En arbejdsplads er en menneskeret

Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads.

Fredag d. 18. september 1998
Bent Svenbæk
Lars Sørensen
Emnekreds: Boliger, Erhverv, Politik.

Indholdsfortegnelse: Bolig- og bygningsoverskud Værftet i Paamiut Lufthavn i Paamiut Krabbefiskeri For alle i vores samfund er det en menneskeret at kunne få en arbejdsplads, når man er arbejdsduelig og ønsker dette. Det er bare ikke tilfældet. Det nuværende landsstyre proklamerede højtideligt ved sin til tiltræden for over tre år siden, at der skulle etableres en masse arbejdspladser ("7000 flere i arbejde"), og at det underforstået var en menneskeret at en arbejdsduelig borger fik en arbejdsplads. Selvfølgelig bør det være sådan. Det er også helt fint af det nuværende Landsstyre at komme med en sådan politisk proklamation uden nogen retlig relevans i øvrigt om at ville leve op til vores grundlovs § 75 stk. 1., som jo netop siger, at det bør tilstræbes at alle arbejdsduelige får arbejde. Men hvordan har vi så oplevet det i praksis i Paamiut? Er der på Hjemmestyrets initiativ skabt flere arbejdspladser? Er der etableret virksomheder, og er der sket et fald i ledigheden, og/eller er der tilflyttet flere til kommunen end der er flyttet fra? Nej, nej og, atter nej!! Intet initiativ fra Landsstyret har betydet et fald i ledigheden og en forøgelse af befolkningen. Tværtimod har vi i Paamiut konstateret stigende arbejdsløshed og afvandring, hvilket statistikker og grafer beviser. Kommunen har gennem lang tid fremlagt en række udspil, som vil betyde gode faste arbejdspladser i Paamiut til gavn for borgerne, men så sandelig også til gavn for hele befolkningen i Grønland såvel økonomisk som socialt, hvis landsstyret har den fornødne vilje. Men kommunen er hver gang stødt på en mur af afslag, dræbende langsommeligt bureaukrati og manglende initiativ og handlekraft hos landsstyret. Og det har vi mange eksempler på. Bolig- og bygningsoverskud I en periode hvor man råber og skriger efter boliger og bygninger i Grønland, er der i størrelsesordenen 100 af slagsen i Paamiut. Alene det økonomiske driftstab ved at bygningerne står tomme beløber sig til 2,5 millioner kroner. Hallo, hallo - 2,5 millioner lige ud af lommen for ingenting!!! Disse gode tomme boliger bør selvfølgelig udnyttes til det, som de er beregnet til, og derigennem skaffe arbejdspladser og beskæftigelse - men intet sker.... Jo, selvfølgelig sker der noget, nemlig at kommunen løbende til landsstyret fremsætter forslag om hvorledes den tomme boligmasse kan udnyttes til for eksempel uddannelsesinstitutioner, handicapcenter og udflyttede hjemmestyrevirksomheder. Eksemplerne herpå er mange og vedvarende - men intet sker. Jo, selvfølgelig får kommunen nogle gange afslag på, at vores forslag desværre ikke lige netop nu kan lade sig gøre, men at det da i øvrigt er et godt forslag, som vi har stillet. Samtidig hermed har vi konstateret, at man med store udgifter til følge har etableret institutioner og arbejdspladser andre steder, - som for eksempel i Nuuk, - med efterfølgende store bolig- og bygningsproblemer. Det er selvfølgelig meget økonomisk og socialt uansvarligt. Værftet i Paamiut Kommunen har gennem 1997 og 1998 fået forhandlet en aftale på plads med en erhvervsmand, som meget gerne vil drive værftet videre og herudover igangsætte produktioner med udgangspunkt i de muligheder som værftet og dets bygninger gav. De nødvendige kontrakter mellem erhvervsmanden og kommunen var på plads, og det samme var kommunens engagement. Det kommunale engagement i sagen var også på plads med hensyn til de nødvendige godkendelser fra landsstyret. Alt var dermed på plads i foråret 1998 bortset fra, at landsstyret skulle afslutte papirarbejdet. Og for at lette sagsgangen og ud fra en bitter erfaring havde kommunen udarbejdet koncept hertil og afleveret det til landsstyret. Landsstyrets sagsbehandling trak til gengæld helt urimeligt ud, og udviklede sig undertiden nærmest farceagtigt, hvor det ene landsstyrekontor ikke vidste, hvad det andet foretog sig, og endog hvor den ene medarbejder på et kontor ikke vidste, hvad en anden på samme kontor havde foretaget sig. Men så tog man i nogle tilfælde kontakt til Paamiut og fik redet trådene ud. Det kunne vi selvfølgelig smile af, men smilene stivnede