økonomien i Grønland går godt. Vi er inde i en opgangsperiode med stigende beskæftigelse og øgede indtægter, samtidig holder vi inflationen i ave. Men der er centrale områder, som hindrer, at vi udnytter denne opgangsperiode til samfundets udvikling.

Vi står med store anlægsopgaver og renoveringsopgaver, men der sker ikke noget, selv om landstinget har afsat penge til det.

Baggrunden er, at planlægning og byggeri stoppes i landsstyreområdet for boliger og infrastruktur, tilsyneladende fordi man ikke kan overskue opgavernes vigtighed.

På nuværende tidspunkt er byggeriet tre måneder bagud, og spørgsmålet er, om vi i år kan nå at udføre de bygge- og anlægsopgaver, der er planlagt i finansloven. Kilder inden for sektoren mener, at vi nu ikke kan nå at gennemføre opgaver for 300 millioner.

Lokalt klager man over, at projekterne ikke kommer i gang. Lokale virksomheder sender folk hjem, for der er ikke noget at lave.

På sundhedsområdet vil Finansudvalget ikke være med til at ansætte nødvendige medarbejdere på Dronning Ingrids Hospital, så vi kan nedbringe ventelisterne, fordi der ikke er boliger.

For flere år siden foreslog landstingsmedlem Anders Nilsson, at man for eksempel lod et pensionselskab bygge 100 boliger til DIH. Det ville have sparet det offentlige for finansiering og løst et påtrængende problem. Men det kunne embedsmændene i hjemmestyret ikke overskue, så det blev ikke til noget. I dag står vi så med problemet, patienterne kan ikke blive behandlet, men må på venteliste eller sendes til Danmark.

Alle er enige om, at uddannelse er det vigtigste for samfundet. Politikerne starter uddannelser, men glemmer at bevilge penge til kollegieværelser. KIIP har løbende sendt oplysningen videre til Boliger og Infrastruktur, men her kan man ikke finde ud af, at når man sætter penge af til en uddannelse, skal der også bygges kollegieværelser, ellers dur det ikke.

Det rammer den nye HTX-uddannelse i Sisimiut, det rammer voksenuddannelse af alle de håndværkere, byggeriet har så hårdt brug for, det rammer samarbejdet med Danmarks Tekniske Universitet om et Arktisk Teknologicenter, som betyder, at vi kan uddanne ingeniører sammen med DTU. Dertil kommer en lang række kurser, samfundet har hårdt brug for.

Og vi kan nævne en lang række andre uddannelser, som stoppes på grund af mangel på kollegieværelser, fordi Boliger og infrastruktur hverken kan planlægge eller få sat byggeri i gang.

Det rammer renoveringen af boliger, skoler, sygehuse og så videre.

Landstingsmedlemmerne kan finde ud af at bevilge sig selv mere i løn, men kan de også finde ud af, at udføre det arbejde de er valgt til, nemlig at holde øje med, at landsstyret og den store administration udfører det arbejde, de er ansat til.

Hele samfundet går mere eller mindre i stå, fordi et nøgleområde i Hjemmestyret ikke er sit ansvar voksen. Mens politikerne har travlt med at fortælle, hvor gode de er til at få sat ting i gang, opdager de ikke, at de mange gode tiltag bliver stoppet, fordi boliger og infrastruktur snorksover.