som tiden gik, og da erhvervsmanden havde fået nok af ventetiden og den urimeligt lange sagsbehandling, trak han sig ganske enkelt ud af projektet. Officielt af familiemæssige grunde, men alle med kendskab til sagen ved udmærket, at hvis landsstyret havde foretaget en bare rimelig sagsbehandling, så havde alle formaliteter været på plads og i mål senest juni 1998. Og Paamiut Kommune havde haft seks til otte arbejdspladser på værftet nu, og udsigt til nærved 25 indenfor et par år i henhold til vort fælles koncept med erhvervsmanden. I stedet har borgerne i Paamiut Kommune og især de arbejdsløse fået et totalt kuldsejlet projekt retur fra landsstyret, og herefter absolut intet konkret som kommunen kan bruge til noget som helst for at komme videre. Lufthavn i Paamiut En af hovedhjørnestenene i kommunens bestræbelser for at få gang i erhvervsudviklingen er at få en lufthavn i Paamiut. Alle med selv lidt indsigt i erhvervsudvikling ved, at infrastrukturen og trafikregulariteten er vigtig, og at beflyvningsforhold er alfa og omega for en god udvikling. Kommunen udarbejdede for et par år siden sammen med Grønlandsfly - i en periode hvor vi i trekvart år havde haft rimelige beflyvningsforhold med helikopter til Nuuk og til Sydgrønland - statistikker som viste en stor stigning i passager- og fragtmængden til og fra Paamiut. Både Grønlandsfly og landsstyret anerkendte dengang, at vejen frem for Paamiut var en fortsat god beflyvning på Paamiut, og Landstinget vedtog da også, at der skulle etableres en lufthavn i Paamiut til fastvingede fly, og at lufthavnen skulle stå færdig i år 2001. Landsstyret har nu meddelt, at man på efterårssamlingen vil have Landstinget til at udskyde lufthavnen i Paamiut med to år til år 2003. Det er selvfølgelig op til Landstinget at sige: "Nej, nu kan det altså være nok! Nu vil vi ikke blive ved med at acceptere, at Landstinget gang på gang vender tommelfingeren ned for Paamiut." " Nu skal der ske noget positivt, og selvfølgelig skal lufthavnen i Paamiut stå færdig i år 2001, så der kan komme gang i erhvervsudvikling og arbejdspladser." Borgerne i Paamiut forventer at Landstinget på sin efterårssamling står ved den hidtidige beslutning, og afviser landsstyrets meget negative og ødelæggende holdning overfor Paamiut. Krabbefiskeri Nogle af de bedste krabbefelter ligger udenfor Paamiut, og nogle af de bedste og mest arbejdsomme krabbefiskere bor i Paamiut. Og vi har ledig kapacitet på fiskefabrikken og andre steder, som betyder, at en krabbefabrik kan opbygges til gavn for alle og med enorm betydning for borgerne og kommunen med op til 75 - 100 arbejdspladser. Samtidig har man et krabbekogeri, som står ubenyttet hen i Nuuk. Kommunen har haft mange og lange drøftelser med Royal Greenland og med landsstyret om en flytning af krabbefabrikken fra Nuuk til Paamiut, og hvis viljen havde været tilstede hos landsstyret, så var intet lettere end at flytte virksomheden fra Nuuk til Paamiut og herigennem skabe land- og havbaserede arbejdspladser. You just just do it and do it now!! I drøftelserne med landsstyret var kommunen endog villig til at skyde kapital ind, - men resultatet? Negativt, negativt, negativt! Landsstyret ville ikke være med til at sikre beskæftigelse og skabe arbejdspladser for vore arbejdsløse men arbejdsivrige borgere gennem et kanongodt projekt. Nu har en privat reder og fisker meddelt kommunen, at han vil indsætte et fabriksskib for krabber mellem Maniitsoq og Paamiut. Og han har spurgt kommunen, om vi vil hjælpe ham med projektet til gavn for de lokale fiskere og kommunen. Svaret er naturligvis ja. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at hans projekt bliver realiseret og derigennem være med til at skaffe ti til tolv arbejdspladser til Paamiut. - - - Den enkelte borger i Paamiut som er berørt af arbejdsløshed ryster ligesom alle andre på hovedet over, at det nuværende landsstyre siger et og gør noget andet. Men virkeligheden for den arbejdsløse er jo, at det lige netop er ham, der er arbejdsløs, og at det lige netop er ham, der har brug for, at der sker noget konkret, og ikke bare bruges tomme ord overfor ham og andre. Det er nemlig lidt svært at købe rugbrød, pålæg og bleer med mere i butikkerne i Paamiut med tomme ord og løfter. Det skulle vi lige hilse og sige.